Introduktion
Herregårdslandskaber er ofte særprægede sammenlignet med de mindre gårdes agerlandskaber. Særpræget omkring Roløkkegård og den nærliggende Lille Købelevgård er især de mange rækker af træer og enligtstående træer, som giver landskabet en særlig varieret karakter.
Landskabet
Landskabet omkring Roløkkegård og den nærliggende Lille Købelevgård er præget af mange træer, der bryder de store markers monotoni.
Kulturhistorie
Roløkkegård har rødder tilbage til middelalderen, mens Lille Købelevgård først kom til omkring år 1700. Man kan ikke se gårdene ordentligt fra offentlig vej, og der er ikke nærmere adgang.
Vejbeskrivelse
GPS X:54º 54.410', Y: 011º 07.838'
<p> I Købelev kan man vælge mellem at køre ad to veje fra kirken for at opleve landskabet med de mange træer. Den ene er Oddevej som går mod Vindeby, den anden er Præstegårdsvej, der går mod Store Løjtofte. Begge veje fører gennem områder, hvor der står rækker af træer eller enligtstående træer. Det er dog ikke alle træer, man kan se, som er fredede. Fra den sidstnævnte vej kan man endvidere se den fredede allé af seljerøn, der fører til Lille Købelevgård. Der er ikke adgang til markerne med de fredede træer.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=54.90731&longitude=11.12666&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Mange træer omkring Roløkkegård blev efter ejerens ønske fredet i 1972. Formålet med fredningen er at bevare landskabets karakter. Træerne må i princippet ikke fældes, og deres udseende må ikke ødelægges. Hvis det bliver nødvendigt at fælde træer, skal der efterplantes tilsvarende træer. Fredningen omfatter adskillige arter af træer som for eksempel stilkeg, valnød, seljerøn, tulipantræ og forskellige slags poppel og pil, altså også arter, som ikke er hjemmehørende i Danmark, men er med til at præge landskabet.
Link til fredningskendelse
Roløkkegård , 1972
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Lolland Kommune
Jernbanegade 7
4930 Maribo
Tlf: 54676767