Skårup Odde ved Vejlerne

Introduktion

Landskabet

Oprindelig bestod Vejlerne af to fjordarme, der fra Limfjorden strakte sig nordpå langs begge sider af halvøen Hannæs. Men efter flere afvandingsforsøg består området nu af en række lavvandede søer med udstrakte rørskove og visse steder strandenge. Efter deres geografiske orientering kaldes de tidligere fjordarme De Østlige Vejler og De Vestlige Vejler.

De Østlige Vejler omfatter fra nord Lund Fjord, Han Vejle, Bygholm Vejle, Selbjerg Vejle og Glombak samt Østre Landkanal. Søerne og de nærmeste omgivelser har siden inddigningen ligget hen som åbent vand, rørsumpe og enge. Forholdene i forbindelse med tilstrømning og afstrømning er ret specielle i området, da det er en mosaik af flere forskellige vandsystemer, som er uafhængige af hinanden.

De Vestlige Vejler omfatter fra nord til syd: Tømmerby Fjord, Vesløs Vejle, Arup Vejle og Østerild Fjord. Tømmerby Fjord på 790 hektar er helt omgivet af diger og Ringkanalen, som søen har afløb til via et stemmeværk ved Mommer. Tømmerby Fjord er visse steder op til 3 meter dyb, og er den mest ferske af De Vestlige Vejler.

Vesløs og Arup Vejler på 485 hektar har en ringe vandudskiftning på grund af et ganske lille opland. Men da den største del af oplandet er enge, der drives skånsomt, er næringsbelastningen lav. Ude i Arup Vejle ligger den lille ø Melsig. Søerne afvandes via en kanal, som gennem en dykkersluse går under Ringkanalen fra Tømmerby Fjord og ud i Østerild Fjord.

Østerild Fjord er på 560 hektar og har et tilløb fra Østerild Bæk, der afvander et stort område nord for Østerild by, så søen har en fin vandudskiftning. Om sommeren får søen, trods højvandsslusen ud mod Limfjorden (Hovsør Sluse), en del vand fra Limfjorden, så saltholdigheden kommer op på næsten 1%. Saltholdigheden i Limfjorden uden for slusen ligger på 2-2,5%. Det meste af søen er ganske lavvandet med dybder under 1 meter.

Lund Fjord er på 615 hektar og meget næringsrig. Den producerer planteplankton i betydelige mængder. Søen fungerer som vandopstuvningsområde for den 7 km lange Østre Landkanal (på østsiden af Bygholm Vejle mellem Limfjorden og Lund Fjord) når slusen for kanalens udløb er lukket. Da oplandet til kanalen hovedsagelig består af landbrugsområder, ender næringsstofferne i Lund Fjord.

Han Vejle er et lille, selvstændigt vådområde, der kun periodisk om foråret afvandes via et 500 meter langt afløb til Østre Landkanal. Med rørskov er søen på 85 hektar, og den har noget af det reneste vand i Vejlerne. I forlængelse af Han Vejle ligger Bygholm Vejle på 1260 hektar. Det består af våde og tørre enge og er et vådområde med noget rørsump og ikke et egentlig søområde. Især i den sydlige ende er der dog nu og da nogle meget lave vandflader. Vejlen holdes kun fugtig af den direkte nedbør og lidt indsivning fra Limfjorden, så i tørre somre er den næsten tørlagt.

Selbjerg Vejle har store rørskove på 900 hektar og en lavvandet sø med en maksimal dybde på 2 meter. Glombak er på 240 hektar og er ligesom Selbjerg Vejle meget lavvandet og tørrer visse steder ud om sommeren. Søen afvandes til Limfjorden via Glombak Kanal og Centralslusen på Bygholm Dæmning. Glombak er omgivet af rørskove, kreaturafgræssede enge, sumpe, småsøer og kanaler.

På østsiden af Hannæs ligger det ligeledes fredede og bakkede Skårup Odde, som med sine tørre overdrev, heder og nåleskove udgør en kontrast til de fugtige og flade arealer. Vest for Selbjerg Vejle ligger et andet, lille, fredet området, Lynge Mose, et såkaldt ekstremrigkær (en sjælden mosetype) med et usædvanlig rigt planteliv.

Man kan ved Hanvejle komme ud i rørskoven. Foto: Søren Olsen

Plantelivet

Dyrelivet

De Østlige Vejler er af international betydning for især vand- og sumpfugle, både som rasteplads og som ynglelokalitet. Derfor er der mange fugle at se i området året rundt. På engene findes en god bestand af blandt andet stor kobbersneppe , almindelig ryle og klyde , og fra rørskovene høres et større antal paukende rørdrumhanner i yngletiden. Rørdrummernes dybe pauken (der lyder som når man puster over mundingen på en tom flaske) høres mest på stille aftener i marts-april, men også i maj-juni.

Skestorken er vendt tilbage som ynglefugl i Limfjorden, og både de voksne og ungerne ses søge føde her. Flere hundrede ynglepar af grågæs kan om foråret ses sammen med trækgæster. Flere tranepar yngler her, og hen på sensommeren og i det tidlige efterår ses mere end 100 traner fra den nordjyske bestand på Bygholm Vejle. Også rørhøgen har en ret god ynglebestand, og flere havørne ses i området det meste af året.

Mange af de rastende fugle optræder i tusindtallige flokke, ikke mindst de mange andefugle. Stort set alle danske svømme- og dykænder lægger vejen forbi, og hvis vandstanden er tilstrækkelig høj, kan man opleve antal på over 10.000 af både krik- og pibeand . Under efterårstrækket i oktober-november kan der stå op til 25.000 hjejler her. De forskellige svanearter ses i flokke fra oktober til marts.

Den store rørskov omkring Tømmerby Fjord har i yngletiden en stor bestand af rørdrum , grågås , vandrikse og rørhøg . Især de mange rørdrummer er markante her. Deres dybe pauken (der lyder som når man puster over mundingen på en tom flaske) høres mest på stille aftener i marts-april, men kan her høres til hen i juli. Op til flere fiskeørne ses fiske i fjorden i sensommeren og det tidlige efterår. Om vinteren ses ofte flere hundrede store skalleslugere og andre andefugle på vandet.

På engene ved Vesløs og Arup Vejler raster ofte store flokke af gæs; især den kortnæbbede gås ses vinter og forår. De mange grågæs gør sig bemærket forår og sommer. Af rastende vadefugle skal især nævnes store flokke af hjejler og brushøns . I øvrigt bør man kigge efter vandrefalk , der ofte ses ved Arup Vejle. Midt ude i Arup Vejle ligger øen Melsig, som blandt andet huser en stor skarvkoloni . Undertiden ses enkelte skestorke på øen og i de lavvandede områder i vejlen. På vandet ligger forskellige andefugle, blandt andet taffeland og skeand .

Østerild Fjord er et godt sted at se andefugle. Især er der store mængder af pibeand og spidsand , og dykænder som lille skallesluger og bjergand. Nordisk lappedykker er en meget regelmæssig gæst, og ofte ses småflokke i yngledragt i april-maj. Toppede skalleslugere og hvinænder fra Limfjorden benytter Østerild Fjord som overnatningsplads, og i skumringen kan man se dem komme flyvende dertil.

Ræven ses i dagtimerne strejfe om på engene, og de mange rådyr holder til på de små holme og dæmninger ude i de vidtstrakte rørskove. Der er også en pæn og stabil bestand af oddere , som man dog ikke ser så tit. Den uønskede bestand af mink bekæmpes. Strandtudsen og de to brune frøer, butsnudet og spidssnudet frø , har nogle af landets største bestande her.

Skestorken spankulerer nu i Vejlerne. Foto: Biopix /Nils Sloth

Kulturhistorie

De Østlige Vejler er en tidligere fjord, som tilbage i stenalderen var et sund mellem Limfjorden og Skagerrak. Man ved ikke, hvornår sundet blev lukket af strandvolde og flyvesand ud mod havet, men alt tyder på, at man endnu i vikingetiden kunne sejle nordud af Limfjorden til Skagerrak.

Op gennem tiden har Hannæsboerne kunnet skyde genvej over de lavvandede steder i fjorden, som kaldtes ”vejler”, altså vadesteder. Disse steder blev markeret med stager og koste. Men det skete alligevel, at både heste og vogn sat fast i mudderet eller simpelt hen forsvandt i usynlige huller. Gamle kirkebøger afslører, at turen over området undertiden kostede menneskeliv.

Allerede i 1720’erne begyndte man at undersøge mulighederne for at udtørre Bygholm Vejle. Men der kom først gang i projektet i anden halvdel af 1800-tallet. Byghyolm Vejle med Selbjerg Vejle og Lund Fjord blev inddæmmet i årene 1868-70. En stormflod i januar 1876 ødelagde imidlertid hoveddæmningen ved Bygholm, hvilket forsinkede arbejdet.

I 1876 overtog et engelsk ingeniørfirma koncessionen under ledelse af den engelske ingeniør William Stevens. Projektet viste sig hurtigt at være en underskudsforretning, da jorden var det rene flyvesand. I 1912 blev de sumpede områder købt af et dansk konsortium, og i 1916 blev den bekostelige udpumpning af vand indstillet. En del af de tørlagte områder blev efterhånden dækket af vand igen, og det nuværende landskab opstod.

Ved Skårup ligger to store grupper på henholdsvis 6 og 9 bronzealderhøje. En af dem har et velbevaret gravkammer på toppen. De ligger langs Højstrupvej, og her er en fantastisk udsigt over Vejlerne til begge sider. Ved Bjerget er der fundet en vikingeboplads. Tømmerby Kirke, der ligger på en skrænt ned mod Lund Fjord og Selbjerg Vejle, er et besøg værd på grund af en række sjældne stenhuggerarbejder. I våbenhuset står noget så usædvanligt som en fallosstele, og i tårnrummet står en anden mærkelig stele, der måske er af keltisk oprindelse.

Øsløs var tidligere lidt af en skipperby, da op mod en snes krejlere boede i den gamle landsbygade Skippergaden. Krejlerne sejlede i deres fladbundede kåge rundt langs Limfjordens kyster og falbød deres lervarer, trævarer og forskellige fødevarer til høkere og købmænd. Fjer fra områdets fældende fugle blev ligeledes medbragt på disse togter.

I 1878 gik man i gang med at inddæmme og afvande De Vestlige Vejler, og i 1884 stod den store fjorddæmning fra Sønder Arup til Hovsør færdig. Til dette arbejde var der ansat cirka 300 mænd. De afvandede arealer blev anvendt til græsning og høslæt. Men i slutningen af 1800-tallet stod det klart at udtørringen var og blev et mislykket projekt og nogle år senere stoppede man pumperne helt.

På østsiden af Tømmerby Fjord begravede vikingerne deres døde omkring år 1000. I dag ses flere små, lave høje, samt omkring 70 bautasten, hvoraf en del udgør en skibssætning på omkring 30 meter. De døde blev brændt i en kiste eller lignende. I en grav fra første halvdel af 900-tallet var en kvinde anbragt i ladet på en vogn. Fund fra gravpladsen findes på Thisted Museum.

Kirsten Kjærs Museum (Langvadvej 64) er Thys bedste kunstmuseum, hvor udsigten, arkitekturen, naturen og kunsten går op i en højere enhed. Samlingen er bygget op omkring malerier og tegninger af Kirsten Kjær, der blev født i Vester Thorup i 1893. Efter et begivenhedsrigt liv vendte hun tilbage til sin hjemegn. I over et halvt århundrede malede hun sine udtryksfulde billeder, hvoraf mange er portrætter af kendte personligheder.

Til områdets historie hører også Frøstruplejren, eller Thylejren, som blev oprettet i sommeren 1970, da en flok langhårede flippere slog sig ned på denne smukke og øde egn med deres hunde, høns og geder i selvbyggede skure og hytter. Lejren ligger på vestsiden af Tømmerby Fjord. Man kan godt besøge lejren, der udgør et lille samfund, men det vil være en god idé at spørge om lov før man fotograferer beboerne.

Ture og seværdigheder

Download kort (PDF-fil)

Der er ikke adgang til selve naturreservatet, men fra offentlige veje, naturstier, fugletårne og gangbroer ud i rørskovene er der gode muligheder for at nyde den rige natur. På Bygholm Dæmning ligger et besøgscenter med en fin naturudstilling og et fugleskjul. Der er udgivet en turfolder til området. Her er også etableret såkaldt audio-guiding, hvor man flere forskellige steder kan ringe op fra sin mobiltelefon og høre indtalte informationer om området. En afmærket cykelsti fører igennem en del af området. Den er anlagt på et stykke af den gamle jernbanestrækning mellem Thisted og Fjerritslev.

Turforslag

Området er oplagt at besøge i bil eller på cykel, og en rundtur til fugletårnene, med udgangspunkt og afslutning ved besøgscentret på Bygholm Dæmning, vil være på cirka 28 km. Det er bedst at begynde om morgenen i besøgscentret, så man har lyset bag sig, og herefter køre op til fugletårnet på østsiden af Bygholm Vejle (Kraptårnet). Videre nordpå til den tidligere jernbanedæmning mellem Lund Fjord og Han Vejle, hvis rørskov besøges via gangbroer og fugleskjul. I øvrigt et godt sted at holde spise/ kaffepause, da der er borde og bænke ude i rørskoven. Herefter køres ned til fugletårnet ved Han Vejle, som er et fint sted om eftermiddagen, fordi man har lyset bag sig. Eventuelt kan man besøge Tømmerby Kirke og skipperbyen Øsløs, før turen slutter ved besøgscentret.

Seværdigheder

Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du finder links til i boksen til højre.

1. Besøgscentret. Fra fugleskjulet ved centret har man et godt overblik over den sydøstligste del af Bygholm Vejle og den lavvandede Midtsø, der er en brakvandssø. Her kan man i sommerhalvåret observere rastende ænder og vadefugle. Undertiden sidder vandrefalken på en pæl eller tue på engen.

2. Kraptårnet. Fugletårnet er et godt observationssted, når man ønsker overblik over Bygholmengens centrale dele. Om sommeren er der masser af grågæs og andre vandfugle. Fra slutningen af april til midten af juni ses kæmpende brushaner på Krapdiget cirka 150 meter fra fugletårnet. I perioden fra august til november ses rastende traner, der lidt før solnedgang flyver til overnatning, og tilsvarende omkring solopgang flyver ud igen.

3. Han Vejle. Ad en gangbro går man gennem rørskoven til et fugleskjul og to udsigtsplatforme. Om foråret kan man både høre og se blandt andet rørdrum og skægmejse. Sensommer og efterår kan stære formørke aftenhimlen, så fænomenet ”sort sol” opstår, inden stærene går til ro i rørskoven. I vinterhalvåret kan man opleve dykænder som hvinand og stor skallesluger.

4. Kærup Holme. Fra måske Danmarks smukkeste fugletårn kan man i sommerhalvåret opleve flyvende rørdrum, som også høres (såkaldt pauken) mellem marts og begyndelsen af juni. Rørhøg, fiskeørn og vandrefalk ses herfra. Om vinteren ses krikand, knarand og pibeand.

5. Tømmerby Kirke. Den store kirke består af romansk apsis, kor, skib i granitkvadre samt et sengotisk tårn og våbenhus. Ved det lille østvindue på ydersiden af apsis ses to ansigter, det ene med flad pande og udstående øjne og det andet med aristokratiske træk. Kirken er åben om sommeren mandag til fredag og om vinteren når graveren er på kirkegården.

6. Lynge Mose. Den fredede mose er et såkaldt ekstremrigkær, der hører til de mest truede naturtyper i Danmark. Mosen har et usædvanligt planteliv, blandt andet sjældne arter som engblomme, kær-fnokurt og purpur-gøgeurt.

Fuglespotting ved p-plads. Foto: Søren Olsen