Regnemarks Mose

Regnemark Mose er ikke én mose, men en større mosaik af tørvegrave, moser, enge, sumpskove, vandløb og løvskov, spredt langs en strækning af Køge Ås, som er fyldt med spændende gravsår: Søer, tørre, grusede overdrev og stejle skrænter. Danmarks Naturfredningsforening beskrev området i fredningsforslaget fra 1982 og opremsede over 75 mosehuller.

Alle moser er præget af tørvegravning især fra sidste verdenskrig. De fleste er såkaldte eutrofe moser, præget af stor næringstilførsel – dette ses blandt andet ved, at tagrørbevokninger og bevoksninger med høje stauder er dominerende. I tidligere tider var der enge, der benyttedes til græsning og høslæt, men de er nu kun fåtallige.

Udover moser er der ekstremrigkær, overdrev og fire små delvis regulerede vandløb, som tilsammen danner Køge Å. Der er også fine enge og dybe troldeagtige sumpskove.

Terræn, jordbund og naturindhold varierer over meget små afstande, og overalt er der mere eller mindre spor af menneskelig aktivitet. Langs sydsiden flyder Køge Å i sin fugtige dal, der delvis friholdes for tilgroning (især med tagrør), formentlig af hensyn til jagten. Både gæs og rådyr er meget talrige.

Mod nord går fredningen over i gammel fredskov og gammelt landbrug, på nær i vest, hvor et sommerhusområde har udviklet sig til et lille nybyggersamfund.

De nordlige skovenge på Store Dynd og i Kimmerslev Udlodder har fantastisk smukke gamle træer, og den hævdede stævningsskov vest for Kimmerslev-engen er dybt fascinerende (og vanskeligt tilgængelig).

Fra grusvejen på åsen er der vidunderlige udsigter. Både over de fåregræssede gåseenge i ”Store Dynd” og syd for vejen, og også i det gennemgravede, men smukt tilgroede grusgravslandskab med søer og græssende dyr længst østpå.

Man passerer også gennem granplantager, blandet spontan løvskov og små birkelunde. Hele tiden dukker vandflader op, både grusgravssøer og tørvegrave; mere eller mindre bevoksede. Helt ”naturlige” søer er der ikke, på nær om foråret og ved skybrud, når Køge Å og de andre vandløb går over deres bredder.

Længst mod vest ender fredningen på toppen af den brat gennemgravede ”Løgtebanke”, hvis trekantede profil spejler sig i Badesøen som et overdimensioneret stykke skovbevokset kransekage.