Introduktion
Lidt vest for stationsbyen Sindal ligger den meget varierede Slotved Skov med op til 200-årige bøge, dybe slugter, oldtidsspor, hulveje og dyrehave. I skovens vestlige og østlige kant findes to fredede bøgebevoksninger. Da Slotved skov ejes af staten, er der offentlig adgang overalt, og hele skoven kan anbefales til en vandretur.
Landskabet
Slotved Skov ligger på en af Vendsyssels randmoræneområder fra sidste istid, og terrænet i skoven er derfor meget kuperet. De højeste punkter er godt 50 m. Skoven og dens omgivelser udgør et herregårdslignende landskab med løvtræshegn, enge og dyrkede marker. Mod nord og syd afgrænses skoven af ådale.
Størstedelen af Slotved Skov er udlagt som naturskov. Nord for landevejen, der gennemskærer skoven, tilstræbes urørt skov, hvor gamle, udgåede træer får lov at blive liggende, og al foryngelse sker ved selvsåning. Den sydlige del er udlagt som græsningsskov, og her findes en indhegnet dyrehave med en bestand af ca. 30 dådyr, som holder denne del af skoven ret lysåben.
Plantelivet
Ældre og gamle bøgebevoksninger, nogle af dem med mere end 200 år på bagen, dominerer i Slotved Skov. De er af lokal proveniens, dvs. oprindelige for egnen. Desuden er der en del ædelgran .
På grund af de store terrænforskelle rummer skoven mange forskellige biotoper, bl.a. fugtige skovmoser med el og ask . Der er fundet planter som kambregne , firblad , alm. husløg , storfrugtet vandstjerne , skov-padderok , dunet steffensurt , knoldet brunrod i skoven.
Kulturhistorie
Skoven har tidligere tilhørt herregården Baggesvogn. Den nærliggende gård, Slotved, var på det tidspunkt fattiggård for Baggesvogn. Senere overtog Astrup og Sindal kommuner skoven, og i dag ejes den af Skov- og Naturstyrelsen. Den har en værdifuld funktion som bynær skov til Sindal, og dyrehaven er meget populær med ca. 10.000 besøgende årligt.
Den østlige fredede bøgebevoksning står på den gamle festplads. Det var her, de omrejsende handelsmænd, kræmmerne, mødtes og underholdt sig med hinanden. De dybe og meget tydelige hulveje, som man ser her, vidner om århundreders færdsel af folk og fæ gennem området. Rundt om i skoven trækker bronzealderhøje og to parallelle langhøje tråde endnu længere bagud i historien.
Ture og seværdigheder
Selve de fredede arealer er meget små, men resten af skoven indbyder til en rundtur. Der er rød- og blåmarkerede vandreruter. Ved et par små rastepladser ved landevejen er opsat informationstavler.
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 28.615', Y: 10° 10.265'

Sindal ligger ved vej 35 mellem Frederikshavn og Hjørring. I Sindal drejes fra vej 35 mod Tversted ad Oremosevej. Efter ca. ½ km følges Danmarksgade til venstre mod Astrup. Hvor Danmarksgade udmunder i Astrupvej, der gennemskærer Slotved Skov, findes den østlige fredning lige nord for vejen.

Den vestlige fredning ligger også umiddelbart nord for Astrupvej.

GPS-koordinater for de to fredede bøgebevoksninger:
Bøgebevoksningen på den gamle festplads: N 57° 28.615', E 10° 10.265'
De gamle bøge i skovens vestkant: N 57° 28.657', E 10° 9.742'

Vis  Slotved Bøgetræer  på et større kort

Fredningen og dens pleje
En bøgebevoksning på den gamle festplads i den østlige del af Slotved samt et parti gamle bøgetræer i skovens vestlige kant, fredet i 1943. I alt ca. 1 ha.
Link til fredningskendelse
Slotved Bøgetræer , 1943
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Hjørring Kommune
Nørregade 2
9800 Hjørring
Tlf.: 72333333