Stubbæk Skov
Introduktion
Der findes få byer i Danmark, der er omkranset af så meget skov som Aabenraa. Mellem fjorden og motorvejen ligger op mod 14 km² skov og mere end 10 km² af disse skove er statsejede. Mange steder ser man skove og boliger tæt på hinanden, fordi det er trængt med pladsen. Aabenraa Fjord ”fylder” meget, og det betyder, at skov og by trænges om pladsen omkring Aabenraa.
De fleste vil nok vælge Sønderskov, Hjelm Skov eller Jørgensens Skov at gå tur i for Stubbæk Skov er ikke så lettilgængelig.
Fjorden er en tunneldal, der går helt fra Lillebælt og langt mod vest. Ved Aabenraa skyder flere mindre tunneldale sig i vestlig retning. Det giver et kuperet terræn med storslåede morænelandskaber.
En del af de mange skove omkring byen er netop opstået, fordi de stejle bakker har været for bøvlede at opdyrke. Fjorden har også været skovens fjende. Megen skov blev fældet for at blive brugt til byggeri af skonnerter i 1800-tallet. Et maritimt eventyr, som Aabenraa også tog del i.
I gammel tid var skovene ejet af kirken, de sønderjyske hertuger og den danske krone. Hugsten var forholdsvis nænsom, og efter årtier med ensartede bevoksninger, ikke mindst af nåletræ, er den mere moderne og miljøskånsomme drift genindført i mange af skovene.
Stubbæk Skov giver ikke gode turmuligheder.
Foto: Poul Henrik Harritz
Plantelivet
Floraen er typisk skovbundsflora. Uldhåret ranunkel , krybende læbeløs , tandrod og stor frytle er almindelige, mens rederod , skov-hullæbe og druemunke er mere sjældne.
Dyrelivet
Dyrelivet er det traditionelle som man ser i danske skovområder. Det store vildt repræsenteres af rådyr , og ræve , grævlinger og mårdyr ses også i skovene. Ravnen er mest udbredt i Syd- og Sønderjylland og træffes ved Stubbæk Skov, men breder sig efterhånden til hele landet. Egern ses mange steder. Der er også en del rovfugle at se i skovene, og ikke mindst over de åbne arealer mellem skovene: Skov-rovfuglen duehøg er ret udbredt, men også musvåge , hvepsevåge og spurvehøg yngler i træerne. Natuglen tuder om vinteren, og skovhornugler overnatter i træerne.
Hvepsevågen minder om musvåge, men foretrækker larver af hveps og bier. Foto: Klaus Malling Olsen
Ture og seværdigheder
Der er ingen arrangerede eller markerede turmuligheder i skoven.
Vejbeskrivelse
<p> Tag afkørsel 71 fra motorvejen E45 og kør ad rute 41, Sønderborgvej. Drej mod nord ad rute 42, Tinglevvej, i rundkørsel og derefter til højre ad Stubbæk Stenbro, der går mod nord gennem fredningen til den lille by Styrt om. Fra denne vej – Stubbæk Stenbro - kan man standse og gå ind i skoven på venstre hånd. De tre fredede kristtorn står på denne cirkaposition: N 55º 00' 45.13" E 09º 25' 26.03.</p><p> Der er ingen ordentlig adgang til fredningen af den sydlige del af Stubbæk Skov.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004780043c56db49a68d&ll=55.014934,9.429188&spn=0.017224,0.030041&z=14&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004780043c56db49a68d&ll=55.014934,9.429188&spn=0.017224,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Stubbæk Skov </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Stubbæk Skov, fredet 1982, ca. 30 ha.
Stubbæk Skov, fredning 1983, 250 m².
Der er to fredninger i Stubbæk Skov, der ligger lige syd for Aabenraa, én kilometer sydvest for Enstedværket.
Den store fredning udgør den sydlige del af skoven. Sagen blev rejst i 1978 og skal sikre at vandhuller med ynglende bjergsalamander bliver bevaret for eftertiden. Et bredere formål for fredningen er også at skovens kvaliteter i øvrigt sikres, herunder at bevare de levende løvtræsbryn.
Der må ikke ske nogen form for bebyggelse, ingen ændringer af vandhullerne, ingen afgravning eller påfyldning af sten uden fredningsnævnets accept. Utilplantede arealer ikke må ændres til skov. En eksisterende skoveng skal bevares.
Det er ikke tilladt at udsætte fisk og ænder i vandhullerne, og sprøjtegifte må ikke anvendes indenfor fredningen.
Den lille fredning skal bevare 3 kristtorn, der står i Stubbæk Skov. Sagen er rejst af Danmarks Naturfredningsforening, fordi denne træart er i tilbagegang. De tre træer er af en synlig størrelse, cirka syv meter i højden.
Kommunen var betænkelig ved fredningen, da en planlagt vejføring skulle ændres og ejeren af området, en gårdejer, foreslog i stedte træerne flyttet fra deres oprindelige voksested. Den flytning gik godt.
Fredningsnævnet var enig i at frede af naturvidenskabelige interesser. Træerne må ikke fældes, beskæres eller rodhugges – eller udsættes for anden overlast. Der må ikke bruges kemikalier der kan ødelægge kristtornene, og ingen tunge køretøjer eller terrænændringer må komme træerne nærmer end tre meter.
Link til fredningskendelser
Stubbæk Skov , fredet 1982, ca. 30 ha.
Stubbæk Skov , kristtorne 1983, 250 m².
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676