Ridebanen og Hagens Møllebæk
Introduktion
Få kilometer nord for Skive ligger en historisk og botanisk set spændende fredning. På en bakke findes et vifteformet system af gamle hulveje, der rækker op mod en gruppe oldtidshøje samt Ridebanen, som er resterne af en lille ringborg fra vikingetid. Det fredede område omfatter desuden blomsterrige overdrev og enge med kildevæld.
Selvom infotavler og en afmærket sti viser vej, er området svært at besøge i vinterhalvåret. En mudret og opkørt markvej og pågående herefordkreaturer gør rundturen vanskelig for den uforberedte gæst. Gummistøvler er en nødvendighed.

Gamle hulveje ved Hagens Mølle. Foto: Torben Gang Rasmussen
Plantelivet
På overdrevet omkring de gamle hulveje ved Hagens Møllebæk trives en bestand af guldblomme og kattefod . Og ved foden af bakkerne findes enge og kildevæld med artsrige plantesamfund. Fire orkidéarter forekommer bl.a. den meget sjældne purpur-gøgeurt . De lave og lyskrævende engplanter er helt afhængige af kreaturgræsning. Forsvinder græsningen, vokser engen til i høje urter og siden birk og pil . Resultater er, at engens plantesamfund bliver kvalt.
Kulturhistorie
Ridebanens beliggenhed på bakketoppen ved Hagens Mølle peger på, at ringborgen har haft strategisk betydning. Både Skive Fjord og vadestedet ved Hagens Møllebæk kunne overskues fra borgen. Borgen kan også have spillet en rolle som tilflugtsborg i urolige tider. I Danmark kendes der flere små ringborge fra vikingetid. Flere er dem er mindre end 50 meter i diameter.

Den gamle ringborg. Foto: Torben Gang Rasmussen
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 36.900', Y: 9° 2.317'
<p> Fra Skive kører du nordpå ad Furvej. Efter 2 km kommer du til rastepladsen nord for Hagens Mølle (GPS N 56° 36.900' E 9° 2.317').</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047f6475cdd3123c5f6&ll=56.614876,9.044065&spn=0.01653,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00047f6475cdd3123c5f6&ll=56.614876,9.044065&spn=0.01653,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Hagens Mølle og Ridebanen </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen blev rejst af nationalmuseet i 1958 med henblik på at bevare de arkæologiske seværdigheder. Af kendelsen fra 1960 fremgår at området skal bevares i sin nuværende tilstand. Området kan som hidtil anvendes til græsning og dyrkning kan foregå på allerede opdyrkede områder. Fredningen dækker 2,5 hektar.
Link til fredningskendelse
Hagens Mølle , 1960
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Skive Kommune
Torvegade 10
7800 Skive
Tlf: 99155500
Læs også
Skive Kommune: Vandretur ved Ridebanen