Introduktion
Rakenhøj er en gravhøj, der ligger syd for Ølsted By. Hvert år inviterer den lokale afdeling af Naturfredningsforeningen beboerne med på høslæts-dag på gravhøjen.

Naturpleje med høslæt på Rakenhøj. Næste år bliver det et blomstrende overdrev.
Landskabet
Rakenhøj ligger i et kuperet landskab, præget af marine aflejringer fra den sidste istid og sandede hedesletter.
Området er for halvdelens vedkommende eng, mens den anden halvdel udgøres af en lille mose, en tørvegrav, og en stump blandet løvskov. Ved siden af ligger Rakenhøj, ca. 45 meter over havets overflade, en bronzealdergravhøj og en gammel galgebakke, på et tørt sandet areal, som er en vestlig udløber af åsen Strø Bjerge. Omkring mosen, som fra gammel tid har lydt navnet “De onde Grave”, fordi det siges, at svenske soldater under svenskekrigen i 1659 gik gennem isen her og druknede på vej mod København, vokser forskellige pilearter, tagrør, dunhammer, hjortetrøst, fredløs, kattehale, trevlekrone, kulsukker mv. Engen græsses som regel af et par heste. På Rakenhøj vokser typiske tørbundsplanter, f.eks. nikkende kobjælde, krageklo, harekløver, blåmunke og den sjældne gul evighedsblomst, som dog i dag næsten er udryddet.
Kulturhistorie
Gennem flere år har den lokale afdeling af Danmarks Naturfredningsforening inviteret folk til at komme og deltage i naturplejen på og ved Rakenhøj. Det er et af flere gode eksempler på, at man selv kan gøre noget for at sikre en rig natur.
Ture og seværdigheder
Fra Rakenhøj fører Rakenhøjstien ned til Frederikssundsvej mellem Ølsted og Frederiksværk.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 55' 2.36", Y: 12° 4' 18.64"
<p> Fra Frederiksundsvej mod Frederiksværk drejes til højre ad Gydebakken og videre ad Hovedgaden i Ølsted. I Ølsted parkeres ved kirken. Gå over vejen mod syd ad vejen ”Rakenhøj” og videre ad stien til gravhøjen.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048790206ed2b5bdaa6&ll=55.918742,12.073116&spn=0.008417,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048790206ed2b5bdaa6&ll=55.918742,12.073116&spn=0.008417,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Rakenhøj </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Arealer omkring Rakenhøj, 1,8 ha., fredet 1947.
Syd for Ølsted ligger flere gravhøje, der er synlige over lang afstand. Det lokale sogneråd ville i 1947 udlægge en del af området til et offentligt anlæg. Det samme ville ejeren af en nærliggende gård, men området blev fredet og det må ikke bebygges.
Link til fredningskendelse
Rakenhøj , 1947