Stråsø Hede
Introduktion
Stråsø Hede er et hede- og plantage-rigt område, beliggende øst for Ulfborg i Vestjylland. Det er lidt uoverskueligt at finde rundt i, men der er mange smukke områder, der venter på én.
Staten har fjernet noget af plantagen og fået et åbent, sandet og kuperet område i plantagen. Foto: Poul Henrik Harritz
Landskabet
Skoven er grundlagt for godt 100 år siden, hvor staten begyndte at opkøbe hede- og landbrugsarealer for at plante skov. Formålet var dengang primært at dæmpe sandflugten og at producere brænde og gavntræ til den skovfattige egn.
I dag er der andre og flere formål med skovdriften. Bl.a. skal der være plads til et rigt dyre- og planteliv i skovene, grundvandet skal beskyttes, kulturhistoriske levn skal sikres, og ikke mindst skal vi have gode muligheder for friluftsliv og naturoplevelser.
De store heder, som aldrig blev opdyrket eller plantet til, er et besøg værd. Terrænet på hederne er ofte ret kuperet. Sandklitterne fra tidligere tiders sandflugt er tydelige at få øje på. F.eks. er klitterne på Sønder Vosborg Hede stadigvæk ”levende”; i tørt og blæsende vejr ”vandrer” de. Gravhøje hæver sig på de højeste partier, og gamle hjulspor står endnu tydeligt i jordoverfladen.
Plantelivet
På hederne er floraen usædvanlig varieret og bevaringsværdig. De almindelige hedeplanter hedelyng , klokkelyng , mose-bølle (uægte blåbær), revling , tyttebær , hede-melbærris , græsser og enebær , må du gerne plukke. Du må også gerne plukke af de lidt mere sjældne arter som f.eks. guldblomme (volverlej), tormentil og kattefod , men gør det med omtanke, så andre skovgæster også kan opleve planterne.
Endelig vokser her nogle meget sjældne planter, som ikke må plukkes. Det er de fredede vår-kobjælder , gøgeurter , samt forskellige former af den urgamle ulvefod .
Hederne plejes med års mellemrum ved afbrænding, slåning eller afgræsning, og uønsket, selvsået opvækst af nåletræ fjernes. Enebær får derimod lov at stå, fordi den er naturligt hjemmehørende på danske heder.
Dyrelivet
Der er en stor bestand af kronvildt og råvildt i området. Hvis du færdes forsigtigt og tager hensyn til vindretningen, har du gode chancer for at se de flotte dyr i lysninger og på marker. I september kan du i de mørke timer være heldig at høre kronhjortens brunstbrøl. Mange træer er præget af krondyrenes gnav på bark og grene, og du kan finde små ”mishandlede” træer, som hjortene og bukkene har brugt til at ”feje” basten af deres gevirer.
Ræv , grævling , mår, hare , egern og odder er andre pattedyr, som lever i området.
Efterhånden som plantagerne bliver mere og mere varierede skove med store træer, kommer der også nye fugle til. De sidste ”indvandrere”, som nu i beskedent antal yngler i området, er grønspætten , sortspætten og ravnen.
Småfugle findes i stort antal på grund af de gode føde- og levemuligheder, som varierede skove, heder, moser, enge, vandløb og søer i forening kan tilbyde.
På hederne kan du være heldig at se stor tornskade og høre natravn.
Kulturhistorie
Stråsø Plantage er et 14 km 2 stort plantageområde med hedebakker og indsander mellem Holstebro og Ringkøbing. Den ligger mod nordvest på Skovbjerg Bakkeø og har store, sandflugtsprægede morænebakker, hvor Lærkehøj rejser sig 69 meter over havets overflader og hæver sig 20-40 meter over Lilleå-dalen i nordøst. Klitområder med åbne vindbrud og begravede jordbunde findes især langs plantagens sydkant og mod øst; her findes en fredet klithede. Staten købte den enlige hedegård (300 ha) og andre parceller 1891-1901, hvorefter området blev afgrænset af stendiger og efterhånden tilplantet, især med nåletræer. Stråsø Plantage er kendt for sit kronvildt. Urfuglen forsvandt fra området i slutningen af 1990’erne.
Ture og seværdigheder
Download kort og turmulighed (PDF-fil)
Der er ingen aftegnede vandreture i selve de to nævnte fredninger.
Der er dog ved P-pladsen i 5-vejs-krydset en gul rute, der fører til Fuglsangbro med en rundtur til Fuglsang Egekrat på den østlige sløjfe. Turen fortsætter mod vest af Lystlundvej og mod syd gennem plantage og åbent, bakket område med søer til 5-vejs-krydset.
Vejbeskrivelse

Fra Herning køres af rute 15 mod vest og i Videbæk ad rute 11 mod nord. I Ørnhøj drejes tv. og vejen fortsætter ind i området. Parkering ved 5-vejs-krydset.

GPS-koordinater:
”Hede 1”
Koordinater for ”Hede 1” N 56  o  14.475' E 08  o  29.803'

Vis  Stråsø Hede  på et større kort

”Hede 2 - lille hedeareal vest for det på kortet viste”
Koordinater på rabatparkering: N 56  o  14.559' E 08  o  27.387'
Koordinater for "Hede 2": N 56  o  14.854' E 08  o  27.355'

Fredningen og dens pleje
To fredede småheder i Stråsø Plantage, 229 ha, fredet 1949.
De to fredede områder er fredet sammen med 10-12 andre, mindre hedeområder, der ligger mellem plantagerne, og er fredet gennem én deklaration fra 1949.
Deklarationen giver for hvert hedestykke Statsskovvæsenet mulighed for at pleje heden og fjerne selvsået opvækst.
Områderne skal henligge uændret i deres nuværende tilstand og således at eventuel selvsået eller anden bevoksning af bjergfyr eller lignende fjernes af Statsskovvæsenet eller på anden måde.
”Hede 1” er en cirka 209 ha stor hede med en del enebærbuske. Det ser velplejet ud, om end den nordlige del er mere tilgroet. Deklarationen påbyder, at der skal være enebær på heden.
”Hede 2” er et mindre firkantet stykke hede ved Stråsø Huse, der ligger nord for Troldtoftvej. Det er temmelig tilgroet og kun i den nordlige del anes flyvesand og mere sparsom bevoksning.
Link til fredningskendelse
Stråsø Hede , 1949
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Herning Kommune
Torvet
7400 Herning
Tlf: 96282828
Læs også
Naturstyrelsen: Stråsø Plantage