Introduktion
Herregården Stensgård mellem Fåborg og Falsled på Sydfyn blev opført i 1830’erne. Hovedbygningen fremstår med kamtakgavle, høj kælder, bredt portparti og et ottekantet trappetårn. På gårdspladsen står en fornem brønd med en elegant overbygning af støbejern. Syd for hovedbygningen ligger parken med en idyllisk dam omgivet af gamle rødel og udbredte bevoksninger af rød hestehov. Dammen er tilholdssted for knopsvane. Parkbilledet kan henlede tankerne på eventyret om den grimme ælling af H.C. Andersen. Stensgård er i dag indrettet som herregårdspension med restaurant i luksusklasse og kan besøges.

Et af stengærderne ved Stensgård. Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Stensgård er opført i en sandet smeltevandsdal, der strækker sig fra Svanninge over Millinge til Falsled. En lille klynge morænebakker, med Brunbjerg (32 m) som den højeste, ligger umiddelbart nordvest for Stensgård. Øst for Stensgård danner Solbjerg (63 m) forbindelse med De Fynske Alper, der rækker mod nord og krones med Trebjerg (128 m).
Plantelivet
Stengærderne på Stensgård følger oftest grænser mellem skov og ager. Flere steder er de levested for en artsrig flora af både vilde og indførte planter. Bregnearter som engelsød og almindelig mangeløv forekommer. Stengærderne kan desuden huse en flora af indførte prydplanter som rød stenurt , hvid stenurt , bjerg-stenurt , gul lærkespore og vedbend-torskemund . Gamle krydderi- og lægeurter forekommer også. Endelig spiller lav- og mosfloraen, som danner en smukke mosaikker af gule, grønne, grå og hvide felter en rolle, forudsat at stengærderne holdes lysåbne og ikke vaskes med klor eller sprøjtes.
Kulturhistorie
De 12 kilometer fredede stengærder på Stensgårds jorder er spredt over et stort område i firkanten dannet af de sydfynske byer Fåborg, Dyreborg, Falsled og Østrup. De fleste gærder danner grænse mellem områdets småskove og landbrugsjorde. Særligt smukt er gærdet, der danner nordgrænse til Falden Skov som strækker sig fra Falsled og østpå mod Stensgård. I skoven syd for gærdet står en dysse fra bondestenalder.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 8.635', Y: 10° 10.375'
<p> Stensgård (GPS N 55° 8.429' E 10° 11.062') ligger ved Assensvej mellem Millinge og Falsled på Sydfyn. Godsets stengærder ligger spredt over et større område. Et langt stengærde (1) strækker sig langs skovvejen (GPS N 55° 8.635' E 10° 10.375'), der danner det nordlige skovbryn til Falden Skov.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000481719cd0026dd1705&ll=55.139591,10.192652&spn=0.017171,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.000481719cd0026dd1705&ll=55.139591,10.192652&spn=0.017171,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Stensgård, stengærder </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Gærderne ved Stensgård blev fredet i 1957 og må ikke fjernes eller ødelægges. Der må ikke pløjes eller graves så tæt ind til stengærderne, at de bliver ødelagt.
Link til fredningskendelse
Stensgård , 1957
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Faaborg-Midtfyn Kommune
Tinghøj Allé 2
5750 Ringe
Tlf: 72530530