
Vissingkloster

Introduktion
I et af Danmarks mest markante landskaber har klostre og bebyggelse ligget tæt ved søerne sydøst for Silkeborg. De gennemløbes af landets længste å, Gudenåen. I dette vand-rige er gennemført flere fredninger – ikke mindst vest for den store Mossø.
Skrænterne ved Vissingkloster med de karakteristiske enebærbuske. Foto: Biopix /Nils Sloth
Landskabet
Områderne omkring og mellem de to østjyske søer er nogle af de mest imponerende landskaber, landet kan fremvise. For få år siden troede geologerne, at det var en mægtig isgletsjer der havde skabt dalene, der her nærmest krydser hinanden. Gudenådalen skulle være en tunneldal, formet af mægtige smeltevandsstrømme, der løb i en flod under isen. I dag mener man, at disse brede og markante dale er meget ældre – helt fra tertiær-tiden. Isen har så – under den sidste istid – fulgt de gamle dalstrøg.
Gudenåen sætter sit præg på landskabet, især mellem Mossø og Salten Langsø. Her løber åen nærmest fra vest mod øst, altså på tværs af den brede dal. Området bærer præg af mange terrasser i landskabet. De er skabt af såvel isens afsmeltning som åens skiftende forløb. Tidligere løb Gudenåen ud i Hjarbæk Fjord ved Viborg, men ændrede siden sit løb mod Randers Fjord. Da skar den sig nye veje ned i landskabet. Flere mindre vandløb har efterfølgende fundet vej ned i slugter mange steder.
Den store Klostermølle med udstilling, P-plads og primitiv camping er et godt udgangspunkt for en tur i det fredede område. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
Plantevæksten varierer i landskabet. Højest ligger bakkerne med god morænejord, der i dag ofte er opdyrket. På en del af terrasserne vokser nu lyng eller nåletræer. Ved og på de mange skrænter ses enebær og lyng på de sydvendte, mens rester af egekrat eller krogede bøge, rester af den oprindelige skov, vokser på de nordvendte skråninger.
I dalbunden er der fugtigt. Her ses eng-kabbeleje og trævlekrone og nogle steder pile- og ellesumpe. I søerne vokser hjertebladet og kruset vandaks, vandranunkel og såvel hvid som gul åkande. Ved bredderne af søerne vokser tagrør , smalbladet dunhammer , brudelys , bittersød natskygge og fra træernes verden rødel .
Bittersød natskygge er nem at kende med sine farvestrålende blomster. Findes i fugtig kratskov og lavmoser.
Foto: Biopix /Niels Sloth
Dyrelivet
De forskellige naturområder giver også plads til mange dyr. I skovene er rådyr , ræv , grævling og skovmår. Her yngler grønspætte, sortspætte , huldue og natravn . Men fuglene er det mest synlige dyreliv især ved den 17 km² store sø, Mossø, hvor den sjældne sorthalsede lappedykker finder ly for rovfugle i hættemågekolonien på Emborg Odde, der er fuglereservat. Også den toppede lappedykker ses på søens vand. Fiskeørnen flyver over søen, der ikke kun af mennesker, men også af fugle opfattes som en fjord. Om vinteren ligger havdykænder og raster herinde, bl.a. ederfugl , hvinand , lommer og sortand, men flest gråænder , troldænder og store skalleslugere .
På denne årstid ses også vandstær ved Klosterkanalen i Mossøs vestligste del og samme sted yngler isfuglen visse år. Rørsangere , sivsangere og rørspurve yngler i hundredvis i rørskoven. Odderen breder sig i det vandrige landskab.
Mossø er den danske sø, der har den artsrigeste fiskebestand med næsten tyve forskellige arter, bl.a. søørred, helt , smelt, gedde , brasen , ål , sandart og aborre .
Odderen kan man være heldig at se. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Kulturhistorie
Vissingklosterfredningen grænser mod øst til Mossø, mod syd til Gudenåen, mod vest til Blidsø og Brudesø og mod nord til Salten Å.
Der har boet mennesker gennem årtusinder i dette område. Gudenå-kulturen er dokumenteret af en række fund fra flere ældre stenalderkulturer. Gudenåmuseet syd for Gammel Rye fortæller og fremviser mange fund fra den tid.
Også i middelalderen har stedet været befolket. Ikke mindst tre klostre har sat deres præg på egnen indtil reformationen. Øm Kloster lå på en halvø ved Mossø, Voer Kloster ved Klostermølle var bolig for benediktinermunke og to kilometer stik vest lå Vissingkloster, hvor nonner af samme orden boede. De to sidstnævntes placering er i dag skjult af senere bebyggelse.
Gl. Ryes udvikling gik næsten i stå, da Øm Kloster blev nedlagt. Så meget betød klostrene for egnens opblomstring.
Man har altid brugt egnens lokale resurser. Det gælder også vandkraften, der siden middelalderen er udnyttet til klæde- og kornforarbejdning og i stampemøller. Senere blev de industrimøller.
Øm Kloster var egnens kendteste cistercienserkloster. Det blev grundlagt i 1172 på halvøen mellem Mossø, Gudenåen og den nord for liggende lille Gudensø. Det var munke fra Vitskøl i Nordjylland, der drog hertil. Stedet fungerede frem til 1560, hvor Frederik 2. tog ophold her og indrettede et kongeligt jagtterræn. Emborg kaldte kongen anlægget, men rev det ned allerede året efter. Stenene indgik i Skanderborg Slot. Kloster og slotsanlæg er udgravet, og i et lille museum ses fund derfra, bl.a. skeletdele, der fortæller om sygdom og død. Der er også indrettet en urtegård på stedet.
Klosterkrøniken fortæller, at en munk ved hjælp af et blylod konstaterede en niveauforskel på én meter mellem Gudensø og Mossø. En kanal kunne derfor sikre vand til en mølle. En anden kanal øst for klostret skabte et økloster. Cara Insula kaldte munkene stedet – den kære ø.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Området omkring Klostermølle ligger centralt.
Det er let at gå til Sukkertoppen i Højlund Skov sydvest for Klostermølle. Bakken er stejl, kegleformet og 108 meter høj. Navnet kommer fra den skinnende kvarts i flyvesandet.
Under bygningerne ved Mossøs vestende ligger rester af Voer Kloster, det gamle benediktinerkloster, hvor munke boede fra 1183. Nu ligger Klostermølle på samme sted. Der er offentlig adgang til stedet, der er købt af Staten.
Fra dette sted udgår flere markerede vandreture. Den ene langs Gudenåen, den anden over Sukkertoppen og gennem Højlund Skov.
Ved Klostermølle ligger Klosterkanalen på 1300 meter. Her løber Gudenåen i dag. Den blev bygget af munke for at føre vandet til den daværende vandmølle. Åens gamle løb, Døde Å, ligger 500-700 m nord for kanalen.
Vejbeskrivelse
<p> Søerne ligger 6-12 km sydøst for Silkeborg. Fra nord: E45, afkørsel 53, rute 409 mod vest og dernæst rute 453. Fra syd: E45, afkørsel 55, rute 461 mod vest.</p><p> Flere vandreture og primitive lejrpladser i fredningen ved Klostermølle. Fugletårne på Lindholm Odde og i Tørreladen ved Klostermølle, hvor der også er en lille udstilling. Sejladsrestriktioner på å og i søer. Adgangsbegrænsning på Emborg Odde.</p><p> P-plads ved Klostermølle: (N 56º 2' 19.25" E 9º 41' 29.01"). <br/> <p> Der er kun 1500 meter hen til det sted, hvor det oprindelige Vissingkloster lå (N 56º 2' 54.84" E 9º 41' 1.39"). </p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd5ff34fedaf44b&ll=56.045294,9.693804&spn=0.016779,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.000475cd5ff34fedaf44b&ll=56.045294,9.693804&spn=0.016779,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vissing Kloster </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Søer, skove og klosterlevn mellem Mossø og Salten Langsø i alt 428 ha fredet, 1971.
Vissingklosterfredningen grænser mod øst til Mossø, mod syd til Gudenåen, mod vest til Blidsø og Brudesø og mod nord til Salten Å. I fredningskendelsen fra 1971 står der om baggrunden for naturbeskyttelsen:
”Man befinder sig her i et storslået sletteområde, inden for hvilket de omgivende, meget karakteristiske skovklædte højdedrag, Rye Sønderskov i nord og Højlund skov i syd, ses overalt. Det meget markante dalstrøg, der udgør en del af det store dalsystem fra Skanderborg og helt ud til Vrads, er præget af stor sø- og årigdom. Således findes, foruden de ovennævnte tilgrænsende søer og åer inden for selve området, et større antal egnskarakteristiske småsøer f.eks. Kragsø og Brudesø tillige med Døde å, der gennemstrømmer den nordlige del af engene i Klosterkær.
I de centrale dele af området findes en del mellemaldrende granplantager. Enkelte steder er lyngbevoksede, navnlig i områdets nordvestlige del ud til Salten Langsø. Området, der spiller en vigtig rolle i de pragtfulde udsigter man har fra de omkringliggende højdedrag f.eks. Sukkertoppen og Galgebakken, er i sin helhed meget naturskønt og kun i meget ringe grad bebygget.
Området egner sig, med dets store indhold og variation af landskabeligt attraktive elementer, glimrende til friluftsliv og rekreation, og der er da også allerede i dag stort besøg af turister og udflugtssøgende.
Det skal yderligere påpeges, at fredningen af området vil udgøre et meget vigtigt led i det arbejde, udvalget har sat ind for at sikre mulighederne for udlæg af en naturpark i det midtjyske søhøjland, idet området vil kunne indgå som centrumsareal i en sådan naturpark.”
Siden er teorien om tunneldalen droppet og en naturpark kom aldrig her. I dag er fredningerne centrum for et endnu mere veludviklet friluftsliv.
De fugtige områder afgræsses. Det gælder bl.a. Klosterkær ved Klostermølle.
Den tørre åstrækning, der blev resultatet, da klosterkanalen blev anlagt ved Klostermølle, er i 1992 forsynet med et omløbsstryg, så der igen løber vand i det tidligere vandløb.
Link til fredningskendelse
Vissing Kloster , 1971
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Horsens Kommune
Rådhustorvet 4
8700 Horsens
Tlf. 76292929
Læs også:
Folder om Mossø og vandreture
Folder om fugletårne ved Mossø
Miljøministeriet Natura2000-området Salten Langsø, Mossø og dele af Gudenåen