Rosenborg Slotshave
Introduktion
Rosenborg Slot stod færdigt i 1607 og fremstår som et smukt eksempel på nederlandsk renæssance. Både slottet og skatkammeret med kronjuvelerne er åbent for offentligheden, og det samme gælder slotshaven, der ofte i daglig tale kaldes Kongens Have. Den besøges årligt af næsten tre millioner mennesker. Om sommeren lægger den græs til musik- og teaterarrangementer, heriblandt marionetteater for de mindste. Plænerne er besat med soldyrkere på varme dage, og børnene kan muntre sig på en eventyrlig legeplads. Både forårets pragtfulde krokusbede og efterårets staudebede er noget af en oplevelse.
Landskabet
I begyndelsen af 1600-tallet opkøbte den haveinteresserede Christian 4. et stykke jord til et lystslot og en urtehave, som dengang lå uden for København. Haven skulle forsyne hofhusholdningen på Københavns Slot med frugt og grønt og fungere som lysthave for kongen. Den dannede også ramme om ringridning og andre aktiviteter til underholdning for kongen og hans gæster. Havens anlæggelse i renæssancestil tog sin begyndelse i 1606, så Rosenborg Slotshave er både landets ældste slothave og Københavns ældste park.
Plantelivet
Et markant træk ved Kongens Have er de mange, høje træer, blandt andet i de to gamle alleer, Kavalergangen og Damegangen. Her er først og fremmest lindetræer og hestekastanje , men også ægte kastanje , ask , pil , bøg , eg og birk . Foruden frugttræer og en del eksotiske træer som japansk kirsebær og tulipantræ . I en akse ud for slotsbroen Grønnebro findes en krokusplæne , og op mod slottets nordside er der en rosenhave.
I den nordlige ende af Kongens Have, langs Sølvgade, kan man opleve omkring 200 forskellige planter i et vidtstrakt og farverigt bed. Det syv meter brede og 240 meter lange staudebed regnes for Nordeuropas længste. Det er indrammet af en bøgehæk ind mod haven, og langs muren er plantet slyngplanter og lave buske. Farverne er fordelt i felter med enkelte kontraster og glidende overgange mellem felterne. Farverne skifter fra varme toner i bedets yderkanter til køligere toner i midten.
Dyrelivet
Egernet er det pattedyr man oftest møder i Kongens Have, og nogle er så tamme at de kan håndfordres. Ellers er det fuglene man lægger mærke til, måske især ringduer og tyrkerduer , samt husskader , allike og råger . I de gamle træer holder både stor flagspætte , træløber og jernspurv til. Solsorten gør sig også bemærket, men fuglekongen skal man kigge efter. I staudernes frøstande ses både stillits , musvit og blåmejse , og i voldgraven holder et par knopsvaner til.
Kulturhistorie
Christian 4. (1577-1648, konge fra 1588) var en travl herre, der altid var i gang med enten at opføre flotte bygninger eller tabe landområder til vore naboer. Så det er da kun naturligt at han ønskede sig en lysthave og et lysthus, hvor han kunne rekreere sig i den friske luft. Det blev til Rosenborg Slotshave og Rosenborg Slot. Her levede han i sus og dus, her holdt han drukgilder, og her døde han i 1648. Slottet stod færdigt i 1607, og her opbevares kronjuvelerne og kongehusets kostbarheder.
Rosenborg Slotshave blev anlagt som en renæssancehave samtidig med slottet og er dermed Danmarks ældste kongelige have. I begyndelsen var den kongens urtehave, og væsentlige dele af havens stier er de samme som dengang. Men det firkantede net af stier danner ikke længere rammen om bede med kongelige urter, men om græsplæner med store træer, blomstrende frugttræer, legepladser, rosenhave og bede med rhododendron og stauder.
I 1730 blev haven omlagt til en barokhave, hvilket var tidens havemode. I 1771 åbnede statholder J.F. Struensee hele haven for offentligheden, da kongen alligevel ikke brugte den. Københavnerne tog hurtigt herlighederne i brug, da haven var det eneste større område bag byens voldene. I 1820 skifte havemoden igen, og haven blev nu omlagt i den engelske, romantiske stil. Dele af den oprindelige renæssancehave er fortsat bevaret, men i disse år er andre dele ved at blive omlagt til deres oprindelige udseende.
Der har altid været mange skulpturer i Rosenborg Slotshave. Christian 4.’s kobberløver flankerer således stadig Grønnebro. Skulpturen ”Hesten og løven” blev bestilt af Christian 4. i 1617. Marmorkuglerne har stået langs med krokustæppet siden 1674. I det sydøstlige hjørne står en lidt usædvanlig statue af den rebelske venstrepolitiker Viggo Hørup (1841-1902), rejst i 1908. J.F. Willumsens statue viser en vred mand, der er i gang med en af sine berømte brandtaler.
Ture og seværdigheder
Download folder over haven (PDF-fil)
Rosenborg Slotshave er åben fra kl. 7 til solnedgang. Der er indgang fra Gothersgade, hjørnet af Gothersgade og Kronprinsessegade, Kronprinsessegade, hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade, og Øster Voldgade. Der er legeplads og offentlige toiletter i haven. Tilladelse til afholdelse af arrangementer i haven skal indhentes hos Slots- og Ejendomsstyrelsen.
Ordensregler (uddrag)
• Løgplæner og øvrige beplantninger må ikke betrædes.
• Blomster og grene må ikke plukkes, afskæres eller brækkes.
• Cykling eller knallertkørsel er ikke tilladt.
• Dyrefoder må ikke udlægges.
• Hunde skal føres i snor.
• Brug af grill og afbrænding af bål er ikke tilladt.
Seværdigheder
Se folder som du kan downloade foroven.
Rosenborg Slot. Allerede i 1838 åbnede museet på slottet. Her udstilles de danske kongers samling i kronologisk rækkefølge.
Staudebed. Fra begyndelsen af 1900-tallet, men omlagt i 1998-2000 efter ideer fra Gertrude Jekylls (1843-1932), som var berømt for sin nye måde at arbejde med plantesammensætninger, farveharmonier og kontraster på.
Herkules Pavillonen. Opført i begyndelsen af 1700-tallet og ombygget i klassicistisk stil i 1773. Har udeservering i sommerhalvåret.
Viggo Hørup. Statuen af den radikale politiker blev rejst i 1908 på Dagbladet Politikens foranledning. Han står i nærheden af Kongeporten ved Gothersgade, som han havde fået åbnet for byens borgere som trafikminister i 1901.
Vejbeskrivelse
<p> Rosenborg Slotshave ligger i indre by, ved Botanisk Have. Hovedfærdselsåren Øster Voldgade, mellem Østerport og Nørreport, løber langs med havens vestlige side.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Fra Nørreport Station, hvor både S-tog, regionaltog og Intercitytog stopper, tager det få minutter at gå til haven. Flere busruter har stoppested ved Nørreport. <br/> <br/> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser den større indgang på Gothersgade (nær Nørreport Station): <br/> N 55° 41.005', E 12° 34.714'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049e75f30d2988acdfd&ll=55.684553,12.577028&spn=0.016935,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049e75f30d2988acdfd&ll=55.684553,12.577028&spn=0.016935,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Rosenborg Slotshave </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Rosenborg Slotshave er i dag på 12 hektar og blev fredet i 1961. Haven ejes af staten og vedligeholdes af Slots- og Ejendomsstyrelsen, som ifølge fredningskendelsen er forpligtet til ”at bevare og drive (den) som have i uformindsket stand og med almindelig adgang for alle”. I 1990’erne blev mere end 100 kæmpestore, men syge elmetræer fjernet til fordel for nye træer som ask, pil, frugttræer og andre træer, der hører en renæssancehave til.
Læs fredningen her
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Københavns Kommune
Rådhuset
1599 København V
Tlf. 33 66 33 66
Læs også
Folder: Oplev Kongens Have, Slots- og Ejendomsstyrelsen
