Roskilde Fjords øer og holme
Introduktion
Vil du opleve ægte dansk fjordidyl med krappende bølger, blafrende sejl og små, grønne paradisiske øer omgivet af det blå hav, så er Roskilde Fjord et godt mål. Langs kysterne ligger skove og vidtstrakte godslandskaber. Fredningen omfatter de fleste øer og holme i fjorden.
Landskabet
Roskilde Fjord udgør et typisk sjællandsk fjordlandskab. Fjorden er næsten overalt meget lavvandet, og der er langt mellem de områder hvor der er mere end 6 meter dybt. Hvor fjorden er smallest er der dybere strømrender, der bl.a. er skabt ved vandets ind- og udløb i fjorden. Det er vinden, der henholdsvis presser vand ind og ud af fjorden fra mundingen til Kattegat. Andre render er gravede eller rester af smeltevandsfloder.
Landskabeligt kan Roskilde Fjord opdeles i to: En lang, smal del ved Frederiksværk og Frederikssund, men syd for fjordens største ø, Eskilsø, danner farvandet en bredning ned mod Roskilde by. Fjorden er i alt 45 km lang og har et vandareal på 117 km². Det er kun to af disse mange kvadratkilometre, der sammenlagt udgør denne frednings areal, så de mange øer er ganske små, undtaget den 1,4 km² store Eskilsø.
Kysten er vældig bugtet og fliget med talrige småvige. Flade strandenge er ofte bindeled mellem fjord og land og mange skove står tæt ved kysten. Andre steder er der lavvandede områder, bestrøet med store sten, som gør sejlads noget nær umulig. Ved bredningen ligger de små vige, Kattinge- og Lejre Vig. I sidstnævnte er der et enkelt hul med op til 31 meters vanddybde. Ingen ved hvordan disse dybe huller er dannet, men en af de mulige forklaringer er, at det er forkastninger langs brudlinjer i undergrundens 60 til 65 millioner år gamle Danienkalk der forklarer disse meget dybe bassiner.
Fredningen omfatter holmene Øksneholm, Stenø, Ammesholm, Kølholm, Gadekærsholmen, Lilleø, Jyllinge Holme, Blak, Svaleø, Elleore, Ægholm, Eskilsø, Ringøen, Sivholm, Langholm, Hyldeholm og Skovholmene.
Plantelivet
De mange strande ved holme og fjordkyster giver levested for kystnære plantearter. Vandstandsændringer medfører, at planterne er zoneret i forhold til det salt der er i voksestedets omgivelser. Tættest på vandet ses ofte en bræmme af strand-annelgræs og længere oppe vokser harril , og rød svingel . Kveller , strand-gåsefod , vingefrøet hindeknæ , strand-asters , jordbær-kløver og engelskgræs ses også. Mange af disse arter kan vokse i stærkt salte områder, og findes der, hvor strandengen er så lav, at små vandhuller udtørres og øger saltholdigheden i det ellers ret brakke fjordvand. På forhøjningerne i de smukke strandenge ses strand-mælde og strand-malurt der især vokser i det tang som ved højvande efterlades på stranden.
Èt sted i fjorden findes nogle helt anderledes plantesamfund. Ved den gamle klosterruin på Eskilsø trives bulmeurt og kongelys . Det er arter, der er indført af kanniker, som boede i klosteret. Bulmeurtens frø kan bevare spireevnen i årtier, og derfor dukker den af og til op andre steder på øen – efter mange års dvale.
Harril er en karakterplante for en tørrere del af saltengen, hvor sivet om sommeren kan stå som et brunt tæppe, farvet af sivets frøkapsel. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
Fjorden er et af Danmarks vigtigste leve- og ynglesteder for mange arter vandfugle, hvorfor den også er udpeget som internationalt fuglebeskyttelsesområde. I fuglenes yngletid fra 1. april til 15. juli er det ikke tilladt at komme nærmere end 50 meter på øer og holme i fjorden, da det kan genere de ynglende fugle, og betyde at de forlader området, hvis de forstyrres for ofte.
På holmene yngler hvert år 10-20.000 par fugle fordelt på 25-30 arter. Mest almindelig er hættemåge efterfulgt af storm- og sølvmåge , knopsvane og fjordterne . Netop fjordternen yngler med op imod en tredjedel af landets samlede bestand i Roskilde Fjord, der derfor er et af landets vigtigste yngleområder for denne terneart. Den er dog gået stærkt tilbage de senere år. Samtlige Danmarks svømmeænder er repræsenteret blandt fjordens ynglefugle, der også omfatter almindelige kystfuglearter, som for eksempel klyde , strandskade og rødben .
Havørnen har også valgt fjorden som ynglested. Den yngler i skoven på Bognæs, hvor der er en observationsplads, hvorfra man kan se reden uden at genere fuglen, men den kan også ses i kikkert fra Veddelev Havn.
Der har gennem historien være et stort ålefiskeri i fjorden og mange steder ses bundgarn, netop sat dér, hvor ålen svømmer. Også hornfisk , havørreder og sild vandrer ind i fjorden.
Havørn med et vingefang som en dør. Foto: Klaus Malling Olsen
Kulturhistorie
Roskilde Fjord er et af Danmarks prægtigste fjordlandskaber. Det er et område som befolkningen har udnyttet i årtusinder. Fjorden ligger i den del af Danmark, hvor landet siden isens afsmeltning har hævet sig. I tidligere kystskrænter har man flere steder i fjorden og også på Eskilsø fundet bopladser med køkkenmøddinger fra stenalderen.
Mange steder langs den 140 kilometer lange fjordkyst findes bådelejer hvorfra fiskeriet, især før i tiden, blev drevet. Det gælder også ved nogle af godsernes gamle ladepladser. Disse steder har der været tradition for, at man bruger området med alle dets fortrinlige muligheder for jagt, fiskeri, sejlads og skovhugst. Alle disse former for resurseudnyttelse præger for mange stadig den dag i dag livsrytmen og årstidernes skiften.
Ofte tager man i de mange småpramme og mindre sejlbåde der ligger overalt i havne og ved små landingspladser ture ud i fjorden, og gør landgang på de små holme (dog ikke i perioden 1. april til 15. juli, hvor der er landgangsforbud). De største af dem blev tidligere græsset af kreaturer eller der blevet slået hø til brug i staldene om vinteren. Nu ligger de fleste holme blot ubenyttede hen.
En undtagelse er fjordens største ø, Eskilsø. Den bebos af to familier og ejes af Erick- og Ingrid Struckmanns Naturfredningsfond. Erick Struckmann var den første formand for Danmarks Naturfredningsforening og ved hans kones død etableredes fonden, der arbejder på at skabe så megen natur som muligt på denne tidligere opdyrkede ø. For 20 år siden var der gylleudbringning og meget intensiv jagt på øen.
De mange køkkenmøddinger er fyldt med østersskaller, en art der har været umådelig udbredt i fjorden, så udbredt, at der i Roskilde Fjord tidligere har været kommerciel indvinding af disse østersskaller. Den stoppede i begyndelsen af 1990’erne, men nogle af de meget dybe skallesugehuller findes stadig i fjorden.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der findes en flere hundrede kilometer lang vandresti, Fjordstien, der fører rundt om både Isefjorden og Roskilde Fjord. Nærmere oplysninger og foldere om de enkelte delstrækninger kan ses under ‘Yderligere information’.
På Eskilsø findes der et ” spor i landskabet “
Vejbeskrivelse
<p> Der er mange steder adgang til fjorden. Det gælder bl.a. alle havnene.</p><p> Et område, hvor man får en god oplevelse af fjorden og dens miljø er ved molen i Østskoven øst for Skibby og Sønderby på Hornsherred. Fra molen (N 55º 44' 42.9" E 12º 3' 53.85") ses den smalle og ofte stærkt strømmende sejlrende lige udenfor, og få hundrede meter væk ligger Eskilsø. De to huse træder markante frem, og klosterkirke-ruinen kan anes længere mod nord. Det er muligt at blive sejlet til og fra Eskilsø fra dette sted. Det sker ved at lave en privat aftale med en af beboerne (tlf. 2927 3586). <br/> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047644f17b7f37ad7fe&ll=55.752815,12.080498&spn=0.067623,0.120163&z=12&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.00047644f17b7f37ad7fe&ll=55.752815,12.080498&spn=0.067623,0.120163&z=12&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Øer i Roskilde Fjord </a> på et større kort </small> <p> I det nordøstligste hjørne af Østskoven ligger en smukt eksempel på de gamle småhavne. Det er ikke muligt at køre dertil, men gå eller ta´ cyklen (N 55º 44' 47.98" E 12º 3' 42.30"). Det er også et smukt miljø ved (N 55º 45' 10.718" E 12º 3' 46.06."). Her kan syd for ses et af de gamle skalleværker, der har knust de mange østersskaller til hønsefoder mv. </p></p>
Fredningen og dens pleje
De fleste øer og holme i Roskilde Fjord, ca. 165 ha, blev fredet i 1985.
De fredede øer og holme fylder ikke meget. Sammenlagt omkring 2 km². Til gengæld er der på de små øer forholdsvis uforstyrrede forhold. Det giver plads til mange forskellige arter af fugle og planter.
Fredningen af Roskilde Fjords øer og holme skete på et tidspunkt, hvor vilkårene for kystfugle var under pres i hele Danmark. Lystsejladsen var i rivende udvikling og det medførte, at flere og flere kunne gå i land på de 15 ubeboede øer og holme – og på den beboede Eskilsø.
Man indsamlede æg i fuglenes sårbare yngletid. Samtidigt stod det klart, at tidligere tiders anvendelse af øerne til græsning af får og kreaturer var ophørt, hvorfor strandengene groede til i høje urter, og buske begyndte at invadere holmene. Mange arter af vadefugle er afhængige af, at magen kan stå i nærheden af reden med den rugende hun og holde udkig. Arterne vil forlade områderne, hvis et godt udsyn der kan advare om fjender som krager, skader, sølvmåger og ræve, ikke fortsat er til stede.
Fredningen omfatter derfor udover forbuddet mod landgang i yngletiden fra 1. april til 15. juli også mulighed for pleje af engene ved græsning, som kan holde vegetationen lav. Det medfører, at fuglene får bedre betingelser i den korte, men sårbare yngletid. Ægindsamling blev ved fredningens gennemførelse forbeholdt ejerne af småøerne. Siden er al indsamling af æg blevet forbudt overalt i Danmark.
Der må heller ikke bebygges eller opdyrkes så meget som en kvadratmeter på nogen af øerne. Der skal gennemføres naturpleje ved først og fremmest at sikre at øernes strandenge ikke gror til.
I dag er rotter og ræve de alvorligste trusler mod fuglelivet på øerne.
Link til fredningskendelse
Øer i Roskilde Fjord , 1985
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Roskilde Kommune
Postboks 100
4000 Roskilde
Tlf: 46313000
Fredningen rækker også ind i kommunerne Halsnæs, Lejre og Frederikssund.
Læs også:
Hjemmeside om Roskilde Fjord
Se hjemmesiden Spor i landskabet om: spor på Eskilsø .
Turfoldere rundt om Roskilde Fjord:
Fjordstien 1: Fra Kongsøre til Rørvig
Fjordstien 2: Fra Hundested til Frederiksværk
Fjordstien 3: Fra Frederiksværk til Frederikssund
Fjordstien 4: Fra Frederikssund til Roskilde
Fjordstien 5: Fra Roskilde til Holbæk
Fjordstien 6: Fra Kulhuse til Vellerup
Fjordstien 7: Fra Frederikssund til Skibby
Bemærk at folderne er af ældre dato og turforløb kan lokalt være ændret.
Miljøministeriet Natura2000-område: Roskilde Fjord og Jægerspris Nordskov
Naturstyrelsens vildtreservat Roskilde Fjord
Naturperler i Roskilde Kommune (Naturperler Roskilde )