Amager Fælled
Introduktion
Det er enestående for en hovedstad at have så storslået et naturområde kun få km fra byens rådhusplads. Her er – med udsigt til byens skyline – et væld af fugle og planter og masser af åben himmel. Mange stier fører rundt i området, der med fordel kan opleves fra en cykelsadel.
Engene ved Fuglesøen afgræsses til glæde for engfuglene.
Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Det inddæmmede Vestamager er et fladt landskab omgivet af en 13 km lang dæmning. Kun nogle kunstige jordhøje bryder med de vandrette linjer. I den østlige del fornemmes stadig den gamle kystlinje, og ved man det, kan de tre tidligere holme, Nordre Klapper, Koklapper og Svenskeholm anes i terrænet. Landskabet er i øvrigt præget af ændringen siden 1940’erne fra inddæmmet havbund, der gradvist blev mere og mere tør eng og overdrev. I dag er dele af det tidligere hav bevokset med selvsået birkeskov.
Fra at være en del af havet til at blive inddæmmet og mere tørt ændrer saltholdigheden sig også. Forholdene bliver mere og mere ferske.
Vestamager og havet syd for har international betydning som fuglelokalitet og er udpeget som et nationalt, biologisk interesseområde. Lokaliteten er derudover et særdeles vigtigt rasteområde for rovfugle og er Danmarks vigtigste lokalitet for overvintrende lille skallesluger.
Plantelivet
På det kalkrige, inddæmmede havareal på Vestamager er et rigt planteliv med over 500 registrerede arter. Strand-gåsefod , stilket kilebæger , strand-asters og den sjældne øresunds-hønsetarm vokser på den lave og salte strandeng, mens harril og rød svingel dominerer de mere tørre enge med sjældenheder som blå iris og brændeskærm, soløje-alant , bakketidsel , bakke-gøgelilje , kødfarvet gøgeurt og gul evighedsblomst .
I Pinseskoven er selvsået birk og pil, mens eg , ask og lind er plantet. Flere steder i landskabet på Vestamager er pile- og birkekrat.
Tilgroning med høje stauder og vedplanter, er en trussel mod flere af de åbne naturtyper der er afhængige af afgræsning eller en naturlig dynamik som oversvømmelser, der holder vedplanterne nede og hindrer tilgroning. Størstedelen af området er under pleje med f.eks. afgræsning, men der er behov for yderligere tiltag, der kan mindske den ensidige dominans af bjerg-rørhvene der ses over store arealer på det inddæmmede areal.
Invasive arter som rynket rose , sildig gyldenris , hybrid-pileurt, kanadisk bakkestjerne , lærk , rødgran og bukketorn findes overvejende på arealets tørre dele og kan på sigt blive en alvorlig trussel mod en lang række af områdets naturtyper og arter.
Dræning og kystsikring medfører en trussel i form af sommerudtørring, tilgroning og udvisket zonering samt svag saltpåvirkning på det inddæmmede areal. Der sker en forferskning af jordbunden og dermed en langsom ændring af plantesamfundene.
Stilket kilebæger er sjælden i størstedelen af landet.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
De mange pile- og birkekrat giver mulighed for en stor bestand af rå- og dådyr på det inddæmmede areal. Ræven er meget almindelig og søger føde i dagtimerne. Der er også en stor bestand af lækat og husmår, og snog ses af og til.
Den forholdsvis sjældne grønbrogede tudse lever i vandhullerne, hvor den grønne frø også holder til.
Vestamager er det sted i landet, hvor flest rovfugle overvintrer. Her kan ses op til 125 på en dag. Tårnfalk , fjeldvåge og blå kærhøg spotter man især om efteråret, men også de store vingefang kan man være heldig at opdage: Hav- og kongeørn .
Det er småfuglene, man lettest hører blandt de ynglende arter. Den nataktive græshoppesanger med op til 150 par lyder som det, den er opkaldt efter. Siv-, kær- og rørsanger sidder også i krat- og rørskov. I søerne er flere lappedykkerarter, ligesom grågås , dobbeltbekkasin og strandskade er almindelige. Gøgen kukker lystigt overalt.
På kyst og strandeng yngler stor præstekrave , havterne , dværgterne , klyde , vibe og gravand , men ræve holder bestanden langt nede. Om efteråret er den sydlige del af Amager en god træklokalitet for mange arter, og vadefugle som islandsk ryle, lille kobbersneppe, strandhjejle, brushane og såvel sort- som hvidklire raster ved kysten.
Udtørring af jordbunden som følge af utilstrækkelig vandtilførsel har en negativ effekt for en række ynglende vadefugle og hverken engryle, brushane eller stor kobbersneppe yngler længere. Også prædation fra især ræve har betydning for engfuglene.
På Vestamager kan man være heldig at se kongeørn om vinteren. Ynglende fugle træffes i Nordjylland.
Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
En kile af hav og uberørt kystnatur strakte sig i middelalderen helt ind til København. Siden Christianshavn blev grundlagt i 1618, har by og havn langsomt lagt beslag på mere natur på Amager Fælled, der tidligere var fælles græsning for bønderne på øen – og noget var skydeområde. Som et beskæftigelsesprojekt under 2. Verdenskrig blev det store fladvandsområde Kalveboderne vest for Amager inddiget med et 13 km langt dige. 100 km kanaler og to store pumpestationer holder vandet ude fra området, der ligger op til fire meter under havet.
De mægtige sandflader blev straks overtaget af militæret, der her kunne skyde med kanoner. Veje, kunstige søer og jordhøje blev anlagt. Da militæret forlod Vestamager i 1983, blev store områder spærret af, da der stadig kunne ligge ueksploderede granater i jorden. Ikke alle områder er ryddet endnu. Netop på grund af militærets aktiviteter og deraf følgende lukning har betydet, at der på det inddæmmede areal i dag findes planter og dyr, der ellers ikke have været i hovedstadsområdet.
Tidligere miljøminister Christian Christensen kunne i 1984 indvie det nye naturområde, der for første gang blev tilgængeligt for offentligheden. Det administreres af Jægersborg Skovdistrikt, der har anlagt et netværk af stier, bålpladser og andre rekreative faciliteter.
På det inddæmmede areal på Vestamager holder kreaturer og får opvæksten nede. Vestamager er under udtørring, men nye søer som Klyde-, Nato- og Birkesø sikrer også fugtigere dele. For at skabe endnu bedre forhold er vandstanden øget op til 50 cm i 1998-1999.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er mange kilometer gang- og cykelstier på Vestamager. Terrænet er fladt, men man kan bestige flere kunstige høje og få udsigt over det store, inddæmmede område. Højene er anlagt, da området var militært øvelsesterræn og fra dem kunne man se, om man havde truffet målet, man skød efter.
Flere arealer er stadig afspærret i den store inddæmning. Det skyldes at militæret endnu ikke er færdig med at finde og destruere ammunition disse steder. Der er skiltet.
Der er tre markerede ruter på henholdsvis 3.5, 6 og 13 kilometer.
Skoven Kongelunden ligger lige sydøst for det fredede areal. Skoven blev plantet i 1818-45 for at skaffe brænde til det ellers træløse Amager. Der er flere afmærkede ture i skoven og én af dem er egnet for kørestolsbrugere.
Besøg også Naturcenter Vestamager, hvor der er naturskoler, udstillingsrum, legepladser, bålpladser, shelter og primitive lejrpladser. Mulighed for at leje cykler, leje islandske heste og senest er en mindre restaurant kommet til. Kort sagt er Skov- og Naturstyrelsen ved at udbygge centeret til et naturligt udgangspunkt for naturoplevelser for byboere. Se Naturcenter Vestamagers hjemmeside .
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 36' 53.96", Y: 12º 34' 31.79"
<p> God introduktion fås i og ved Vestamager Naturcenter (N 55º 36' 53.96" E 12º 34' 31.79" ). Det ligger for enden af Finderupvej, der er en sidevej til Kongelundsvej. Her kan også lejes cykler.</p><p> Der er skiltet fra Metroens endestation ”Vestamager”, og herfra er ca. 10-15 minutters gang til naturcenteret.</p><p> Der er også adgang til en P-plads sydligere (N 55º 35' 30.85" E 12º 34' 17.9").</p><p> I Kongelunden er flere P-pladser, blandt andet (N 55º 34' 20.19" E 12º 34' 50.40").</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b7186071e8e0b6c&ll=55.601045,12.56115&spn=0.067886,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b7186071e8e0b6c&ll=55.601045,12.56115&spn=0.067886,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vestamager </a> på et større kort</small>
<p> God introduktion fås i og ved Vestamager Naturcenter (N 55º 36' 53.96" E 12º 34' 31.79" ). Det ligger for enden af Finderupvej, der er en sidevej til Kongelundsvej. Her kan også lejes cykler.</p><p> Der er skiltet fra Metroens endestation ”Vestamager”, og herfra er ca. 10-15 minutters gang til naturcenteret.</p><p> Der er også adgang til en P-plads sydligere (N 55º 35' 30.85" E 12º 34' 17.9").</p><p> I Kongelunden er flere P-pladser, blandt andet (N 55º 34' 20.19" E 12º 34' 50.40").</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b7186071e8e0b6c&ll=55.601045,12.56115&spn=0.067886,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000475b7186071e8e0b6c&ll=55.601045,12.56115&spn=0.067886,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Vestamager </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Strandenge, strandoverdrev, overdrev, skov, i alt ca. 2500 ha, fredet på Vestamager 1984 og 1992. Hele Kalvebodskile-fredningen er på ca. 3000 ha inkl. arealer ved København og Valby.
Det er ikke let at fastholde naturen så tæt på storbyen. Københavns tidligere overborgmester, Urban Hansen, havde en drøm om at bebygge alt dette – den såkaldte ”Urban-plan”. Men DN gjorde noget dristigt: Rejste fredningssag for hele molevitten. Da det inddæmmede areal blev fredet i 1990 på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening, accepterede foreningen, at den del af Amager Fælled, der lå i byzone, i stedet blev beskyttet gennem kommune- og regionplaner. Københavns Kommune stod inde for garantien. Men ak! Kommune og stat arbejdede i hemmelighed med Ørestaden. Da dèt blev kendt, rejste DN fredningssag for restområdet – og Fredningsnævnet gennemførte fredningen 18.6.1992. Dagen efter vedtog Folketinget ”Lov om Ørestad”, der indeholder en bestemmelse om, at ”verserende fredningssager for området bortfalder”, og da kommunen ankede Fredningsnævnets afgørelse, var sagen verserende, og Naturklagenævnet måtte opgive den – for det skulle følge loven! Men naturfredningsforeningen fik dog ændret loven, så området omkring Grønjordssøen er lovfæstet naturområde.
Selv om der er taget frynser af naturområdet – såvel motorvej som jernbane mellem København og Sverige går igennem området – viser historien dog, at en egentlig fredning er langt det sikreste, når et sted skal bevares. Kommunale løfter glemmes ofte efter et valg eller i skyggen af store prestigeprojekter, mens fredningen har langtidssikret denne grønne kile af uvurderlig betydning for byens borgere.
Den nordligste del af fredningen er forbeholdt mere stedfaste og støjende rekreative udfoldelser, mens den sydligste er ren natur. En del af Pinseskoven er udlagt som urørt skov, og den sydvestligste del af fredningen er reservat med adgangsforbud.
Formålet med denne fredning er at sikre bevarelsen af de eksisterende naturtyper, især overdrev, søer og fugtige arealer. Desuden skal storbyens beboere have god og let adgang til området.
Link til fredningskendelser:
Amager Fælled, 1994
Yderligere information
DN København
Formand Louise Hemmingsen
www.dn.dk/kobenhavn
koebenhavn@dn.dk
Om fredningen og dens bestemmelser:
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf. 33663366
Se også:
Naturstyrelsens folder om Vestamager
Miljøministeriet Natura2000-området Vestamager og havet syd for
Naturstyrelsen: Om Kalvebod Fælled
