Sti i Skårupgård Skov og Skårupgård
Introduktion
Skårupgård Skov umiddelbart nordvest for Lystrup-Elsted indeholder et varieret og for private skove typisk skovbillede. Skoven dækker ca. 50 ha. Centrale dele er bevokset med fældningsmoden bøg. Mod nordøst er et parti med nåletræsstubbe. Mod syd findes en bevoksning af 30-årige ædelgran. Atter findes indhegnede arealer med pyntegrønt.
Flere højdedrag rejser sig i skoven. Bl.a. Fruehøj som krones med en gravhøj fra bronzealderen. Vest for Fruehøj er en lille stævningsskov domineret af ahorn. I den nordvestlige del af skoven er et rektangulært dige, som kan være resten af et hegn omkring en for længst opgivet planteskole. Skoven rummer en rådyrbestand på 15-20 dyr. Skovskade forekommer.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 14.479', Y: 10° 12.924'
<p> En sti fører til Skårupgård Skov umiddelbart vest for ejendommen Ørnstrupvej 101 ( <span class="eniro-gps-value eniro-gps-gps-value"> N 56° 14.479', E 10° 12.924' </span> ). Stien går til en bevoksning af ædelgran og via en skovvej, der fører gæsten rundt i skoven. Regler for færdsel følger de almindelige bestemmelser i naturbeskyttelsesloven om offentlig adgang til private skove.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.24138&longitude=10.21531&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen blev rejst i 1982 af Århus Kommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening med henblik på at skabe adgang til Skårupgård Skov især for borgere i Lystrup-Elsted. I 1983 underkendte Fredningsnævnet fredningsforslaget. Men i 1985 omgjorde Overfredningsnævnet kendelsen. Der er udbetalt erstatning til ejeren på grund forringet jagtindtægt, tab af herlighedsværdi og forstyrrelse af rådyrbestanden.
Link til fredningskendelse
Sti gennem Skårupgård Skov , 1985
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aarhus Kommune
8000 Aarhus C
Tlf: 89402000