Slåbakkegård og Skiveren

Introduktion

Skiveren- og Slåbakkegårdfredningerne ligger begge i det bælte af klitter og klithede, som strækker sig fra Skagen og ned langs den jyske vestkyst. Områderne er en mosaik af forskellige klittyper, lynghede, græsslette, fyrre- og havtornkrat, hedemose og enkelte græssede enge. De to små vandløb, Skiverrenden og Råbjerghvarre, fuldender mosaikken.

Tilsammen giver delene indtrykket af et storslået og uspoleret landskab, hvis værdi øges ved, at områderne er bundet sammen med de meget større fredninger Pælens Mile, Råbjerg Mile og Hulsig Hede. Når vi tager de store klitplantager med, betyder det at man kan færdes i uforstyrrede naturlandskaber fra Tversted til Skagen. Det er en strækning på over 20 km.

Ved Skiveren er klitlandskabet specielt malerisk. De kystnære klitter når en højde på 25 m, og bag disse ligger en dalstrækning, hvori Skiverrenden løber. De fugtige arealer her er en botanisk guldgrube med bl.a. flere orkidearter.

Klitheden dækker store områder ved Slåbakkegård.

Foto: Eigil Torp Olesen

Landskabet

Størstedelen af arealerne inden for disse to fredninger udgøres af grå klitter, som er meget næringsfattige. På de flade arealer mellem klitterne breder klitheden sig med lyng og revling, og ind imellem er der gamle marker, som er blevet til græssletter. Der er en del småplantager og selvsået fyrrekrat, men en del af formålet med fredningen er at genskabe de åbne landskaber, hvor de er forsvundet. Fredningen åbner derfor mulighed for, at også de resterende plantager kan ryddes.

Klitterne ved Skiveren og Slåbakkegård former et storladent landskab. Fra en af de højeste klittoppe får man et fint overblik over områderne med deres forskellige naturtyper. De flade hede- og græssletter kan siges at være det egentlige Skagens Odde, der er dannet af grus- og sandaflejringer fra havet. Siden er flyvesandet kommet til og har samlet sig i klitformationer. Og til sidst har man så nogle steder overtrukket både klitter og sletter med et grønt lag af nåletræer. Mod nordøst ses Råbjerg Miles hvide streg aftegne sig mod himlen.

De to små vandløb, Råbjerghvarre og Skiverrenden, skaber variation i de overvejende tørre arealer og giver mulighed for en anden vegetation end den fremherskende klit- og hedeflora.

Ud mod stranden er klitterne høje og står næsten som en mur. De er helt tilvoksede, modsat mange andre steder på Odden, fordi havet på dette sted ikke eroderer kysten, men i stedet lægger til. Lidt længere mod nord ser man skiftet fra landdannelse til kystnedbrydning.

Mellem Skiverrenden og kysten danner klitterne et markant og massivt klitplateau en halv snes meter over dalniveau.

Et dystert billede fra Skiveren. Foto: Eigil Torp Olesen

Plantelivet

De grå klitter er fattige på højere planter, men blåmunke findes typisk her. På klithedearealerne dominerer hedelyng , revling og gråris , og ind imellem dem vokser bl.a. alm. kællingetand , blåklokke , engelsød og vellugtende gulaks .

Skiverrendens omgivelser er til gengæld særdeles artsrige. Botanisk Institut, Århus Universitet, bruger lokaliteten til feltarbejde, og herfra findes en artsliste på langt over 200 arter. Der er fundet 6 orkidearter, hvoraf purpur-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt ses i pæne bestande.

Det er de mange små variationer i fugtighed, næringsindhold og surhedsgrad, der betinger den store botaniske mangfoldighed. I de fugtige områder kan nævnes bredbladet dunhammer , djævelsbid , grenet pindsvineknop , rundbladet soldug , kær-tidsel og sump-kællingetand . På de mere tørre arealer finder man blodrød storkenæb , sand-frøstjerne , engelskgræs og smalbladet høgeurt . Her er en plantehåndbog en uundværlig ingrediens i rygsækken!

Dyrelivet

Af fugle er der gode muligheder for at se bl.a. tårnfalk , skovpiber, sanglærke , tornsanger og rødrygget tornskade .

Ved Skiverrenden er der mange dagsommerfugle pga. den righoldige flora. Dagpåfugleøje , stor kålsommerfugl , engrandøje og alm. blåfugl ses hyppigt. Man kan være heldig at se den sjældne sortbrun blåfugl , som i hele Danmark kun findes i et smalt bælte fra Hirtshals til Skiveren. Den er helt afhængig af tilstedeværelsen af blodrød storkenæb, hvorpå den lægger sine æg.

Sortbrun blåfugl på blodrød storkenæb. Foto: Biopix /J.K. Overgaard

Kulturhistorie

For 100 år siden fandtes der kun et par klitgårde i området omkring Skiveren. Men en af klitbønderne, Niels Skiveren, forsøgte sig med lidt gæstgiveri, og sådan opstod Skiveren Kro. Campingplads kom til med næste generation og er stadig i slægtens hænder i dag.

Skiveren blev ikke mindst kendt, da tidl. statsminister Jens Otto Krag erhvervede husmandsstedet ”Lille Skiveren” som feriebolig. Her modtog han mange af tidens politiske og kulturelle personligheder, bl.a. den sovjetiske ministerpræsident Kosygin. I den nærliggende landsby, Tuen, mindes man endnu dengang, da Krag var inde i Brugsen for at købe en spegepølse til sin fornemme gæst!

Ture og seværdigheder

Download kort og turforslag (PDF-fil)

Følgende vandretur på ca. 3 km er flot og meget afvekslende:

Den smalle trampesti, der fører gennem dalen med Skiverrenden, er en del af den internationale vandrerute Nordsøstien. Den følges mod øst fra Råbjergvej. Efter en kilometer fører et spor ind gennem en plantage, og man kommer ud til kysten. Herfra fortsætter Nordsøstien langs stranden nordpå; sydpå kan stranden følges tilbage til Skiveren.

Ved Slåbakkegård fører en markvej umiddelbart vest for bygningen ud til klitlandskabet. Det er tilladt at gå også i indhegnede, udyrkede områder. Derimod er vejen fra Råbjergvej ind til sommerhusene ikke åben for almen færdsel.

Vejbeskrivelse

GPS X:57º 37' 7.74", Y: 10º 16' 32.70"
 Fra vej 40 er der lidt nord for Ålbæk skiltet mod Skiveren ad Råbjergvej. GPS-koordinater: Slåbakkegård: N 57º 37' 18.85" E 10º 18' 55.18" Skiveren: N 57º 37' 7.74" E 10º 16' 32.70" <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=57.62103&longitude=10.28724&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> Om sommeren er der offentlig buskørsel med ”Skagerrakkeren” til Skiveren.

Fredningen og dens pleje

Klitarealer ved Skiveren, ca. 75 ha, fredet i 1963.

Årsagen til fredningen var klitlandskabets storhed og særprægede skønhed, som ønskedes bevaret fri for bebyggelse. Adskillige havde på dette tidspunkt forsøgt at erhverve jord til feriebyggeri, og muligheden for bebyggelse af den smukke dalslugt havde også været nævnt.

I 1986 blev 139 ha af Slåbakkegårds arealer fredet. Det var Danmarks Naturfredningsforening og Nordjyllands Amt, der tog initiativet til fredningen, hvorved ”hullet” mellem Skiverenfredningen og de udstrakte fredede områder mod nord blev udfyldt. Store dele af Skagens Odde er herefter bundet sammen til et af landets største og mest spændende naturområder.

Formålet med Slåbakkegårdfredningen er at bevare og genskabe de lysåbne naturtyper. Derfor er der mulighed for at lave naturpleje.

Link til fredningskendelser

Skiveren , 1963

Slåbakkegård , 1986

Yderligere information

Om fredningerne og deres bestemmelser

Frederikshavn Kommune

Rådhus Alle 100

9900 Frederikshavn

Tlf. 98455000