Ribe Søndermark
Introduktion
Når man kommer til Ribe sydfra ad Haderslevvej, har man et flot syn ind til Ribe By over de foranliggende enge og med middelalderbyen i baggrunden.
Sådan har vejfarere til alle tider oplevet Ribe og derfor fik Danmarks Naturfredningsforening i 1969 fredet engene ved Ribe Østerå, og selvom bebyggelse er skudt op, bevoksningen øget og omfartsvej gennem det fredede område har været foreslået, så ligger engene der endnu og er et storslået sted for fouragerende fugle.
Ribe Søndermark – visse steder tilgroet. Foto: Claus Nissen
Landskabet
Ribe er en af Danmarks ældste byer, som kan datere sig tilbage fra år 710 og dermed fejrede sit 1300 års jubilæum i 2010. I middelalderen var Ribe en vigtig by med sin beliggenhed i marsken og ved Ribe Å. Det var en livlig handelsby, som kunne ses langvejs fra. Byen ligger hævet på en geest, som sønderjyder kalder bakkeøer og med den lavereliggende marsk omkring sig. Byen har stadig mange velbevarede gamle bygninger med bl.a. Danmarks ældste rådhus fra 1496. Fra Ribe Domkirke kan landskabet nydes og man kan følge Ribe Ås vej gennem byen og ud gennem marskområdet til udløbet ved Kammerslusen ved Vadehavet.
Landskabet syd for Ribe er i Regionplan 2008 udpeget som kulturhistorisk beskyttelsesområde netop for at sikre samspillet mellem bebyggelse og natur samt Ribe Ås markante forløb som skal fastholdes som et væsentligt element i oplevelsen af Ribe.
De fredede enge syd for Ribe henligger som den nordlige del af Vildtreservatet Ribe Østerå. Ribe Østerå forgrener sig i et særpræget, delta-agtig landskab med udstrakte rørskove, småholme og lavtliggende fugtige engområder. I vinterhalvåret er engene oversvømmede. Vandstanden reguleres af stemmeværket i Ribe by, og det rige fugleliv er afhængig af oversvømmelserne for at kunne overleve.
Dyrelivet
Det er især fuglelivet, der gør engområdet interessant. Fra fugletårnet ved Ribelund kan man se mange svømmeænder fouragerer bl.a. gråand , krikand , pibeand , troldand og hvinand samt grågås , som der i træktiden kan komme mange tusinde af. I området yngler også sjældne fugle som rørdrum , plettet rørvagtel, vandrikse , vibe , dobbeltbekkasin , rødben , hedehøg og rørhøg . Af småfugle ses nattergalen og rørsangeren , der i maj-juni synger døgnet rundt. I hele vinterhalvåret kan man se de tre svanearter: knopsvane , sangsvane og pibesvane .
Det er muligt at opleve Sort Sol Ved Ribe Østerå. Både forår og efterår kan man se flokke på over 100.000 stære lave flyveopvisninger inden de går til ro i tagrørskovene langs åen.
Ribe har været kendt for sine mange storke – men de er forsvundet nu. Man forsøger nu at genskabe de enge, hvor storken kan finde føde. Lokale landmænd driver nogle af deres marker som i gamle dage og engene bliver nu slået gennem hele sommeren, så vegetationen er lav og storkene nemmere kan finde føde. I gamle dage kunne der være 30-40 storkepar, der ynglede – i dag ynglede det sidste par i 2004.
I Ribe Å findes en af Danmarks største lakse bestande og åen indgår også i snæbel-projektet, hvor spærringer i åen fjernes så snæbelen igen kan vandre op i åen, se Snæbel-projektet .
Ture og seværdigheder
Turkort Ribe Søndermark (PDF-fil)
Det er ikke muligt at gå i selve det fredede område, men arealet kan overskues fra udsigtstårnet ved Ribelund. En gåtur kan udgå fra Dagmarbroen vest for Ribe Station, og ad Åstien gennem Ribelundområdet, der bl.a. er beboelse for en række udviklingshæmmede, ud til det handicapvenlige udsigtstårn. Herfra er der udsigt ud over Ribe Østerå og gode muligheder for at følge fuglelivet bl.a. Sort Sol fænomenet.
Seværdigheder
Besøg også det nærliggende Ribe VikingeCenter, Lustrupvej 4, der er åben i sommerhalvåret. Endvidere er der en lille dyrepark ved Ribelund med bl.a. “klappe-geder”. Og så er naturligvis den hyggelige by med Ribe Domkirke et besøg værd.
Vejbeskrivelse
<p> Det fredede område ligger lige syd for Ribe By. Fredningen ses fra bil eller cykel bedst langs Haderslevvej, hvor Ribe Å løber i et marklandskab.</p><p> Den bedste måde er dog en gåtur fra Dagmarbroen i Ribe ad Åstien på nordsiden af åen (uden for det fredede område) til Ribelund.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Det fredede areal: N 55º 19.355' E 008º 46.187' <br/> Dagmarbroen: N 55º 19.655' E 008º 46.077' <br/> Udsigtstårn ved Ribelund: N 55º 19.325' E 008º 46.540'</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.32208&longitude=8.77559&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a> (til udsigtspunkt ved Ribelund)</p>
Fredningen og dens pleje
Ribe Søndermark, 13 ha, 1969
Fredningen mod nord afgrænses af Ribe å, mod vest af Stampemølleåen, mod syd af Ribe-Haderslev-landevej og mod øst af bebyggelsen ved Damhus.
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der rejste fredningssagen for området. Argumentet var primært at sikre den flotte ud- og indsigt til middelalderbyen Ribe. Foreningen havde allerede i 1960 udarbejdet et fredningsforslag i samarbejde med Ribe Kommune. Fredningsforslaget var baseret på et samspil mellem byplanlægning og fredningsplanlægning og “hvor man ved at færdes i de åbne områder omkring byen kan opleve det storslåede samspil mellem middelalderbyen og den særprægede natur”. Fredningssagen gik dog i stå, og i 1968 blev dele af arealet langs Haderslevvej udstykket og planlagt bebygget og en ødelæggende terrænregulering var på vej. DN rejste derfor i al hast en såkaldt “ambulancefredning” og fik arealet fredet.
I 2003 ønskede tidl. Ribe Kommune en dispensation til fredningen for at anlægge bl.a. en ringvej gennem det fredede område for at aflaste trafikken gennem nogle af byens gamle gader. Det var DN naturligvis imod, fordi en ringvej ville skæmme indsigten til byen og være imod intensionen i fredningen. Modstanderne var mange og de mente, at omfartsvejen var nødvendig og at indsigten til byen allerede var skæmmet af bebyggelse, opvokset pilekrat og jernbanedæmning – så en vej mere gjorde vel ingen skade!
Kommunen fik medhold i Fredningsnævnet til DNs store overraskelse, så foreningen klagede til Naturklagenævnet. Et flertal på 7 af nævnets 10 medlemmer mener, at fredningens formål dels er at sikre indsigten mod Ribe by og byens samspil med det omgivende landskab, og dels er at sikre, at arealerne henligger som naturpræget område med våde enge og et rigt fugleliv. Derfor ændres Fredningsnævnets dispensation til et afslag på tilladelse til at bygge omfartsvejen – og nu er området et af Ribe Bys største naturaktiver!
Der foretages naturpleje på arealerne med høslæt i sommermånederne for at holde en lav vegetation til gavn for den hvide stork.
Dyrelivet er beskyttet mod jagt i området, da fredningsarealet indgår i Ribe Vildtreservat, der blev oprettet i 1960 og som dækker ca. 91 ha. Den betydningsfulde bestand af fugle og fisk er grunden til, at Ribe Østerå er udpeget som EF-habitatsområde (et habitat betyder et levested), EF-fuglebeskyttelsesområde og Ramsarområde (et område af international betydning for vandfugle). Det betyder, at der skal tages specielle hensyn til områdets naturværdier.
Link til fredningskendelser
Ribe Søndermark , 1969
Ribe Søndermark , 1962
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Esbjerg Kommune
Torvegade 74
6700 Esbjerg
Tlf: 76161616
Læs også
Naturstyrelsen: Reservatet ved Ribe Å
Folder om Ribe til fods og på cykel