De Himmerlandske Heder
Introduktion
Fornemmelsen af uendelighed i et hedelandskab er en særlig oplevelse. Den kan opleves her. Fantastiske landskaber, hvor lyngheden stadig ses på store arealer. De fredede området følger en højderyg fra engene omkring Herredsbækken og den tidligere Vilsted Sø i vest til Kyødale i øst.
Landskabet
De himmerlandske Heder ligger på gamle indsande med klitter. Blandt de smukkeste er Lundby Hede, hvor den skråner ned til Bruså med flotte landskabsformer mod øst. Der er også dybe erosionskløfter bevokset med lyng og enebær, som åbner sig mod Vidkær Ådal i Kyø Dale. På toppen af flere bakker er lagt store gravhøje fra bronzealderen.
Plantelivet
De himmerlandske Heder er i dag for størstedelens vedkommende domineret af revling , bølget bunke og blåtop . Områder, der er domineret af hedelyng er i tilbagegang, trods stor indsats for at fremme hedelyng gennem græsning og afbrænding. Hedelyng ses stadig over store områder, f.eks. på Vindblæs Hede og på den afgræssede Lundby Hede ned mod Bruså.
Græsheden er særlig markant på Lundby Hede omkring landevejen. I bunden af dalene finder man vådområder, som er domineret af græsser, siv og forskellige buske og træer. Enkelte steder er der småområder med smalbladet kæruld og små bestande af tranebær og mose-bølle . Langs Brusådalens østside er jorden mere næringsrig og fugtig. Her findes mange flere plantearter end på selve den tørre hede.
Dyrelivet
De store, fredede hedeområder er omgivet af agerland. Derfor er bestanden af fugle også en blanding af almindelige arter fra agerlandet og de mere specielle arter fra hedeområdet. De Himmerlandske Heder giver således muligheder for at se bl.a. bynkefugl , rødrygget tornskade og natravn .
To sjældne arter af dagsommerfugle findes i de Himmerlandske Heder: Bølleblåfugl , hvis larve lever på mose-bølle og tranebær samt hedepletvinge , hvis larve lever på planten djævelsbid. Hedepletvinge er ikke kun sjælden i Danmark, men i hele sit udbredelsesområde. Hedepletvinge er fredet i henhold til Bernkonventionen.
De Himmerlandske Heder var det sidste findested for den karakteristiske græshoppe, Hedeskratte (1949).
Kulturhistorie
Der er flere årsager til, at de tidligere vidstrakte heder ikke længere er så udbredte. Først og fremmest er det opdyrkningen i sidste del af 1800-tallet og ind i 1900-tallet, som fjernede lyngheden. Dernæst er det nok det forhold, at landbruget ikke længere udnytter hederne til græsning. Den nødvendige græsning for hedelyngens foryngelse må derfor gennemføres som naturpleje af kommunerne. Endelig betyder tilførsel af nitrat med regnvand meget for konkurrencen mellem græsser og hedelyng. Nitrat øger græsvæksten, der efterhånden udkonkurrerer hedelyng.
De 1300 hektar, som fredningen i dag omfatter, er den sidste rest af den enorme hede, der indtil slutningen af 1800-tallet dækkede en stor del af egnen mellem Løgstør, Nibe, Farsø og Aars og strakte sig helt over mod Svenstrup.
Fredningen rummer spor af hedebønder fra flere årtusinder. Nær vejen Hobro-Løgstør (rute 29) ved Rønhøj Plantage står en mindesten for fundet af Skarp Salling karret – et lerkar fra jættestuetid.
Hedebonden kunne bruge hedelyng til mange formål. Først og fremmest var lyngen foder til dyrene, der græssede året rundt. Lyngen var vinterfoderet. Lyng blev høstet som brændsel, brugt som strøelse i stalden, tækkemateriale og sengeunderlag. Græsning og afbrænding af hedelyngen gav foryngelse og god vækst.
På Vindblæs Hede er der spor fra middelalderens højryggede agre og der er spor af gamle veje, som ikke længere benyttes.
Endnu i begyndelsen af 1900-tallet var store dele af Vesthimmerland meget tyndtbefolket. Johannes V. Jensens Himmerlandshistorier hører hjemme i dette landskab. Det kan være fortællinger om særlinge og deres liv eller fortællingen om Wombwells menageri, der drager over heden.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Et besøg på de Himmerlandske Heder kræver tid. Området bør opleves til fods. Der er afmærket en 20 km lang vandresti. Den fører dig gennem et helt unikt, stort og sammenhængende hedeområde. Her er imidlertid fire forslag til lidt kortere vandreture:
1) Hvis tiden er knap kan Vindblæs Hede besøges. Her er der både P-plads og en handicapvenlig sti.
2) P-pladsen for enden af Lolholmsvej. Herfra kan en flot tur gå ned over Bruså og videre mod øst over Lundby Hede. Også udsigten fra Oudrup Østerhede, hvor man i klart vejr kan se helt til Tingskoven i Hanherred er noget særligt.
3) P-pladsen på Halkærvej. Herfra kan turen gå mod vest over Lundby Hede eller mod øst over Ajstrup Hede.
4) Fra P-pladsen på Borupvej kan man gå mod vest over Ajstrup Hede eller mod øst til det meget varierede terræn ved Kyødale. Der er en fantastisk udsigt fra Borup Høje vest for Borupvej (GPS-koordinater: N 56° 55.340′, E 9° 28.814′).
Vær opmærksom på, at selvom der er offentlig adgang til arealerne, så er de fleste arealer private. Vis hensyn til de mennesker, der bor i området. Hold altid hunden i snor. Tænd aldrig bål eller anden åben ild. Pas på ikke at beskadige hegnene. Der er græssende dyr på mange arealer.
Naturcenter Himmerland (privat) har en udstilling om De Himmerlandske Heder (GPS-koordinater: N 56° 56.516′, E 9° 25.487′). På ejendommen er en naturudstilling, teltplads samt en 3 km afmærket sti (Sporet ved Frejstrup).
Vejbeskrivelse
<p> De Himmerlandske Heder dækker et stort område og dækker flere heder, så der er mulighed for at køre til en af hederne for en vandretur eller man kan vælge at gå en 20 km tur fra den ene ende til den anden.</p><p> Den følgende vejbeskrivelse viser vej fra Støvring til Lundby Hede og Ajstrup Hede, der er de to østligste heder: <br/> Fra Støvring køres ad Hjedsbækvej mod Suldrup. Drej fra ad Østermarkvej og fortsæt ad Kirketerpvej til Veggerby. Fortsæt ad Skovgårdsvej til Halkær og Borup. Fortsæt ad Halkærvej til P-plads med Ajstrup Hede på den ene side og Lundby Hede på den anden (GPS-koordinat: N 56° 56.183', E 9° 27.780').</p><p> Naturcenter Himmerland (N 56° 56.503', E 9° 25.473') ligger på Fredgårdsvej nord for Lundby Hede. <br/> P-plads for Vindblæs Hede (N 56° 54.846', E 9° 22.508').</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Dette gamle hedeområde er stadig ikke tætbefolket. Derfor er det ret sparsomt med busforbindelser. Fra Aalborg kan man køre til Løgstør med bus 50, busskift til 540, der bl.a. passerer landsbyen Brårup, hvor der er ca. 1 km til Naturcenter Himmerland og Oudrup Hede.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dcaf5af98b967c0b&ll=56.929053,9.455795&spn=0.06557,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dcaf5af98b967c0b&ll=56.929053,9.455795&spn=0.06557,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> De Himmerlandske Heder </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
I 1941 blev i alt 900 ha fredet med følgende kendelse: “De fredede områder skal henligge i den naturtilstand, hvori de nu forefindes.”
På det tidspunkt, hvor fredningen blev stadfæstet, kendte man ikke tilstrækkeligt til hedens naturlige udvikling og økologi. Det har medført, at man i dag må se i øjnene, at heden er ved at forsvinde som lynghede, og med den også de dyr og planter, der er knyttet til den.
Fredningen blev revideret og udvidet i 2001 efter en stor, flerårig plejeindsats fra Nordjyllands Amt. Det fredede areal nåede ved denne fredning op på lidt over 1300 ha.
Når udnyttelsen af heden ophører, bliver hedelyng udkonkurreret af revling og græsserne bølget bunke og blåtop.
De Himmerlandske Heder er Natura 2000-område.
Link til fredningskendelse
De Himmerlandske Heder , 2001
Yderligere information
DN Vesthimmerland
Svend Skriver Dahl
Vestervang Allé 95
9670 Løgstør
Tlf: 39657718
Email: vesthimmerland@dn.dk
Web: www.dn.dk/vesthimmerland
Om fredningen og dens bestemmelser:
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
Tlf. 99313131
Læs også
Folder om De Himmerlandske Heder
Miljøministeriet Natura 2000-område: Lundby Hede, Oudrup Østerhede og Vindblæs Hede