Damstederne
Introduktion
Mellem Skagen Vesterby, Skagen Klitplantage og Kattegat ligger området, der i daglig tale kaldes Damstederne. Det er indbegrebet af Skagens natur: hav, strand, klit og hede. Tæt på byen og højt til himlen; ikke underligt, at det er et populært rekreativt område for såvel turister som skagboer.
Den tidligere kongelige sommerbolig Klitgaarden står som et arkitektonisk highlight og sætter omgivelserne i relief; Den Tilsandede Kirke rager op mellem plantagens fyrretræer og minder om Skagens dramatiske fortid; og ind mod byen blandes de traditionelle skagensgule huse og havnens kraner til en charmerende cocktail af fortid og nutid.
Landskabet
De fredede arealer ved Damstederne er som de fleste af landskaberne på den nordlige del af Skagens Odde påvirket og formet af sandflugten i 1500- til 1800-tallet. Før denne periode havde der spredt ud over odden ligget gårde og marker, som nu pga. sandmassernes fremtrængen blev ubrugelige. Således også i dette område, hvor de flade arealer umiddelbart nord for Damstedvej og rundt om Klitgården sikkert har været dyrkede eller græssede marker og enge. I dag ligger de som græs- eller klithede.
Mod nord og vest ligger Damsted Klit, som er et gammelt vandreklitsystem. Botanisk set er de fleste af klitterne her af den type, der kaldes grå klit. Klitlandskabet her er overmåde smukt, men meget sårbart over for menneskelig færdsel, så ved at bruge allerede eksisterende stier er du med til at værne om naturen. Fra det fredede område er der en ”glidende overgang” til naboen, Skagen Klitplantage. Her findes adskillige andre tidligere vandremiler, som nu er tæmmede af beplantning.
For enden af Damstedvej ligger en markant klit, Stokmilen. Den har fuldført sin rejse fra vestkysten, hvor den er født, til Kattegat, som den nu stikker fødderne i og en dag vil forsvinde i. Den er et godt eksempel på den dynamik, der kendetegner naturen på Skagens Odde. Fra toppen af Stokmilen er der en glimrende udsigt både ind over byen og sydpå over de store klit- og plantageområder.
Damstederne har en fortræffelig badestrand, men havet gnaver vedvarende af kysten på dette sted. Derfor er der anlagt store bølgebrydere af granit, og desuden sandfodres der. Sandet hertil hentes på nordsiden af Grenen, hvor havstrømmene aflejrer store mængder sand og grus.
Plantelivet
Engelskgræs står tæt på græssletterne og blander sig med en ret varieret flora. Her finder vi blandt meget andet bidende stenurt , vellugtende gulaks , håret høgeurt , hare-kløver , torskemund , alm. kællingetand , hvid okseøje , alm. røllike og gul snerre (også kaldet jomfru Marias sengehalm). Blandt græsserne skal nævnes klit-kambunke , som er ret sjælden og kun findes i Nord- og Vestjylland.
Mange steder er dele af græssletterne med tiden omdannet til klithede, hvor hedelyng , revling og gråris er de dominerende planter. Hist og her vokser tormentil og klokkelyng , som ellers er typiske for fugtigere områder.
Klithedevegetationen danner overgang til de egentlige grå klitter. Her er artsantallet til at overse, men netop de grå klitter besidder en egen barsk skønhed. Farveholdningen styres af de mange laver i bunden, først og fremmest rensdyrlav , samt af de robuste græsser hjælme , sand-star og sandskæg . Som en af de eneste blomsterplanter lyser blåmunke op i selskabet.
Kulturhistorie
Klitgården blev opført i 1914 som sommerbolig for den daværende konge Chr. X og Dronning Alexandrine. Arkitekten var Ulrik Plesner, en af datidens førende på sit felt. Han kom til Skagen første gang i 1892, hvor han opførte en tilbygning til Brøndums Gæstgivergaard, det senere så berømte Brøndums Hotel. Det blev starten på et langt og frugtbart virke i Skagen, hvor han kom til at præge byen med sine mange arkitektonisk stærke bygninger. Det gælder bl.a. Stationsbygningen, det gamle posthus på Sct. Laurentii Vej og den oprindelige del af Skagen Sygehus.
Med Klitgården skabte Plesner et meget harmonisk bygningsværk, med brug af typiske Skagens-træk som gulkalkede mure og røde tegltag med hvide kanter. Også interiøret var Plesners værk. Kongeparret var meget glade for at opholde sig der, hvilket kan ses af en rude i hall’en, hvor Chr. X med en diamantring har indridset datoerne for deres ferier på stedet.
I 1952 blev Klitgården overtaget af arveprins Knud og hans hustru, Caroline-Mathilde. Efter hendes død i 1995 satte arvingerne huset til salg, og Klitgården er i dag et refugium, hvor kunstnere og forskere kan bo og arbejde i en periode i inspirerende og naturskønne omgivelser.
100 m vest for fredningen står tårnet fra Sct. Laurentii Kirke, bedre kendt som Den Tilsandede Kirke. En hurtigt vandrende mile blev kirkens endeligt, da sandflugten var på sit højeste i slutningen af 1700-tallet. St. Bededag 1775 måtte menigheden for første gang opgive at komme ind i kirken til gudstjeneste. I 1795 blev kirken definitivt lukket, og nogle år senere blev bygningen nedrevet. Kun tårnet fik lov at stå som et sømærke for skagbofiskerne og som et vidnesbyrd om menneskets kamp mod naturen.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Området er let tilgængeligt fra mange sider. Damstedvej er den eneste bilvej gennem området, og den ender i en P-plads for foden af Stokmilen. Forslag til en vandretur i området kunne være: Fra P-pladsen sigter man efter Den Tilsandede Kirke og følger en trampet sti for foden af klitterne. På et tidspunkt krydser man klitterne og følger en sti i plantagen til kirken. Herfra følges Gl. Kirkesti ind mod byen. Den munder ud i Damstedvej, som følges retur til P-pladsen.
Man kan sagtens afkorte turen, da der findes et væld af trampede stier ude i de åbne klitter. Brug de eksisterende stier i stedet for at bane nye.
Fra hjørnet af Sovkrogsvej/Grårisvej (v. Color Hotel Skagen) er der etableret en handicapvenlig sti gennem det fredede areal til Gl. Kirkesti. Gl. Kirkesti går fra Vesterby og helt ud til Den Tilsandede Kirke. Her kan man både vandre og cykle, og den kan fungere som fortsættelse af handicapstien. Stien indgår også i det store Nordsøsti-kompleks, som er en kystnær vandrerute på 5000 km rundt om Nordsøen.
Bemærk, at trampestier kun må benyttes til fods. Gl. Kirkesti er den eneste sti, der må cykles på.
Vejbeskrivelse
<p> Kør fra Skagen by ud ad Vesterbys ”hovedgade”, som er Damstedvej. Den ender i en P-plads for foden af Stokmilen (Lat: N 57º 42' 22.39" Long: E 10º 33' 17.60" ). Herfra er det let at komme ud i området.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=57.7063&longitude=10.55469&zoom=14&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Det officielle navn for fredningen er: ”Arealer ved Klitgården, Fredensklit og Damsted Klit”.
I årene 1933-35 blev Damsted Klit med omgivelser fredet, i alt 62 ha. Det svarer til godt halvdelen (den sydvestlige halvdel) af den nuværende fredning. I 1991 rejste Danmarks Naturfredningsforening forslag om fredning af i alt 98 ha, heri medregnet den gamle fredning. Kendelsen faldt 10 år senere, efter et ganske begivenhedsrigt sagsforløb.
Der var stor uenighed om fredningens afgrænsning ind mod Skagen by. Skagen Kommune ønskede arealerne mellem det yderste Vesterby og Klitgården friholdt til byudvikling. Det blev dog ikke til noget, idet ejeren af de pågældende arealer, arveprinsesse Caroline-Mathilde, tilkendegav, at hun ønskede hele sin ejendom fredet. Til gengæld blev et 30 m bredt bælte langs bygrænsen udtaget af forslaget efter ønske fra kommunen, som ønskede en mulighed for afrunding af bybebyggelsen.
En anden alvorlig hurdle var et kommunalt projektforslag om en såkaldt vestlig vejindføring af hovedvejstrafikken, som ville komme til at gennemskære Damstedområdet. Det satte sindene voldsomt i kog og førte bl.a. til en indsamling af et stort antal protestunderskrifter. I 2000 skrinlagde kommunen projektet.
Fredningen skal sikre, at ”de nærrekreative, naturhistoriske og landskabelige værdier bevares”. Det skal bl.a. ske ved at forbedre adgangsforholdene gennem et primitivt stisystem og ved naturpleje (som især er rydning af selvsået bjergfyr).
Link til fredningskendelse
Klitgaarden
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000
Læs også
Folder fra Naturstyrelsen: Skagen Klitplantage
Folder: Fugle over Skagen
Bog: Janne Klerk, Kristian Hvidt: Klitgården. Rhodos 2003.
