Ulriksholm – allé og stengærde
Introduktion
Herregården Ulriksholm ligger 5 kilometer syd for Munkebo og smukt ned til det sydligste hjørne af Kertinge Nor. Hovedbygningen er opført med svungne gavle af Christian IV i første halvdel af 1600-tallet og ligger omgivet af parkanlæg med udsigt over noret til Kølstrup Kirke. En næsten 1 kilometer lang allé af hestekastanje strækker sig langs Ulriksholmvej og Ørnfeldtvej og danner smukke partier omkring herregården. Det er muligt at besøge de skiftende udstillinger af malerkunst, skulptur, keramik og glas i Ulriksholms hvælvede kældre.
Kastanjealléen og stengærdet langs Ulriksholmvej blev fredet ved kendelse i Fredningsnævnet i 1959.
Den gamle kastanjeallé skaber et spændende miljø omkring herregården Ulriksholm ved Kertinge Nor. Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Ulriksholm Slot ligger flot ned til Kertinge Nor og det er muligt at opleve det smukke samspil med slottet og noret samtidig med at man går i slottets have. Lige nord for slottet ligger den lille Strandskov. Der er adgang til skoven fra parken og fra vejen mellem Kølstrup og Østergaard.
Kulturhistorie
Kong Christian IV opkøbte i 1616 hovedgården Skinnerup ved bunden af Kerteminde Nor. I 1632 besluttede kongen at opføre nye, standsmæssige bygninger, der skulle tjene som residens for den uægte kongesøn, Ulrik Christian Gyldenløve, der da var 2 år gammel. Navnet ændredes til Ulriksholm.
Efter Christian IV’s død faldt hans elskerinde Vibeke Kruse i unåde, og hun blev ved sin død begravet på en fattiggård uden for Københavns bymure. Ulrik Christian Gyldenløve sørgede dog for at føre moderens lig til Kølstrup Kirke. Selv døde han i en alder af blot 28 år efter en tapper indsats i Svenskekrigen.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Det er muligt at besøge Ulriksholm. I hvælvingerne under det gamle slot findes et galleri, som er åbent året rundt. Her er skiftende udstillinger af malerkunst, skulptur, keramik og glas. Desuden rummer slottet en café og tilbyder rundvisninger.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 25.380', Y: 10° 34.154'
<p> Ulriksholm Slot ligger ned til Kertinge Nor på Nordøstfyn og 5 kilometer syd for Munkebo (GPS N 55° 25.380', E 10° 34.154'). Fra motorvejen E20 afkørsel 47 ved Langeskov køres mod Odense. Efter 5 kilometer drejes til højre mod Kerteminde. Ved Geels Kro efter 3,5 km holdes til venstre mod Ulriksholm.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bcf3985dd9f910bc&ll=55.426286,10.576658&spn=0.017047,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bcf3985dd9f910bc&ll=55.426286,10.576658&spn=0.017047,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ulriksholm Alle </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Selvom alléen ved Ulriksholm strækker sig både langs Ulriksholmvej og Ørnfeldtvej, er det kun det 500 meter lange stræk langs Ulriksholmvej, som er fredet. De fredede træer må ikke fældes, topskæres eller på anden vis beskadiges uden Fredningsnævnets samtykke. Desuden er det 150 meter lange stendige langs Ulriksholmvej fredet og må ikke beskadiges. Af kendelsen fremgår, at alléen og stengærdet skal bevares for eftertiden på grund af deres ejendommelighed og skønhed.
Link til fredningskendelse
Ulriksholm træer og stengærde , 1959
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kerteminde Kommune
Hans Schacksvej 4
5300 Kerteminde
Tlf: 65151515