Strø Bjerge
Introduktion
Otte kilometer nord for Frederikssund ligger en oase i den sjællandske natur. Strø Bjerge er et storkuperet område syd for Arresø, Danmarks største sø. Her er der mulighed for at opleve nattehimlens mange stjerner, og mange stier fører rundt i området. Det bakkede landskab giver mange nye oplevelser for vandreren.
Bakkerne er såkaldte åse. Det er materiale, der er afsat de steder i en smeltevandsflod under isen, hvor vandstrømmen er aftaget, fordi flodlejet er blevet bredere på nogle strækninger. Da isen smeltede helt, lå bakkerne tilbage som efterladte, snoede pølser i et i øvrigt fladt, jævnt landskab. Bakkerne er fyldt med grus, men desværre er også Strø Bjerge, som så mange andre ås-bakker, gravet væk, fordi gruset har kunnet sælges til pæne priser.
Det bakkede landskab ved Strø Bakker er skønt at skue.
Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Strø Bjerge er Nordsjællands største ås. Den består af tre områder: Vibjerg, Lundebakke og syd for Havelse det egentlige Strø Bjerge med en 100 m bred dal, Skåret, da smeltevand på et tidspunkt for 10.000 år siden brød igennem og altså dannede en dal. Denne sidste del er ikke fredet.
Det fredede areal er cirka 2,5 km2. De markante åsbakker, Vibjerg og Lundebakke, er blandt de fredede. I Lundebakkes nordlige del ejer staten en nu nedlagt grusgrav. Et par stier fører fra landevejene ind i den halvcirkelformede “dal”, hvor grusgravningen har efterladt flere terrasser. Græs, urter og buske er med til at gøre stedet til en lille perle med fred, ro og stilhed. Vil du også opleve nattens særlige stemning, kan du overnatte på teltpladsen, hvor der også er en shelter. Åsbakkerne i det fredede område kan opleves fra stien, der går på langs ad dem.
Man fornemmer det stærkt bakkede landskab. Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
Der er mange forskellige naturtyper i Strø Bjerge. Store dele af området er afgræssede og åbne landskaber, og flere af dem ligger hen som overdrev. Nogle få steder står tætte granplantager, og andre steder ses mindre løvskove. Derudover er det en tilvokset, dyb grusgrav og en række levende hegn, der præger Strø Bjerge.
På de få og forholdsvis små overdrev vokser kornet stenbræk , mælkebøtte , hulkravet kodriver og smalbægret ensian .
Orkideen bakke-gøgeurt er også en af de skønheder man kan finde på overdrevene i Strø Bjerge, men arten er blandt de mange truede, danske planter.
Kornet stenbræk har små yngleknopper ved jordoverfladen, der ligner små sten – deraf navnet. Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
Landskabet i Strø Bjerge er som at skrue tiden 100 år tilbage – med bakker, dale, småskove og overdrev – med græssende husdyr og syngende sanglærker sommeren igennem.
Blandt faunaen ses vores almindeligste hjort, rådyret , men også harer benytter de mange afgræssede arealer. I skovene ses og høres spætter , mejser , og forskellige sangere.
Rovfugle, som tårnfalk og musvåger , afsøger de store afgræssede arealer og spejder ivrigt efter mus og andre små pattedyr. Ved de søer, der er dannet i tidligere grusgrave, yngler blishøns , grønbenet rørhøne , fiskehejre og mange småfugle søger vand ved disse søer.
Musvågen er blevet en almindelig rovfugl. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Det er den nordvestlige del af Strø Bjerge, der er naturfredet, og det er åsbakkerne, der er karakteristiske og helt unikke for dette område.
En ås er en langstrakt bakkerække, hvor de enkelte åsbakker består af velsorterede lag af sten, grus og sand, aflejret af vand, der tidligere strømmede under isen i kanaler. Vi skal søge forklaringen i slutningen af den sidste istid, da indlandsisen var under afsmeltning. Smeltevand i enorme mængder strømmede bort fra isen. Afstrømningen foregik både i tunneler under isen og i render og kanaler oven på og inde i den.
Indlandsisen indeholdt store uordnede mængder af ler, sand, grus og sten. Smeltevandet transporterede disse materialer ud mod isranden, og aflejrede dem undervejs, hvor strømhastigheden faldt. Åsen har altså sin oprindelse i et smeltevandsløb i en kanal eller tunnel, dvs. omgivet af is. Da isen var forsvundet, lå åsbakkerne tilbage oven på landskabet som rygge.
Ser man på Strø Bjerge-åsen i en større sammenhæng, fortæller den om de sidste begivenheder, inden isen var smeltet helt væk fra Sjælland. Åsen ligger på et underlag af smeltevandsgrus, som er aflejret af smeltevandet fra et isfremstød fra sydøst, den såkaldt Baltiske Is. Denne is aflejrede et tyndt dække af moræneler oven på gruset. Under afsmeltning opstod de aflange søer, som varvaflejringerne efterhånden fyldte op, og der atter kom gang i smeltevandsstrømmen med aflejringer af grus og sandlag. Allerøverst ligger endnu et lag af moræneler, som viser, at gletsjeren er blevet aktiveret igen, hvorved den skred hen over åsen, før den smeltede endeligt bort.
Åsen ligger som en bakkekam gennem landskabet.
Foto: Thomas Eriksen
Ture og seværdigheder
Der er flere “måder” man kan angribe den nordlige del af Strø Bjerge på.
Fra Grimstrup Trinbræt
Fra lokalbanen Hillerød-Gørløse er der et trinbræt i Grimstrup. Herfra gås til højre ad Grimstrupvej og efter ca. 100 m er der skiltet med Naturstyrelsens skilte til shelterplads med vand i den nedlagte grusgrav. Herfra kan ture udgå på bakkekammen af Strø Bakker.
Fra P-plads ved vejkrydset Grimstrupvej og Markebækvej
Gå langs vejen til vejkrydset. Her er et lille skilt ved låge mærket til Strø Bjerge. Efter at have passeret et par kreaturhegn kommer man til en gammel hulvej, der er kantet med buske og træer. Her går en trappe til højre op til bakkekammen af Strø Bjerge. Følg nu markskel og nyd udsigten. Efter ca. 1 km kommer man til et “kryds”, hvor man kan vælge at fortsætte ligeud og komme til toppen af grusgraven med shelteret. Eller man kan i krydset vælge at følge skiltet “Til Lyngby Skov”, hvor man følger stien til en ny P-plads ved Holstrupgård på den modsatte side af Grimstrupvej. Hvis man ikke har lyst til at gå til Lyngby Skov, kan man nu vende om og gå tilbage til den første P-plads eller til toget.
Fra P-plads ved Holstrupgård til Lyngby Skov
Kryds vejen og gå højre om Holstrupgård. Følg markskellet ligeud til jernbane som krydses. Fortsæt ad den markerede rute til Grimstrup Å, hvor der drejes til højre og som krydser en bro. Nu kommer man ind i Lyngby Skov. Fortsæt gennem skoven til P-plads ved Amtsvejen. Tilbage ad samme vej.
Fra P-plads ved Holstrupgård over Viebjerg til Ølsted
Fra P-plads går man mod vest ad Grimstrupvej, og dér hvor vejen drejer til venstre, forlades den, og man følger markstien op over Vibjerg. Stien bliver til Viebjergvej, som ender ved sportspladsen i Ølsted. Undervejs passerer man et par gravhøje, bl.a. den markante Gavlhøj på Lundebakkes vestdel.
Shelteret anes i bunden af den gamle grusgrav.
Foto: Thomas Eriksen
Vejbeskrivelse
<p> Fra motortrafikvejen, vej nr. 16, vest for Hillerød drejes mod Frederiksværk stadig ad vej nr. 16. Drej af og kør ind gennem Store Lyngby og drej mod syd til Grimstrup for at nå den nordlige del af åsen ved Lundebakke.</p><p> Kommer man ad vej nr. 211 mellem Frederikssund og Frederiksværk, drejer man østpå mod Ølsted og derfra til Grimstrup. Kommer man ad vej nr. 6, Roskilde - Hillerød vejen, drejer man mod Strø i Gørløse. P-plads på Grimstrupvej.</p><p> <i> Tog </i> <br/> Hillerød-Frederiksværk-Hundested Jernbanen har timedrift i dagtimerne og stopper ved Grimstrup Trinbræt. Herfra er der få hundrede meter til teltpladsen, der udgør et godt udgangspunkt for en vandring i området. Samme sted er også P-pladsen ved Holstrupgård.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> P-plads på Grimstrupvej nær Markebækvej: N 55º 54.640' E 012º 06.85' <br/> P-plads på Grimstupvej overfor Holstrupgård: N 55º 54.841' E 012º 05.947'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004879076de6f62c6e63&ll=55.914245,12.098093&spn=0.016836,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004879076de6f62c6e63&ll=55.914245,12.098093&spn=0.016836,0.030041&z=14&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Strø Bjerge </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Strø Bjerge, 254 ha, fredet 1981.
I 1972 blev området foreslået fredet. Det skete i forbindelse med, at en lokal entreprenør havde søgt landbrugsministeriet om lov til at udvinde sand og grus fra nye områder. Under behandlingen af fredningssagen krævede flere af lodsejerne store erstatninger, fordi de, såfremt området blev fredet, ikke længere ville kunne tjene penge på at udvinde ler og grus i åsen.
Efter at det samme tidligere var overgået andre sjællandske åse, er Strø Bjerge i dag den længste, højeste og mest intakte ås på Sjælland.
Den del af åsen, som er fredet, er særlig markant i landskabet. Den fungerer også som et led i en grøn forbindelse mellem Arresø og Store Vejle Å ved Køge Bugt og har en stor rekreativ værdi. Det er også stor naturvidenskabelig- og undervisningsmæssig værdi knyttet til det fredede område, udtalte Overfredningsnævnet.
Fredningen blev gennemført og lodsejerne fik næsten fem millioner kroner i erstatning. Der må ikke udvindes materialer fra undergrunden, sådan som det ellers tidligere er sket.
Offentligheden skal have adgang til området, der skal bevares i sin nuværende tilstand. Arealerne kan anvendes som hidtil. Der må ikke plantes ny skov, juletræer eller pyntegrønt. Der må ikke anlægges nye, levende hegn. Bygningernes ydre fremtræden må ikke ændres.
Link til fredningskendelse
Strø Bjerge , 1981
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Halsnæs Kommune
Rådhuspladsen 1
3300 Frederiksværk
Tlf: 47784000
Læs også
Nationalkomiteen for geologi beskrivelse af: Strø Bjerge