Den nationale bevægelse havde stærk vind i sejlene i 1800-tallet. Lige siden Danmark mistede Norge i 1814 og led et forsmædeligt nederlag i 1864 til tyske og østrigske tropper, hvor vi afgav Slesvig, Holsten og Lauenborg, vendte danskerne blikket indad og begyndte at opbygge en ny nationalfølelse.
Samtidig får vi den første Grundlov fra 1849, og højskolebevægelsen med bl.a. Grundtvig i spidsen starter højskoler for at fremme folkeoplysningen. Alle tre elementer spiller stærkt ind i grænselandet, hvor store folkemøder bliver en del af det at skabe et fællesskab.
Flere steder langs Kongeåen og ved Kolding er der flaghøje og samlingssteder, og det vel nok mest kendte er Skamlingsbanken.
Ved Skibelund Krat er mødestedet taget i brug kort efter nederlaget i 1864. Det første møde var et grundlovsmøde allerede i 1865, og i 1868 var man oppe på over 1.000 deltagere. Arrangørerne var især nationalt sindede grundtvigianske bønder og skolefolk.
I 1869 oprettedes Skibelundforeningen, der bl.a. ville gøre festpladsen mere permanent. De købte krattet og fik opsat mindesten for præsten Jacob Christian Lindberg, Grundtvigs ældste og mest energiske våbendrager. Siden er der rejst en lang række mindesten for danskere, der har gjort sig fortjent hertil ved deres nationale og folkelige indsats.
Blandt de kendteste er Magnusstenen og skulpturen Modersmålet. Sidstnævnte har et politisk sigte: ”Modersmålet” er det danske sprog, der skuer over det tabte land.
Umiddelbart efter Genforeningen i 1920 blev der opsat en genforeningssten.
I 1996 blev der rejst en mindesten for forfatteren Jørgen Bukdahl, der var teolog og en meget flittig foredragsholder. Hans mærkesag var den nationale identitet, som han delte med Grundtvig, men han var meget opmærksom på, at dette ikke var det samme som nationalisme.
I alt 22 mindesten er placeret her.
Skibelundforeningens arkiver findes på lokalhistorisk arkiv i Vejen.