Salten Profilet i Slusebakke
Introduktion
Denne geologiske seværdighed ligger i et smukt, bakket terræn, der i sig selv er en udflugt værd. Området hedder egentlig Slusebakke, som er Danmarks største indlandsklint med mange kildevæld som fører til aktiv erosion. Derved dannes der et profil, altså et tværsnit i klinten, så man kan se de forskellige geologiske lag. I profilet er der blottet en cirka 35 meter tyk lagserie af glimmerholdigt ler, silt og sand fra seneste Sen Oligocæn til tidligste Tidlig Miocæn. Aflejringerne er overvejende afsat i et stort flodslettemiljø, der i perioder har været under påvirkning af havet.
Salten Profilet – en geologisk perle. Foto: Søren Olsen
Landskabet
Salten Profilet ligger i nordsiden af Saltendalen, som har et markant øst-vestligt forløb og har forbindelse til Mossø vest for Skanderborg. Dalen er formentlig opstået et godt stykke tid før istiden som et resultat af bevægelser i jordskorpen. Men efter at gletsjere dækkede området flere gange i istiden, er dalen sikkert blevet yderligere uddybet af ismasserne. I dag fremtræder landskabet med skovklædte skrænter, søer, moser og vandløb.
Den op til 35 meter høje skrænt, som i dag indeholder Salten Profilet, er dannet ved kildeerosion. Kildens ligger ved foden af profilet, netop dér, hvor der nu findes en stor bestand af gøgeurter. Her siver grundvandet lige så stille frem og gør de omkringliggende lag ustabile, så de skrider sammen og med tiden skylles væk.
Da dette er foregået gennem mange menneskealdre, har skrænten eroderet sig mange meter ind i baglandet, det vil sige mod vest. Nederst består aflejringerne af cirka 4 meter lyst kvartssand, dækket af et ganske tyndt brunkulslag, som atter er dækket af cirka 12 meter næsten sort glimmerler med enkelte lyse sandlag. Herefter kommer næsten 17 meter smeltevandssand fra den sidste istid.
Da skrænten er under konstant nedbrydning, opstår der hele tiden nøgne, vegetationsfrie flader. Men selv om opvoksende buske er blevet ryddet flere gange siden fredningen i 1937, trues profilet af tilgroning. Træers og planters rødder stabiliserer skrænten, så den helt særlige erosionsform, som kilden forårsager, hæmmes og med tiden helt forhindres, hvis der ikke gribes ind. Området er netop fredet, fordi man ønskede, at kildeerosionen skulle kunne udvikle sig naturligt.
Plantelivet
På de tørre dele af lyngbakkerne vokser hedelyng , bølget bunke , katteskæg , blåtop , smuk perikon , skovstjerne , tyttebær , revling og blåbær , foruden gyvel og enebær . På engene findes blandt andet maj-gøgeurt , kødfarvet gøgeurt , liden skjaller og eng-brandbæger .
I de fugtige dele nede for klinten vokser smalbladet kæruld , tue-kæruld , rundbladet soldug , klokkelyng , sump-kællingetand , liden siv , glanskapslet siv , børste-siv , lyse-siv og aflangbladet vandaks . Men også blåtop , plettet gøgeurt , djævelsbid , benbræk og kambregne .
Dyrelivet
Rådyr og ræv findes i skov og krat, og på de tørre arealer er der hugorme . Snogen findes på de fugtige enge. Dobbeltbekkasin , skovsneppe, grønspætte og isfugl yngler i området. Musvåge og ravn ses eller høres over træernes top. Almindelig ovalløber , stor grøn glansløber og brysselsk glansløber er nogle af de biller der er fundet på stedet.
Kulturhistorie
Salten Profilet blev videnskabeligt beskrevet allerede i 1897 af geologen Axel Jessen. Siden har profilets aflejringer dannet grundlag for adskillige studier. De seneste undersøgelser er foretaget i 2005, hvor blandt andet lagenes alder og aflejringsmiljø blev revideret. De nye resultater viser, at Salten Profilet er afsat i løbet af en ret kort periode, nærmere betegnet fra seneste Sen Oligocæn til tidligste Tidlig Miocæn. Det betyder, at den tilgængelige lagserie repræsenterer en alder på cirka 22-25 millioner år. Aflejringerne er overvejende afsat i et stort flodslettemiljø, der i perioder har været under påvirkning af havet.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er gode adgangsmuligheder til profilet ad skovveje og stier. Både ved P-pladsen og ved selve profilet er der informationstavler.
Turforslag
Fra P-pladsen på Engetvedvej er der 700 meter til engen neden for skrænten med profilet. Man kan desuden gå op på toppen af skrænten, hvorfra man har en fin udsigt.
Seværdigheder
Numrene herunder henviser til markeringer på kortet, som du kan downloade ovenfor.
1. Våd eng. Her vokser en række spændende planter, blandt andet flere arter af orkidéer, som kødfarvet gøgeurt.
2. Profilet. Delvis nøgen skrænt med geologiske lag.
3. Udsigt. Fra toppen af skrænten har man en god udsigt over Saltendalen.
Vejbeskrivelse
<p> Omkring 11 km syd for Silkeborg.</p><p> <i> Vejbeskrivelse <br/> </i> Fra Silkeborg køres sydpå til Them, hvorfra man fortsætter sydpå ad Tømmerbyvej til Tømmerby. Herefter drejer man til venstre ad Engetvedvej, og 1,8 km længere fremme findes en P-plads. Man kan også komme til området fra rute 52 (Silkeborg-Horsenslandevejen), hvor den anden ende af Engetvedvej udløber (cirka 12,5 syd for Silkeborg centrum). Ærindekørsel er tilladt på denne vejstrækning, hvor der er lidt over 2 km til P-pladsen.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Busrute 215 kører fra Silkeborg Station til Tømmerby, hvorfra der så er 2,5 km til Salten Profilet.</p><p> <i> GPS-koordinater </i> <br/> Ovenstående koordinater viser P-pladsen på Engetvedvej. <br/> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.0584&longitude=9.54888&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
I 1937 blev 4 hektar med Salten Profilet fredet i den hensigt at bevare den helt særlige geologi på stedet. For lidt over 100 år siden stod profilet flot og åbent, men i dag er kun en mindre del af det blottet. Fredningen betød, at profilet efterhånden groede til med buske og træer. Hvis man ønsker at bevare adgangen til profilet og dermed også muligheden for at forske i aflejringerne, vil det være hensigtsmæssigt at retablere et egentligt profil på lokaliteten. Men det betyder, at man må gribe ind i den naturlige kildeerosion.
Link til fredningskendelse
Salten Profilet , 1937
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Silkeborg Kommune
Søvej 1
8600 Silkeborg
Tlf: 89701000
Læs også
Nationalkomiteen for Geologi: Salten Profilet
Miljøministeriet: Natura2000-området: Salten Langsø, Mossø og dele af Gudenåen