Søerne i indre by
Introduktion
Som en stor bue ligger de tre søer – Sortedams Sø, Peblinge Sø og Sankt Jørgens Sø – i det centrale København. De frie udsyn og den friske luft ved søerne giver fra Østerbro i nord til Vesterbro i syd mindelser om Seinen i Paris. Vandkvaliteten er rimelig, og der er en forholdsvis artsrig fiskebestand. Til trods for den intensive færdsel holder forbavsende mange fugle til her, ikke mindst om vinteren, hvor man kan se store flokke af knopsvaner og troldænder. Søerne er på alle årstider et af Københavns mest populære åndehuller. Hvad enten man vil studere fuglelivet, have sig en rask løbetur eller bare har lyst til en afslappende slentretur afbrudt af et cafébesøg, så byder søerne på dejlige oplevelser.
Landskabet
Det oprindelige terræn omkring Søerne er uden de helt store højdeforskelle. Det højeste punkt omkring dem ligger i Fælledparken og er kun 9 meter over havets overflade. Det areal, som København er vokset op på, lå i stenalderen som en aflang ø, der var adskilt fra Sjælland ved et lavt og smalt sund. Den senere landhævning har tørlagt dette sund, der strakte sig fra Øresund til Kalveboderne, men som er den terrænmæssige forudsætning for, at Søerne kunne opstemmes i middelalderen.
Søerne modtager vand fra den rørlagte Ladegårdså, der har forbindelse med Damhussøen, Utterslev Mose, Emdrup Sø og Gentofte Sø, der løber ud i Peblinge Sø og derfra til Sankt Jørgens Sø og Sortedams Sø. Afløbet fra søerne sker via rør, først til søerne i Østre Anlæg og Kastellets voldgrav og videre til Øresund. Vandudskiftningen er langsomst i Sankt Jørgens Sø, 3 år i det sydlige bassin, mens den i Peblinge Sø og det sydlige bassin i Sortedams Sø er på kun 1-2 måneder.
Sortedams Sø består af to bassiner; det nordlige bassin på 14 hektar og det sydlige på 11 hektar. Fugleøen i det nordlige bassin er på 400 m2 og anlagt i 1917, mens Fiskeøen, der blev anlagt i 1993, er på 250 m2. Den største dybde i Sortedams Sø er 2,8 meter, og gennemsnitdybden er 2 meter.
Peblinge Søs vandflade er på 10 hektar og middeldybden er 2,2 meter. Sankt Jørgens Sø består af to bassiner; det nordlige bassin på 6 hektar og det sydlige på næsten 7 hektar. Da Sankt Jørgens Sø ligger i et lavere terræn end de to andre søer, er den også dybere. Den største dybde er 4,8 meter, og gennemsnitdybden er 3,7 meter.
Plantelivet
Der findes ingen bredvegetation i Sortedams Sø og Peblinge Sø, men stort set hele bunden er i dag dækket af undervandsplanter som børstebladet og kruset vandaks . På Fiskeøen i Sortedams Sø findes udelukkende urteagtige planter, der visner bort om vinteren. Blandt andet høj søgræs , sø-kogleaks , rørgræs , skræppe , gul iris og lodden dueurt . På den anden ø, den noget ældre Fugleø, vokser desuden træer som elm og birk .
I Sankt Jørgens Sø er der ikke så mange undervandsplanter. Det skyldes, at lyset ikke kan nå ned til bunden på grund af den store dybde. Søen har til gengæld visse steder en smal rørsump bestående af tagrør , sø-kogleaks , strand-kogleaks , høj sødgræs og rørgræs samt andre planter, der er knyttet til frodig rørsump, såsom lodden dueurt og butbladet skræppe . Desuden findes der bestande af flydebladplanten vand-pileurt .
Dyrelivet
Søerne har en ret artsrig fiskebestand, med en god fordeling mellem rovfiskene aborre og gedde og fredfiskene skalle og brasen . I Sortedams Søs nordlige bassin findes en stor bestand af suder . I Sankt Jørgens Sø er der tillige fanget en brasenskalle, en krydsning mellem brasen og skalle. Til Søernes fiskefauna hører desuden ål , rudskalle , karusse , grundling og hork . At ålen kan finde vej fra Øresund, op gennem Kastellets voldgrave og søerne i Østre Anlæg til Sortedams Sø er intet mindre end imponerende.
Søernes bundfauna adskiller sig ikke fra andre næringsrige søer, bortset fra forekomsten af den sydøsteuropæiske vandremusling . Den dukkede op i Danmark første gang i 1848 i Ladegårdså, der løber ind i Peblinge Sø ved Søpavillonen, og det kan derfor ikke undre, at den kort tid efter var at finde i Søerne. Især i Sortedams Sø forekommer den i uhyre mængder. Bunden er visse steder brolagt med muslinger, som udgør et vigtigt fødegrundlag for mange af de dykænder, især troldænder , der holder til her om vinteren.
For ynglefuglene har de to øer i Sortedams Sø og rørskovsbevoksningen i Sankt Jørgens Sø stor betydning. Især gråanden yngler i stort tal, men både toppede lappedykkere , knopsvaner , taffelænder , troldænder , grønbenede rørhøns og blishøns yngler også her. Sølvmågen er også blandt ynglefuglene, og skarven har en lille koloni på Fugleøen.
Men Søerne har navnlig betydning som raste- og overvintringsplads, især for andefugle. I visse vintre kan der være flere tusind troldænder. Knopsvaner, stor og lille skallesluger og taffeland er også blandt de overvintrende fugle. Fiskehejren ses på alle årstider, både i træerne på de to øer og langs søbredderne, hvor den om aftenen fisker i gadelysenes skær.
Kulturhistorie
Da København er anlagt et sted, hvor der ikke fandtes større søer eller vandløb, som kunne forsyne byen med drikkevand, blev der ret tidligt foretaget en række jordarbejder for at få ført vand ind til byen. Sortedams Sø, Peblinge Sø og senere Sankt Jørgens Sø blev et resultat af behovet for godt ferskvand. Desuden var der brug for vand til byens voldgrave.
Damhussøen og Emdrup Sø blev allerede i 1300-tallet forbundet via et vandsystem, der gennem Ladegårdså førte vand til Sortedams Sø og Peblinge Sø. Sankt Jørgens Sø blev først inddraget i dette vandsystem i midten af 1800-tallet. Som følge af koleraepidemien i 1853 opførte man Københavns første vandværk i 1859. Omkring 1930 havde dette anlæg udspillet sin rolle, men først i 1959 ophørte søerne helt med at have betydning for drikkevandsforsyningen.
I begyndelsen af 1800-tallet blev der plantet træer og efterhånden anlagt gangstier langs med Søerne. Der blev også anlagt haver og senere, efter frigivelsen af demarkationsterrænet i 1852, begyndte man at opføre de nuværende bygninger rundt om Søerne. Langs søerne møder man alle former for byggestilarter, lige fra senklassicisme til helt moderne stilformer. Vil man gå i dybden med dette emne, skal man have fat i bogen ”Rundt om Søerne” af Kirsten og Poul Strømstad, der især fortæller om bygninger og personer ved de tre søer gennem de sidste 200 år.
Navnet Sortedams Sø omtales første gang i 1619. Ordet ”dam” er det gamle ord for dæmning, og hentyder måske til dæmningen for enden af søen (Østerbrogade), mens ”sorte” måske hentyder til vandets farve. Peblinge var før i tiden betegnelsen for latinskoleelever, men hvorfor det har givet navn til søen, vides ikke. Måske var søen et sted, hvor peblinge holdt af at samle sig. Navnet Peblinge Sø er kendt fra 1615. Sankt Jørgens Sø er opkaldt efter det spedalskhedshospital, Sankt Jørgens Gård, der lå nær søens sydvestlige hjørne. Navnet er brugt om søen så tidligt som i 1530.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Motionister og rulleskøjteløbere er blandt de mange, der bruger stierne omkring Søerne. Turen hele vejen rundt om alle søer er 6,4 km. Om sommeren sejles der med robåde og optimistjoller på Peblinge Sø. Sejlads i øvrigt er ikke tilladt. To gange om året er der mulighed for lystfiskeri, nemlig når der afholdes medefiskerikonkurrence i maj måned og under Københavns Kulturnat. På Dosseringssiden (mod vest) kan man i sommerhalvåret sidde og nyde udsigten over Søerne fra en af de mange caféer.
Begræns fodringen af ænderne
Fodring af ænder og måger ved Søerne er en hyggelig naturoplevelse, især for børn. Men faktisk er det en rigtigt dårlig idé, for det forurener. Brødet tilfører Søerne for meget næring, som får alger og planter til at vokse uhæmmet. Et kilo tørt brød indeholder lige så meget næring som 500 liter kloakvand. Der er rigeligt med naturligt føde til fuglene i Søerne i form af planter og insekter. I hårde vintre kan man fodre på jorden ved siden af Søerne, men man skal kun lægge, hvad man ser blive spist, for ellers tiltrækkes rotter.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade foroven.
1. Østerbrogade. Den træbeplantede terrasse, med to rækker af kastanjetræer, ved med Østerbrogade, blev anlagt i 1920’erne. I samme periode blev søbredderne udrettet og den stenkant, som endnu omkranser Søerne, blev opført.
2. Kartoffelrækkerne. De lange rækker af små, købstadslignende huse blev opført i 1873-1889 af Arbejdernes Byggeforening. I 1970’erne forsvandt de sidste arbejdere dog fra kvarteret, som i dag er et af Københavns mest eksklusive boligkvarterer.
3. Fugleøen. Den 400 m 2 store ø er anlagt i 1917 og rummer lille skarvkoloni.
4. Fiskeøen. Anlagt i 1993 og er på 250 m 2 .
5. Søtorvet. Den slotsagtige bebyggelse er opført i 1874 i fransk renæssancestil af arkitekterne Vilhelm Petersen og Ferdinand Jensen.
6. Dronning Louises Bro. Navngivet efter Christian 9’s dronning. Ved indkørslen til broen står på begge sider et stort granitfundament, som bærer en flagstang og er udsmykket med Københavns byvåben.
7. Kaffesalonen. Her er blevet serveret kaffe med udsigt til vandet siden 1933. I sommerhalvåret er der servering på en platform i søen.
8. Søpavillonen. Opført i 1894 af Vilhelm Dahlerup for Kjøbenhavns Skøiteløberforening. Den flotte bygning var en overgang i fare for at blive revet ned, men i 1984 blev den fredet.
9. Tycho Brahe Planetarium. Opført i 1989 på den halvø, hvor Københavns vandværks pumpestation tidligere lå. Den 33 meter høje, cylinderformede og smukke bygning, med et skråt tværsnit som tag, er tegnet af arkitekt Knud Munk.
10. Sankt Jørgens Sø. Den af de tre søer, der minder mest om en rigtig natursø med noget rørsump ved bredderne.
Vejbeskrivelse
<p> Søerne ligger i København, mellem indre by og brokvartererne. Mange veje fører ind til Søerne, på hvis østside Vester, Nørre og Østre Søgade løber.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Flere busser krydser broerne over Søerne. Fra Københavns Hovedbanegård (stoppested ved Tivoli) går 5A over Dronning Louises Bro til Nørrebrogade og 6A (stoppested på Vesterbrogade) går over Fredensbro til Tagensgade. <br/> <br/> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser placeringen af Søtorvet ved Dronning Louises Bro: <br/> N 55° 41.173', E 12° 33.902'</p>
Fredningen og dens pleje
Søerne blev fredet i 1966, omkring 50 hektar. I fredningen indgår også skråninger samt træbevoksningen mellem Søerne og vejbanen. Siden 1990’erne har Københavns Kommune foretaget en genopretning og forbedring af søerne og de omkringliggende arealer. Således er der i årene 2002-06 blevet foretaget en såkaldt biomanipulation i Søerne, hvilket indbefattet opfiskning af mange tons fredfisk. Derudover blev der udsat gedder og undervandsplanter. Kommunens erklærede mål er at opretholde Søerne som en ”publikumsvenlig fuglelokalitet”.
Link til fredningskendelse
Københavns Søer , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf. 33 66 33 66