Introduktion
I Lyngså Skov ca. 7 km syd for Sæby er et mindre areal med 200-årige bøgetræer fredet. Nogle af bøgetræerne er stævnede, dvs. skåret ned for derefter at komme op som flerstammede træer. Mange af træerne står med forvredne og krogede stammer; deraf navnet på lokaliteten. I skovens morbund kan man finde en del svampearter, bl.a. den dødeligt giftige snehvid fluesvamp.

En af de mangestammede stævningstræer i skoven.
Foto: Eigil Torp Olesen
Vejbeskrivelse
GPS X:57º 15' 28.39", Y: 10º 29' 15.74"
<p> Kør fra Sæby sydpå ad Østkystvejen (vej 541). Lige før Lyngså drejes til højre ad Nørre Kirkevej mod Mølholt. Efter knap 1½ km følges en markvej mod højre; den ender i et vej-T ved fredningens sydvestlige hjørne. Ved at følge stien til højre et par hundrede meter og derefter til venstre et par hundrede meter, har man hele tiden bøgebevoksningen på sin venstre hånd.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?source=s_q&hl=da&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00047415c2f1ec80429c8&ll=57.258437,10.500183&spn=0.032495,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?source=embed&hl=da&geocode=&ie=UTF8&t=h&msa=0&msid=109072133245204789761.00047415c2f1ec80429c8&ll=57.258437,10.500183&spn=0.032495,0.060081&z=13" style="color:#0000FF;text-align:left"> Troldeskov </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Troldeskov, en karakteristisk bevoksning af gamle bøgetræer, fredet 1941. I alt ca. 4,5 ha.
Fredningskendelsen bestemmer, at området skal henligge i naturtilstand. Det har skabt nogen usikkerhed om, hvorvidt man kunne tillade hugst for at opnå en ”langsom foryngelse”. Det tillod fredningsnævnet i 1990, men beslutningen blev omgjort af overfredningsnævnet, således at skoven fortsat får lov at eksistere uden menneskelige indgreb. Imidlertid vil de karaktertræk, som var årsag til fredningen, de stævnede bøgetræer, under alle omstændigheder forsvinde med tiden. Bøgebevoksningen var på fredningstidspunktet ca. 150 år gamle.
Offentligheden har adgang til området ad de anlagte stier.
Link til fredningskendelse
Troldeskov , 1941
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000