Introduktion
Hovedgården Vilhelmsborg, beliggende mellem Mårslet og Beder syd for Aarhus, er i dag indrettet som hestesportscenter. Ejendommens historie rækker tilbage til middelalderen. I parken findes et udgravet fundament af den gamle hovedbygning, som var opført i bindingsværk. Den nuværende hovedbygning fra 1840’erne ligger i brandsikker afstand fra avlsbygningerne, der blev opført sidst i 1800-tallet i tilhuggede marksten med murstensdekorationer. Øst for avlsbygningerne er der opført nye hestesportshaller.
Ture og seværdigheder
Fra Vilhelmsborg udgår to dejlige vandreruter. Mod nord fører en afmærket vandrerute op til Holme Bjerge. Mod øst fører en afmærket vandrerute langs Giberåen gennem Fulden-fredningen til Moesgårdskovene.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 3.969', Y: 10° 11.331'
<p> Fra Oddervej og umiddelbart nord for Beder viser et skilt vejen mod Vilhelmsborg og Mårslet. Der er en P-plads ved Vilhelmsborg ( <span class="eniro-gps-value eniro-gps-gps-value"> N 56° 3.969', E 10° 11.331') </span> .</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.06765&longitude=10.19257&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningerne omkring Vilhelmsborg omfatter tre markante alléer. Dels lindealléen langs vejen mod Beder. Dels allé af hestekastanje ned gennem Vilhelmsborgs have og dels lindealléen langs vejen mod Mårslet. Desuden er en række enkelt træer fredet.
Fredningssagen blev i sin tid rejst af ejeren med støtte fra Danmarks Naturfredningsforening. Den blev behandlet og afsluttet i Fredningsnævnet den 3. november 1944. Alléernes træer må ikke fældes eller beskæres, ud over hvad der er nødvendigt for træernes bevarelse. Ligesom træernes rødder ikke må lide overlast. Desværre lider alléen mod Mårslet under pres fra moderne trafik.
Alleerne skal vedligeholdes af Aarhus Kommune.
Link til fredningskendelse
Vilhelmsborgs Alleer , 1944
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aarhus Kommune
8000 Aarhus C
Tlf: 89402000
Læs også
Folder om stier ved Beder og Malling