Udby Vig på Tuse Næs
Introduktion
Flotte udsigter over fjordlandskabet. Gode traveture i uforstyrret natur. Muligheder for at opleve sjældne plantesamfund med vilde orkideer. Det er alt sammen noget, som kendetegner området Udby Vig på østkysten af Tuse Næs.
Hvis du er interesseret i Danmarks flora og især de danske orkideer, har du sikkert hørt om Udby Vig. Her findes endnu relativt uspolerede enge, kær og overdrevsskrænter med plantesamfund, som tidligere havde større udbredelse, men i dag er sjældne på grund af dræning, gødskning, pesticider, opdyrkning eller tilgroning.
Når orkideerne fremhæves, er det fordi de fleste er kræsne. Eller sagt på en anden måde – højt specialiserede til at leve i nicher i komplekse plantesamfund. Hver art stiller specielle krav til sit voksested. Mange forskellige orkideer indikerer derfor, at et område har særlige kvaliteter og stor naturmæssig værdi med en rigdom af mange andre arter både planter og insekter.
Fra engene og skovene ved Udby Vig kendes 10-15 forskellige orkideer. Enkelte er dog ikke set de seneste år og flere er blevet sjældne. Området er derfor ikke blot fredet, men nu også udpeget som ”Habitatområde”, der ifølge af EU-lovgivning kræver aktiv naturbeskyttelse.
Fra Hønsehals Skov er der et enestående udsyn til de fredede strandenge ved Udby Vig. Foto: Finn Bjerregaard
Landskabet
Udby Vig ligger som et lavvandet beskyttet fjordområde omgivet af skove og høje bakker mod nord og syd. I Hønsehalsskoven mod nord når bakkerne en høje på ca. 50 m. Mod syd ved Bognæs Skov er de noget mindre. Fra de højtliggende partier er udsigten over vigen og Isefjordslandskabet ganske imponerende.
Der savnes oplysninger om Tuse Næs-områdets tilbliven, men et topografisk kort viser højdekurver, som tyder på et dødislandskab. De mange bakker på næsset består af kalkholdigt grus og sand.
Hønsehalsen nord for Udby Vig er dannet som et langstrakt drag af opskyllede sten, som i dag forbinder ”hønsehovedet” – en tidligere holm i fjorden – med bakkelandskabet. Den magre bund præger vegetationen, som på ældre åbne strækninger får næsten jysk karakter og domineres af gyvel.
Engene mod nord og syd går over i littorinaskrænter med karakter af overdrev. Nærmest skrænterne findes kærpartier.
Et mindre sommerhusområde ved Minkemark er i dag så tilgroet, at det ikke dominerer.
Der er flere gode udsigtspunkter ved Hønskehals Skov over Udby Vig. Foto: Finn Bjerregaard
Plantelivet
På engene ved vigen findes en zonering af vegetationen betinget af saltpåvirkninger yderst og fersk grundvandspåvirkning ved foden af skrænterne. Yderst ses salttålende arter som salturt , strand-gåsefod og annelgræs , strand-asters , læge-kokleare og strand-malurt .
Længere inde følger bl.a. harril og jordbær-kløver , sandkryb , kødet hindeknæ og engelskgræs .
I ferske kærpartier ses eng-kabbeleje , eng-nellikerod , tvebo baldrian , engkarse , maj- og kødfarvet gøgeurt , eng-troldurt , vibefedt , leverurt , sump-hullæbe m.fl. Nord og syd for Minkemark er kærene kalkprægede. Her er tidligere fundet mygblomst og pukkellæbe , og endnu forekommer sjældenheder som langakset trådspore og hvidgul gøgeurt , butblomstret siv , tvebo star og bredbladet kæruld . Længere mod nord og syd findes kærpartier med plettet gøgeurt og endog hedelyng .
På den gule engmyres mange tuer ses salep-gøgeurt ofte på toppen af tuerne.
Skræntfloraen varierer efter soleksponeringen. Kornet stenbræk og hulkravet kodriver ses almindeligt. Den smukke smalbladet klokke vokser på skrænter tæt ved skoven. Salep-gøgeurt var sammen med bl.a. nikkende kobjælde tidligere almindelig på den lille skrænt ved Hønsehalsskoven, men trues nu af opvækst af grå-poppel .
Både Hønsehalsskov og Bognæs Skov er ret unge skove anlagt på dårlig agerjord. Flere steder ses endnu spor efter tidligere jordbrug eller græsningsoverdrev.
Salep-gøgeurt kendes bl.a. på at sporen vender opad.
Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Det er fuglene som tiltrækker sig størst opmærksomhed.
Ved vigen ses et årstidsafhængigt rigt fugleliv. Fiskehejren er nok karakterfuglen, men også en del vadefuglearter fouragerer på det lave vand, som ved lavvande næsten ligner vadehavsfladen med sandormehobe , slikkrebs og børsteorme i mængde. Vibe , strandskade og rødben yngler på engene og dobbeltbekkasinen i kærene. Flere vadefuglearter gæster vigen under trækket og storspove kan præge lydbilledet ved vigen med sit melodiske fløjt. I krat og skovkanter høres en række sangere bl.a. græshoppesanger .
I vintertiden ses store flokke af hvinand og troldand yderst i vigen, hvor også sangsvaner og canadagæs overnatter, efter plyndringen af de vintergrønne marker på Næsset. De seneste år har havørn været fast vintergæst på spidsen af hønsehalsen.
De åbne fjordkyster ved Bognæsskoven og østsiden af Hønsehalsen huser lidt andre arter. Her er det skarven , som er karakterfuglen. Den ses sammen med gravand , måger , ederfugl , fjordterne , stor og toppet skallesluger .
Hvinand en er let genkendelig. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Gamle udskiftningskort og dokumenter viser, at de betydelige engarealer omkring Tuse Næs blev særlig omhyggeligt fordelt mellem de udskiftede gårde.
Betydningen af godt høslæt i tidligere tiders landbrug kan ikke undervurderes. Det var høet, som via dyrenes gødning førte næring til agrene. Godt og rigeligt hø gav produktive agre. Og de tanggødede strandenge på Tuse Næs gav så godt hø, at fæstebønderne efter sigende var blandt landets mest velnærede.
Det er spændende at tænke på, at det var hø fra fjordengene som i mange århundreder bragte velstand til egnen – indtil kløvergræsmarker og kunstgødning kom på banen.
Fra midten af 1900-tallet mister engene deres økonomiske betydning. Høspisende trækdyr blev erstattet af ”dieselspisende” traktorer, og den animalske landbrugsproduktion baseres i stigende grad på kornfoder og importerede proteiner.
Hvor det var muligt blev engene drænet og opdyrket. Hvor det ikke var muligt pga. salt- og vældpåvirkninger, blev den arbejdskrævende høproduktion afløst af græsning – ofte med kunstgødningstilskud. Store arealer har fået lov at gro til.
I 1970’erne blev nogle botanikere opmærksomme på, at engene ved Udby Vig endnu rummede en enestående artsrig flora udviklet gennem århundreders høslæt og græsning. Amtets naturafdeling prioriterede engene som biologisk kerneområde i 1985, og i 1990 blev der af DN, Holbæk kommune og Vestsjællands amt i fællesskab rejst fredningssag for området. På grund af mange lodsejeres generelle uvilje og særinteresser, tog sagsbehandlingen tid, og først i 1997 var fredningsnævnet klar med en afgørelse, som med mindre justeringer blev stadfæstet i Naturklagenævnet 1998.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er to ture i området, dels ved Bognæs Skov og dels ved Hønsehals Skov.
Bognæs Skov .
Familietur m. lidt større børn. (Vandretur)
P. P-pladsen efter sommerhusområdet. Bognæs Skov er statsskov. Færdselsreglerne gælder kun for skoven.
1. Her lå engang et lille traktørsted med dansepavillon, som man sejlede til med turbåd fra Holbæk. Ejendommens mark blev udlagt som åbent græsområde i forbindelse med statens overtagelse af skoven, som tidligere hørte til Hørbygård. Den gamle frugthaves træer giver stadig frugt – til fri afbenyttelse. Følg først stien langs græsområdet. Den drejer lidt senere til venstre og igen til højre mod stranden.
2. Både- og badebro, bålplads og besøgsområde med borde og siddepladser. Har I madkurven med, spises her. For børnene er der en tovgynge, bademuligheder m. sandstrand og gode muligheder for leg.
3. Følg kysten ud på tangen, hvorfra der er fin udsigt mod Udby Vig, mod Fjordens Yderbredning og mod Ørø. Fint sted at se på fjordens fugle. Fortsæt mod vest langs kysten. Tag en afstikker ind til Alterstenen, som nok oprindelig er en knækket bauta. Den har engang været brugt til friluftsgudstjeneste for fiskere – en gammel skik præsten i Udby har genoptaget.
4. Gå ned ad skrænten (trappen) og se fiskerlejet m. stejlepladsen, hvor lokale fjordfiskere i mange år holdt til. Der findes et restaureret fiskerhus til redskaber og en gammel tjæreovn til garnene. Vend tilbage til Bognæsskoven og vælg den lille sti forbi søen.
5. Søen, du passerer, var forsømt sumpskov, da staten overtog Bognæsskoven. Skovdistriktet har gravet søen for at skabe et rekreativt område. Ser du fisk i søen, er det sikkert efterkommere efter de guldfisk, som sommerhusbeboere udsatte for 10-15 år siden. Dengang var der kun røde guldfisk, men hejrer, skarver og skalleslugere har udgjort en benhård selektion, så kun naturfarvede brune efterkommere findes i dag. Følg stien tilbage til P-pladsen.
Det gamle altersten, hvor der også i dag foretages gudstjeneste.
Foto: Thomas Eriksen
Hønsehals Skov og blomsterengen (Vandretur)
P. På vej op til P-pladsen ved 1. får du et flot udsyn over Udby Vig og de fredede arealer. Ejeren af jorden mod vigen er økologisk landmand med en stor besætning af limousinekvæg og har i en årrække forpagtet dele af de fredede områder som et led i naturplejen. Fra P-pladsen går du langs hegnet, men drejer til højre, når vejen svinger ind i skoven.
6. Den gamle hulvej følges ned ad bakken i retning mod engen. Hulvejen er resultatet af århundreders vinterkørsel med tungt lastede hestevogne, som hentede tang på stranden ved Isefjorden, fortæller en gammel landband i Udby. Tangen blev først brugt som isolation på roekulen og senere som gødning på marken. Skovdistriktet har åbnet en flot panoramaudsigt over statsskovengen og vigen. Nyd den fra bænken. Fortsæt forbi den udyrkede bakke på venstre side til det lysåbne areal ved 7.
7. Her lå engang en simpel skovløberbolig. I dag ses kun den tilgroede have og den tidligere mark på bakken. Hvis du vil besøge blomsterengen, er det lettest at komme ind til denne ved at bruge stenten ved strandengen. Normalt sættes kvæget først på græs i juni, da mange florainteresserede gerne vil opleve blomstringen sidst i maj, hvor engen nogle år er helt rød af blomstrende orkideer (primært maj-gøgeurt).
8. Vend tilbage til vejen. Du passerer et par fredningspæle opstillet ved en stenalderboplads med køkkenmøddinger. Drej ned på Isefjordsstranden og nyd strækningen langs kysten (alternativt følger du skovstien). Tit findes utrolige mængder opskyllet tang – om sommeren bevokset med strand-mælde, skarntyde m.fl. Har du kikkerten med, er det et fint sted at se på fjordfugle. På strækningen har du en flot udsigt til vigens enge, skoven og bakkelandsskabet på Tuse Næs. I vinterhalvåret kan du være heldig at se havørn.
9. Fortsæt rundt langs kysten på Hønsehalsen. På et tidspunkt kommer der en sti fra højre. Den førte engang ned til et rullestensleje (vejfyld) tæt ved kysten. Gå lidt op ad denne sti og fortsæt i skoven langs vigen. Du kommer nu tilbage til den store skovsti. Følg hovedstien tilbage til ”skovløberhaven”. Herfra går du op på den ubeplantede bakke, som er ved at udvikle sig til overdrev med bl.a. hedelyng. På toppen vokser en taks. Den er sandsynligvis plantet på et tidspunkt, hvor næsboerne endnu holdt grundlovsmøder på stedet. Fra toppen af bakken følges stien langs den dybe kløft frem til en tværgående sti, som fører tilbage til P-pladsen.
Vejbeskrivelse
<p> <i> Tur 1. Bognæsskoven og fiskerlejet. <br/> </i> Fra Holbæk køres ad vej 21 Nykøbingvej mod Sj. Odde. <br/> I lyskrydset ved Mårsø drejes til højre ad Tuse Næs Vej til Markeslev. Herfra fortsættes ad Bognæsvej til Bognæs og videre herfra ad grusvejen forbi sommerhusene til P-pladsen i Bognæs Skov.</p><p> P-pladsen ved Bognæs Skov: GPS-koordinater: N 55° 44.822', E 11° 45.753'</p><p> <br/> <i> Tur 2. Blomsterengen og Hønsehals Skov <br/> </i> Fra Holbæk køres ad vej 21 Nykøbingvej mod Sj. Odde. <br/> I lyskrydset ved Mårsø drejes til højre ad Tuse Næs Vej til Markeslev. Fortsæt ad Udbyvej gennem Udby, derefter ad Løserupvej til Løserup, hvor man drejer til højre ad grusvejen (Hønsehalsvej) som slutter på P-pladsen ved indkørslen til skoven.</p><p> P-pladsen ved Hønsehals Skov GPS-koordinater: N 55° 46.395', E 11° 44.305'</p><p> Kortet viser til p-plads ved Hønsehals Skov</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000492667099be0fc4651&ll=55.769283,11.740093&spn=0.016899,0.036478&z=14&output=embed" width="425"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000492667099be0fc4651&ll=55.769283,11.740093&spn=0.016899,0.036478&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Udby Vig </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Udby Vig, 111 ha, fredet 1998
Ønsket om at frede området ved Udby Vig begrundes med, at arealernes store biologiske værdier trues at tilgroning og gødskning.
Der er behov for ” at sikre at hele området forbliver åbent, at give mulighed for, at områdets naturhistoriske herunder botaniske, geologiske og landskabelige værdier vedligeholdes og forbedres, og at give offentligheden mulighed for landskabelige og naturmæssige oplevelser af det fredede område.”
Fredningen indeholder forbud mod bebyggelse, terrænændringer, tilplantning og afvanding. Der må ikke gødskes og sprøjtes (bortset fra stødsmøring). Der skal være mulighed for naturpleje og amtet skal udarbejde en plejeplan. Der skal være mulighed for at anlægge en rekreativ sti for fodgængere fra Bognæsskoven på kanten ovenfor littorinaskrænten til fiskerlejet ved Staslundevej.
Fredningen omhandler kun engarealerne og et værdifuldt udsigtsareal ved Hønsehalsskoven. Senere har området fået status som Habitatområde og Natura 2000 område og omfatter som sådanne også statsskovene Hønsehalsskoven og Bognæsskoven samt vigens vandområde.
Link til fredningskendelse
Udby Vig , 1998
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Holbæk Kommune
Kanalstræde 2
4300 Holbæk
Tlf: 72363636
Læs også
Miljøministeriet Natura2000-område: Udby Vig