Rævemosen og Borremosefæstningen

Mindestenen for fundet af Gundestrupkarret blev sat i 1935 ved en stemningsfuld højtidelighed, som mere end 500 fra nær og fjern deltog i. Indskriften på stenen lyder: ”Her udgravedes Gundestrupkedlen” og ”Jens Sørensen fandt Kedlen 1891”. Karret er 2100 år gammelt og blev fundet i adskilt tilstand i form af bund, sideplader og rand. Det er mere end 2 meter i omkreds og vejer næsten 9 kg. Det originale kar står på Nationalmuseet, men Museumscenter Aars og Moesgård Museum har gode kopier i deres udstillinger.

De fleste forskere mener, at karret er fremstillet i Sydøsteuropa, i et område, som dengang kaldtes Thrakien, ved Sortehavet. Andre mener, at det er lavet i Gallien, som dengang var befolket af keltere. Der er træk ved karret, som peger i begge retninger. Og netop fordi karret har både thrakiske og keltiske stiltræk, mener et mindretal at det er fremstillet i Himmerland, af håndværkere, der har lånt lidt fra begge steder.

Boremosefæstningen blev opdaget i 1929, da en landmand under gravning i mosen afdækkede et tykt stenlag. Det viste sig, at det var en stenlagt vej, der havde ført gennem mosen ud til den forhøjning, hvor selve fæstningsværket lå. Ved udgravningen i 1930’erne og 40’erne fremkom 32 huse, der var 10-15 meter lange og 5 meter brede. Landsbyens usædvanlige placering, på en holm ude midt i et moseområde, mere end antyder, at der lå strategiske, forsvarsmæssige overvejelser bag anlæggelsen. Dette indtryk forstærkes af den vold og voldgrav, der omgiver bebyggelsen.

De arkæologiske undersøgelser viser, at Borremosefæstningen først har fungeret som tilflugtsborg fra cirka 300 til 150 f.v.t. Herefter har området stået øde hen i omkring 50 år, i samme periode som kimbrerne, et germansk folkeslag, menes at være udvandret fra Himmerland for at skabe krig og uro i Europa. Omkring år 100 f.v.t. begyndte nogle andre (de nuværende himmerlændere?) at anlægge en landsby, befæstet med tilspidsede egestammer.