Tissø
Introduktion
Et hav langt inde på Sjælland, offersted for fortidens mennesker, transportvej for vikinger og i dag vandressource for Kalundborgs industrier – samt til alle tider en vigtig fuglelokalitet.
Landskabet
Tissø er Danmarks 6. største sø (hvis Vest Stadil Fjord og Saltbæk Vig regnes med som søer) med sine 12,3 km2 overflade og med enge, søbred og rørskove langs bredden.
Søen har form som en dyb tallerken med en fladvandet bredzone, stejle skrænter og op til 13,5 m i de dybeste partier i midten. Den ligger i et dødishul, dvs. en fordybning opstået efter en stor isblok, som ved istidens afslutning blev isoleret fra hovedgletsjeren. Dødisen smeltede kun langsomt og efterlod et cirkelrundt hul, der blev fyldt op med vand. Et eldorado for fuglelivet.
Plantelivet
Tissøs planteliv er tydeligt zoneret med forskellige planter i selve søen, planter på søbredden, rørskoven, engene og til sidst overdrev og skrænter. Ved skræntfoden er der af og til vældpartier.
Søens vandplanter begrænser sig til de øverste par meter. Her findes bl.a. planter som vandkrans og børstebladet vandaks , som også findes i havet.
På søbredden er der tidligere angivet meget sjældne arter tilpasset den stenede og urolige bund, som strandbo og krybende ranunkel .
Rørskoven domineres af tagrør , hvis bredden ikke græsses. Græsning forvandler til gengæld rørskoven til fine enge, som omgiver Tissø det meste af søen rundt. Engene langs hele søen er vigtige for fuglene, og engene i den nordlige del af søen er også botanisk værdifulde. Nogle steder findes rigkær med arter som trævlekrone , vinget perikon , kær-ranunkel og sjældnere arter som sump-hullæbe og eng-troldurt . Der er ikke adgang til de privatejede enge.
Skrænten ved vejen i den nordlige ende af Tissø er fredet. Her vokser en række varmeelskende arter som nikkende kobjælde , soløje og gul evighedsblomst , og skrænten er en klassisk lokalitet for den meget sjældne vestsjællandske specialitet vellugtende skabiose .
Vellugtende skabiose har gråfiltede stængler i modsætning til due-skabioses glatte. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Fuglene opfatter Tissø som et hav, derfor ses fugle her, som ellers kun findes på havet.
Dværgternen er en af disse. Den yngler i sydenden af Tissø, bl.a. på de kunstige fugleøer 20-50 m fra kysten. I starten af august, når dværgternens unger går på vingerne, kan der tælles over 40 fugle. Fjordternen yngler også på disse fugleøer, sammen med klyder , stor præstekrave og viber .
En mængde trækfugle passerer Tissø både forår og efterår, både for at fouragere, men også for at søge ly for natten. Grågæs yngler på engene hele søen rundt, og man kan i efteråret tælle 5-10.000 fugle i flokkene.
Havørnen yngler med 2 par i nærheden af søen. Har man tid til at vente, kommer der dagligt havørn forbi i lav flugt på jagt efter en madpakke i form af en fisk fra overfladen eller en uforsigtig blishøne eller gråand . I sommerhalvåret kræver havørnens unger mad konstant, så derfor ses havørnen jævnligt hele dagen.
Fiskeørnen kommer ligesom havørnen forbi Tissø, for at fange fisk i det klare fiskerige vand. Rød glente yngler med adskillige par i få kilometers afstand fra Tissø, ligesom rørhøgen yngler i rørskoven langs søen. Så fuglelivet har mange rovfugle at holde øje med, men alligevel ynder de at opholde sig ved Tissø.
Når Tissø i isvintre fryser næsten til, sørger strømmen i vandet for, at våger holdes isfri. Heri samles andefugle og blishøns, og her kommer også havørnen for at hente føde. Det er slet ikke ualmindeligt at se de kæmpestore havørne sidde op og ned af disse våger med bytte i fangerne, og kragefugle omkring sig for at stjæle et bid eller blot for at genere den store ørn.
Der findes omkring 20 forskellige fiskearter i søen. Havørred og skrubber vandrer fra havet op gennem Halleby å, og andre lever hele deres liv i søen. Der fiskes efter bl.a. ål , sandart og gedde . I Klinteskoven kan der stadig ses betonrester efter en erhvervsfiskers geddeklækkeri fra 1890’erne.
Dværgternen kendes på den hvide pande og det gule næb med sort spids. Den er rødlistet. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Tissø har navn efter krigsguden Tir i den nordiske mytologi. Fund fra søen dokumenterer offerhandlinger fra omkring Kristi fødsel og i de følgende ca. 1.200 år. På vestbredden af Tissø har der ligget et stormandssæde, handelsplads og offersted fra slutningen af jernalderen og i vikingetid (ca. 550-1050 e.Kr.). Her er i dag et informationscenter, fugletårn og en markering af landets største hal fra vikingetiden (Fugledegård).
I den sydøstlige ende af Tissø ligger Sæby Kirke. Her findes bl.a. et af landets ældste romanske kalkmalerier fra omkring 1100 med den tronende Kristus som Verdens hersker. Kirken ligger ved et gammelt voldsted, som menes at være resterne af det middelalderlige Sæbygård, der var et af Hvideslægtens vigtigste herresæder – ligesom Hallenslund på næsset “Lunden”.
I dag leverer Tissø vand til de store industrier i Kalundborg. Søen fyldes op gennem vinter og forår, og industrierne har tilladelse til at indvinde 5 millioner m 3 vand. Tilladelsen sikrer en minimumvandstand i søen.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
En køretur fra Jorløse beliggende nord for Tissø langs østsiden gennem Klinteskov til den store p-plads overfor Bliden, en indre sø ved Sæbygård, giver udsyn til søen hele vejen, kun afbrudt af Klinteskov, hvori der langs vejen også er en god p-plads.
Fra p-pladsen ved Bliden til Sæby Kirke bliver der fældet træer, for at gendanne det oprindelige udsyn til søen. Ved Sæby Kirke er endnu en god p-plads i gåafstand fra søen. Endelig har kommunen lavet en parkeringslomme langs sydsiden af søen, ikke langt fra et pumpehus midt på sydsiden af søen.
På vestsiden findes et besøgscenter og fugletårn, Fugledegård.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Kalundborg ad Slagelsevej, rute 22, til Ugerløse. Drej ad rute 219 til Ubby og videre til søen. Kør østom søen, hvorved man er tættest på søen. Alternativt kan man køre vestom til Store Fuglede og videre til Fugledegård, hvis man vil til besøgscenteret.</p><p> GPS-koordinater: <br/> Jorløse: N 55º 35.814' E 011º 17.691'</p><p> Klinteskov: N 55º 34.544' E 011º 17.691'</p><p> Bliden: N 55º 33.475' E 011º 18.561'</p><p> Sæby Kirke: N 55º 33.280' E 011º 18.469'</p><p> Parkeringslomme i syd: N 55º 33.109' E 011º 17.847' <br/> <br/> Fugledegård: N 55º 34.362' E 011º 15.208'</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98e127cb79a958b&ll=55.578539,11.292229&spn=0.067925,0.120163&z=12&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047d98e127cb79a958b&ll=55.578539,11.292229&spn=0.067925,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Tissø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
75 ha enge og rørskov blev fredet i 1956 langs Tissøs østside ved overenskomst med Fredningsnævnet. Arealer blev frivilligt afstået til fredning af ejerne på Sæbygård i syd, Selchausdal Hovedgård, og Hallebygården i nord for at bevare udsynet til Tissø og bevare dets landskabelige karakter på vestsiden af landevejen langs søen.
Det sydøstlige hjørne af Tissø ved Sæby Kirke, er efterhånden sprunget i skov. Kommunen rydder området for træer, så udsigten fra Sæbyvej genskabes fra Klinteskov i nord til sydenden. Den sydligste eng bliver hver sommer afgræsset af kødkvæg, så her er der altid god udsigt over Tissø og det rige fugleliv. Tissø er et EF-beskyttelsesområde.
Der er ikke adgang til størstedelen af de privatejede enge langs Tissø.
Link til fredningskendelse
Tissø , 1956
Tissø , 1956
Tissø , 1951
Tissø, 1956
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Kalundborg Kommune
Klosterparkvej 7
4400 Kalundborg
Tlf: 59534400
Læs også
Folder: Fugledegård ved Tissø. Vikingernes og fuglenes sø. Naturstyrelsen og Odsherred Statsskovdistrikt 2004
Miljøministeriets Natura2000-område: Åmose, Tissø, Halleby A og Flasken