Stevns Klint ved Rødvig
Introduktion
Med afsæt i en rå men spændende gammel råstofgrav ved Boesdal er der en fredet sti langs kanten af klinten til den charmerende fiskerby Rødvig. Fredningen af denne strækning, der i dag indgår i Stevns Klint trampesti, var oprindeligt tænkt noget større og mere omfattende. Men som den ligger der i dag, er den sandsynligvis en af de mest vandrede delstrækninger langs Stevns Klint.
Stevns Klint rummer selvsagt en helt enestående geologi. I virkeligheden et tudsegammelt bibliotek, der kan forklare os, at dinosaurerne mest sandsynligt uddøde på grund af et kæmpe meteornedslag. Et få cm tykt lerlag mellem to kridt- og flintestenslag fortæller i hvert fald denne enestående historie om en masseuddøen af arter.
Landskabet
Fra stien er der en formidabel udsigt på klare dage. Hele Møn ligger udstrakt for øjet, der nemt kan lokalisere Møn Klint (som Stevns Klint må bære at blive slået i hartkorn med). Ligeså kan man i den anden retning se Falsterbohalvøen, hvorfra et af verdens mægtigste fugletræk udgår om efteråret.
Stevns Klint er verdensberømt, fordi man mellem kalk- og kridtlaget finder et tyndt bånd kaldet Fiskeler, der beviser, at der skete en masseuddøen af arter. Kort sagt er klinten bygget op af øverst moræneaflejringer fra istiden, derunder af hårdt Bryozo-kalk fra Danien-tiden med bugtede bånd af gråt flint. Nederst findes et lag af skrivekridt fra kridttidens hav med vandrette bånd af sort flint.
I overgangen mellem kridtlaget og kalklaget finder vi et lag af ler, der af aflejret efter den katastrofe, der fandt sted for 65 millioner år siden, hvor mere end halvdelen af alle plante- og dyrearter, herunder dinosaurerne, uddøde. Lerlaget kaldes for Fiskeler, fordi der er fundet fossiler af fiskeskæl i det. Stevns Klint er et af de få steder i verden, hvor der er denne tydelige og tilgængelige blotlægning af overgangen mellem kridttiden og tertiærtiden.
Plantelivet
Ved Stevns Klint findes der kalkholdigt overdrev. Det er en naturtype, der i gamle dage dominerede det danske landskab, men som efterhånden er ved at forsvinde. Overdrevene er oprindeligt opstået i Danmark, når de træer og buske, der spirer frem fra naturens side, hele tiden er blevet holdt nede, når dyr har græsset eller bønder har dyrket markerne.
Marken mellem naturcentret og Flagbanken (nord for den fredede del af stien) har siden 1995 været udlagt som overdrev. Hvert år bliver overdrevet slået og plantebiomassen fjernet. Det skaber levesteder for en stor biodiversitet af urter og insekter, der ellers er trængte i Danmark i dag. Mange planter karakteristiske for kalkoverdrev findes på marken, blandt andet merian, kællingetand, vild gulerod og rødlistearten stor gyvelkvæler.
Det er forbudt at plukke eller opgrave planter i området!
Dyrelivet
Det dyreliv, der trækker flest folk til Stevns Klint, er fuglene. Dels et ynglende vandrefalkepar, dels de enorme fugletræk fra nord. 500 mio. fugle har man anslået trækker forbi eller over denne rusemunding på hele Nordskandinavien. Deraf tælles der hvert efterår fra tidlig august til sen november 1-2 mio. af de mest synlige fugle. Især rovfugletrækket er imponerende og trækker fuglekikkere fra nær og fjern til Stevns Klint, idet man her kan se de trætte fugle komme ind fra vandet, efter at de er trukket ud fra Falsterbo. Især i nordenvind vil indtræk finde sted omkring fredningen nord for Rødvig, så husk kikkert. Ved andre vindretninger skal man vælge at se på fugle mere nordlig på Stevns Klint.
Og hvad kan man så se? Blandt rovfuglene ses hvepsevåge, rød glente, havørn, rørhøg, blå kærhøg, spurvehøg, musvåge, fjeldvåge, fiskeørn, tårnfalk og dværgfalk. Bemærk dog at mange af rovfugle kan flyve så højt på himlen, at de kun ses som små kommaer i luften.
Gæs kan trække i store antal i oktober, specielt grågås, bramgås og knortegås. Ænder af næsten alle arter trækker forbi med pibeand og ederfugl som de talrigeste.
Blandt småfuglene gør især sanglærke og engpiber sig bemærket og der kan sagtens ses 10.000 eller flere finker på en dag, krydret med diverse irisker, siskener og værlinger m.v. I løbet af efteråret træffes ind imellem også mindre almindelige arter som rødstrubet piber, bjergvipstjert og f.eks. laplandsværling.
Verdens største bestand af bysvaler lever ved klinten, og karmindompap yngler som et af de eneste steder i Danmark ved Stevns Klint.
Kulturhistorie
På vejen imellem de to endestationer (nu kan man jo så fortsætte i begge retninger, hvis man vil) ligger en fin firelænget gård helt ud til klinten. Den går lokalt under navnet ”Tyskergården” eller ”Hipogården”, idet en af anden verdenskrigs skygger, det danske hipokorps, holdt til her i krigsårene 1940-45. Andre krigsmonumenter er knapt så synlige, idet de mest ligger under jorden. Koldkrigsmuseet har for få år siden åbnet op for 30 km underjordiske gange, mandskabs- og kontrolrum. Her holder også en speciel edderkop til, som sandsynligvis aldrig ser dagens lys, ligesom flagermus benyttet dele af museet til overvintring. Over jorden er der stadig funktionsboliger, nu indrettet til museum – og sikret ungdomsfængsel!
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Den måske bedste måde at opleve Stevns Klint på, er ved at vandre en tur langs trampestien, der forløber over en 20 kilometer lang strækning fra Rødvig i syd til Bøgeskov Havn i nord.
Den aftale med lodsejere, der danner rammen og grundlaget for resten af Stevns Klint trampesti (den ikke-fredede del), fortsætter nordpå fra Boesdal. Der er muligheder for gode stop ved Højerup Kirke og Stevns Fyr, der for nyligt er overdraget til Naturstyrelsen. Endelig er der overnatningspladser ved Mandehoved lige nord for det igangværende Sigerslev Kridtbrud.
Den lange gåtur kræver planlægning og proviant, selv om Traktørstedet ”Højeruplund” i sommerhalvåret og i weekender kan være en mulighed. Et stop her vil kunne bruges til at se nærmere på den gamle landsbykirke. Den går for at være rejst af en næsten kuldsejlet skipper som tak til de højere magter. Men sømandskabet lod sig ikke skjule: Placeringen var lidt for udsat. I 1928 styrtede kirkens kor derfor også ned med et kæmpe brag, og der er i dag åbent ud til Østersøen.
Vejbeskrivelse
<p> Fra motorvej E47 kan man dreje fra mod Køge og fra Vordingborgvej dreje af mod Vallø og igen dreje ad Stevnsvej mod Store Heddinge og videre til Rødvig. P-mulighed ved havnen og Korsnæbsvej.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Offentlig transport til Rødvig er en mulighed, idet der går tog 1-2 gange i timen fra Køge. Herfra er der gåafstand til havnen og videre langs klinten nordpå.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> GPS-koordinater viser til udgangspunkt ved Rødvig Havn. N 55° 15.191', E 12° 22.701'</p>
Fredningen og dens pleje
Fredningen blev som nævnt tænkt større. Men den mødte stædig modstand blandt lodsejere, hvilket i øvrigt gentog sig med fredningsforslaget i 2000 over hele Stevns Klint. Derfor blev det oprindelige fredningsforslag skåret noget til og endte altså med partiet fra Boesdal til Rødvig.
Link til fredningskendelsen
Stevns Klint Sti , 1957
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Stevns Kommune
Postboks 83
4660 Store Heddinge
Læs også
Folder: Oplev Stevns_Klint