Værløse Flyveplads – nordøstlige del
Introduktion
Værløse Flyveplads blev en skygge af sig selv, da den lukkede for få år siden. Men det har givet bedre vilkår for besøgende og ikke mindst for naturen, der trives godt i området, der nærmest er uberørt. Søndersø er et velbesøgt naturområde for Værløses borgere og vestenden med Præstesø giver mulighed for en kortere gåtur i det fredede område.
Fredningen omfatter kun en del af den tidl. Værløse Flyveplads – Naturklagenævnet afviste i 2009 Danmarks Naturfredningsforenings ønske om at frede hele flyvepladsen.
Landskabet
Søndersø og den gamle flyvestation har været en naturlig afgrænsning for byudviklingen i Værløse, der i stedet har bredt sig i andre retninger. Søndersø har et areal på 144 ha, men har været større i gamle dage. Vandstanden er sænket 2 m, men et forsøg på at tørlægge søen i 1800-tallet slog fejl, da der er mange underjordiske kilder, der føder vand til søen. I dag bruges søen som drikkevandsressource.
Sydvest for Søndersø ligger det tidligere Flyvestation Værløse. Aktiviteterne på flyvestationen begyndte i 2004 at blive lukket ned og flyttet til Karup og Aalborg. I 2008 var det endeligt forbi. På flyvestationens område er der en del mindre vand- og moseområder samt overdrevsarealer.
En del af fredningen ligger ved Præstesøen med omliggende lave eng- og græsningsområder. Det er en tidligere afvandet sø med mosearealer og vandstanden er senere blevet hævet ved naturgenopretning. Der er lavtliggende beskyttede mose- og engarealer. Mod vest overdrev. Omkring Præstesø afgræsses lysåbne arealer, herunder områder med gammel, mosgroet vidjeskov.
I fredningen er artsrige kær og kulturprægede enge, der giver en varieret flora med flere sjældne plantearter. På skrænt- og overdrevsarealer syd for Præstesøen er der naturlig lynghede med mange af hedens karakteristiske arter.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Et turforslag tager udgangspunkt ved Værløse Kirke, hvor man kan komme til det fredede område langs vejen Sandet, der løber syd om Præstesø og nord om hegnet ind til flyvepladsen. Stien kan følges syd om Søndersø og man kan faktisk komme rundt om hele Søndersø og gå op til Kirke Værløsevej og slutte ved kirken igen. Der er ikke så gode indkig til Søndersø og stien kan føles lidt kedelig. Den nordlige tur om Søndersø og området med Præstesø er mere spændende og varieret.
Seværdigheder
1. Københavns Vandværks bygning. Søndersø og en række kildepladser ved søen benyttes til drikkevand, så søen må ikke bruges til rekreative formål som sejlads, fiskeri og badning.
2. Værløse Flyveplads. Blev oprettet i 1909 som en teltlejr for rekrutter. Bliver flyveplads i 1934 og frem til 2008.
3. Værløse Kirke. Traditionel dansk kirke fra den romanske byggeperiode i 1100-tallet. Rundt om kirken smyger husene fra det gamle Værløse sig.
4. Søndersøs nordside. Herfra tager Søndersø sig bedst ud.
5. Præstesø er en god fuglelokalitet at iagttage vandfugle ved.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Hillerød-motorvejen drejer man fra ved afkørsel 8. Kør mod vest ad Kollekollevej, der fører mod vest og Værløse. Vejen skifter navn til Kirke Værløsevej og efter et par kilometer drejer man til venstre ad Lejrvej og Knud Hjorts Vej til Værløse Kirke, hvor man kan parkere.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000492029f38cdc90a454&ll=55.777056,12.334385&spn=0.033791,0.060081&z=13&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000492029f38cdc90a454&ll=55.777056,12.334385&spn=0.033791,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Præstesø, Værløse flyveplads </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Nordøstlige del af Værløse Flyveplads, 66 ha., fredet 2007.
I år 2005 rejste Danmarks Naturfredningsforening sagen sammen med daværende Værløse kommune og Københavns Amt og ønskede dele af Flyvepladsen fredet.
Det primære formål var at sikre områdets geologiske, landskabelige og botaniske interesser, at sikre og forbedre offentlighedens adgang samt skabe grundlag for naturpleje og naturgenopretning i dele af området.
Fredningen er udtryk for et regionalt, biologisk, geologisk, landskabeligt interesseområde. I forlængelse af fredningssagens afgørelse skal Furesø Kommune udarbejde en plejeplan. Fredningen gør det også muligt at indrette naturskole og andre friluftsorienterede aktiviteter i de eksisterende bygninger.
DN forsøgte i 2009 at få resten af flyvestation Værløse fredet, men fredningsforslaget blev nedstemt af Fredningsnævnet og DN tabte anken i Naturklagenævnet. Nævnet lagde vægt på, at områdets naturmæssige, landskabelige og rekreative værdier i tilstrækkelig grad er sikret gennem et landsplandirektiv, der er udstedt af miljøministeren.
Link til fredningskendelse
Nordlig del af Flyvestation Værløse, Præstesø , 2007
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Furesø Kommune
Rådhustorvet 2
3520 Farum
Tlf: 72354000
Læs også
Folderen ” På cykeltur ved Værløse – Søndersø – Sækken – Farum “