Introduktion
En lille uberørt plet på knapt 1 ha mellem Ubberup Højskole og Ubberup Valgmenighedskirke. De græssede arealer ligger for foden af den høje bakke Bøgebjerg.
Landskabet
En stenstrøning er et område, der aldrig har været dyrket, og hvor stenene ligger spredt, som da isen trak sig tilbage fra landet. På normale marker har bonden fjernet stenene, så de ikke ødelagde ploven.
Den stenstrøede græsmark ligger nedenfor den 48 meter høj bakke Bøgebjerg. Ca. halvdelen af græsmarken er mose. Her har det græssende kvæg trådt huller i jorden, som efterfølgende er fyldt med vand. Det er turen værd at klatre til tops på Bøgebjerg, hvor der i klart vejr er udsigt til Sejerø, Nekselø, Vejrhøj, ja endda til Sjællands Odde over 30 km mod nord.
Kulturhistorie
Bakken Bøgebjerg lige nordvest for fredningen og udsigten herfra spillede en vigtig rolle i forståelsen af de store linjer i det danske landskab, som blev opnået for mere end 100 år siden. Den danske geolog V. Milthers beskrev i sine erindringer, hvor svært det havde været at erkende, hvordan dannelsen af det danske landskab var foregået. Efter flere års arbejde og grublerier stod han i 1898 på bakken ved Ubberup, og her ” fulgte – som i et nu – forståelsen af, hvordan hele det ejendommeligt formede landskab – fra Nykøbing til Bjergsted – var blevet til: at det skyldtes en mægtig tungeformet isrand, som her i nogen tid havde haft sin plads. Så let kom det, der havde været så svært.”
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Følges grusvejen mod vest for P-pladsen ved Ubberup højskole, kommer man straks til området, der ligger lige nord for grusvejen. Arealet er omkranset af trådhegn på to sider og et stendige med et levende hegn af bærbuske mod vest. Kæret ligger et stykke inde på det afgræssede område. Følges markvejen videre mod vest findes en sti mod toppen af den 48 meter høje bakke Bøgebjerg, som i klart vejr giver besøgende en vældig udsigt især mod nord.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 40.487', Y: 011º 11.086'
<p> Vejen fra Holbæk mod Kalundborg følges til ca. 5 km før Kalundborg. Her drejer man fra mod syd mod Ubberup Højskole ad Højskolevej, som følges til vest for bygningerne, hvor man kan parkere. Herfra kan man gå ad en markvej mod vest, og arealet ligger lige nord for markvejen umiddelbart NNV for Ubberup Højskole.</p><p> Buslinje 12 som kører mellem Holbæk station og Kalundborg Station standser på Holbækvej ved Højskolevej. GPS-koordinater for udgangspunktet N 55º 40.487' E 011º 11.086'. Følg Højskolevej til nr. 6 og fortsæt vest rundt om bygningerne, hvor det fredede areal ligger mod nord og mod vest.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98ee0c0c35f01ef&ll=55.673664,11.18288&spn=0.00847,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98ee0c0c35f01ef&ll=55.673664,11.18288&spn=0.00847,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Ubberød Stenstrøning </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningen er fra 1936 og bestod i starten af ca. 1 tønde land, senere udvidet til næsten 2 tønder land. Fredningen består af et naturligt stenbestrøet stykke land, som skal beskyttes mod ændringer. Dog må stykket afgræsses af kreaturer eller heste, og betrædes, hvis ejeren, Ubberup Højskole tillader det.
Link til fredningskendelse
Ubberup Stenstrøning , 1936
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf: 59534400