Stendal Høje, Rødestenen og Stolleklint
Introduktion
Den nordlige del af Fur, hvor alle fredningerne ligger, er et storslået kystlandskab med moler- og moræneklinter på op til 30 meters højde. Her er fremragende udsigter ud over Limfjorden med øerne Mors og Livø. I klart vejr kan Hanherred skimtes mod nord. Fredningen ligger midt på nordkysten af Fur og omfatter et dramatisk landskab med dybe molergrave og en kystklint gennemskåret af en dal.
På en 5 kilometer lang og fysisk krævende vandretur fra P-pladsen ved Stendal Høje kan seværdigheder som Bispehuen, Rødestenen, Østerklint, Stolleklint med Svenskehulen og langdyssen Emmelstenen opleves.
Landskabet
Bakkerne på Nordfur er en del af en israndslinje, der strækker sig fra Thy over Mors og Fur og østpå ind i Himmerland. Bakkelinjen blev sent i istiden dannet af en isfront, som skred ned over Limfjorden fra nord, og skubbede moræne og moler op fra Limfjordsbunden.
Molerlagene er gennem de seneste 100 år er blevet udnyttet kommercielt og gravene fremstår nu som dybe og dramatiske ar i landskabet. Stendalgraven er en af øens største molergrave. Den er et yndet udflugtsmål og viser spændende skrænter af moler og askelag. Midt i graven står Bispehuen, som er en efterladt søjle af foldet moler.
Kulturhistorie
På Nordfur findes flere oldtidsminder. Stendal Høje, som er øens højeste punkt, krones af en gruppe gravhøje fra bronzealderen. Højene kan bestiges og giver gæsten imponerende udsigter ud over det kuperede landskab med molergrave. Emmelsten i den vestlige del af fredningen er resterne af en langdysse fra bondestenalder.
Molerindvindingen på Fur begyndte i 1919. Dengang blev moleret eksporteret som råstof til fremstilling af isolerende sten til byggeri. I dag forarbejdes hovedparten af moleret på øen, og molerindustrien har udviklet sig og beskæftiger endnu mange på Fur. I dag er kattegrus fremstillet af moler en betydningsfuld handelsvare.
I Stolleklint på øens nordkyst findes Svenskehule, som er resterne af en gammel minegang udgravet af svenske krigsfanger tidligt i 1800-tallet. Man troede, at de sorte lag i klinten var kullag. Senere viste geologisk forskning, at det var askelag skabt af forhistoriske vulkanudbrud. I dag er der kun nogle få meter tilbage af minen. Navnet stolle er et gammelt dansk ord for mine. Heraf stednavnet Stolleklint.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Seværdigheder
Det nordlige Fur er et fantastisk vandreterræn. Parker ved Stendal Høje (1) og gå ned gennem Stendalgraven til Bispehuen (2). Find derefter Rødestenen (3), som er en flad lavbegroet sten dannet af sand og grus kittet sammen af jernilter. Følg nu den afmærkede vandrerute mod Østerklint (4) og søg ned til stranden forbi ”Den Røde Sten” (5) til Svenskehulen (6). Tilbageturen går op forbi Emmelstenen (7), som er resterne af en langdysse fra Bondestenalder. Turen er 5 kilometer lang og terrænet er særdeles kuperet. Benyt Skov- og Naturstyrelsen vandretursfolder Fur, som indeholder et fint vandrekort med alternative ruter.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 49.998', Y: 9° 0.374'
<p> Når du er på Fur er det let at finde Bette Jenses Vej med P-pladsen ved Stendal Høje (GPS N 56° 49.998' Ø 9° 0.374'). Der er flere P-pladser langs Rødstenvej nord for Stendal Høje. Dels ved Rødestenen og dels overfor kystklinten ved Østerklint.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047f63fd492b6f49900&ll=56.836015,9.005871&spn=0.008217,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047f63fd492b6f49900&ll=56.836015,9.005871&spn=0.008217,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Stendal Høje, Rødestenen og Stolleklint </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Næsten 50 hektar er fredet ved kendelser i 1970’erne.
Baggrunden for sagens rejsning var, at områdets skønhed var truet af råstofindvinding. Bl.a. blev øens højeste punkt Bette Jenses Hyw gravet bort i 1960’erne.
I kendelsen hedder det, at klinterne samt det flotte terræn omkring Rødestenen skal bevares. Som hovedregel må terrænformerne ikke ændres, dog er der i den sydligste del af fredningen åbnet mulighed for udvinding af moler forudsat at skrænterne ikke bliver stejlere end 45°. Der er udbetalt erstatninger til lodsejerne.
Link til fredningskendelse
Fur Nordkyst
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Skive Kommune
Torvegade 10
7800 Skive
Tlf: 99155500
Læs også
Vandretursfolderen Fur, udgivet af Naturstyrelsen