
Radiomarken

Introduktion
Radiomarken rummer to helt forskellige og for Gladsaxe helt enestående naturtyper. Den østlige og tørre del af området er en overdrevsnatur og den anden og våde lavbundsdel er en helt enestående ellesump af stor betydning, da naturtypen er sjælden både nationalt og på europæisk plan.
På overdrevet ses selvsået tjørn samt en række andre selvsåede træer og buske, som spreder sig over området pga. manglende pleje. Området er ved at springe i skov. I den sydlige ende er kommunens ene af to fårefolde. I samme område ses en række meget høje master, som er den historiske baggrund for områdets navn. Masterne har i over 100 år betjent Lyngby Radio.
I ellesumpen ses Gladsaxes absolut mest mangfoldige og interessante plantevækst og dyreliv. Især padder og krybdyr er rigt repræsenteret og som noget særligt er der en hejrekoloni inde i sumpens mest beskyttede del.
Områdets elletræer henstår året rundt ubeskriveligt smukke i varierende vanddybder. Om vinteren ligger der som regel et dekorativt isdække overdrysset med sne i forskellige mængder.
Ellesumpen på en forårsdag. Foto: (c) Kurt Loftkjær
Landskabet
I lighed med Bagsværd Søpark ligger Radiomarken ved kanten af det tunneldalssystem, som Bagsværd Sø, Lyngby Sø og Smør- og Fedtmosen alle er en del af.
Lokalt ser det ud som om at der er tale om to adskilte tunneldalssystemer i Bagsværd området. Adskillelsen består af en knold af moræne med varierende indhold af sand og ler. På knolden finder vi bl.a. Gladsaxedelen af Hareskoven. Hvis man bevæger sig mod vest i retning af Roskilde Fjord, vil man erkende at hele området er et stort sammenhængende tunneldalssystem, som skaber en faunapassage fra Roskilde Fjord til Øresund.
Radiomarken hører til den nordlige gren af dette tunneldalssystem, som i øvrigt rummer hele Mølleåsystemet og herunder Bagsværd Sø, Lyngby Sø videre til Furesøen og videre over Farum sø, Bastrup sø og Burre sø. Området er præget af isens virksomhed og kan karakteriseres som et moræne bakkeland.
I forbindelse med isens tilbagetrækning gjorde den et ophold i Gladsaxe og der opstod en bølget israndslinje, som delte Gladsaxe fra øst ved Gammelmosen til vest ved Værebro.
Nord for linjen aflejredes glaciale lag med store mængder af grus og sand, som har givet anledning til en række grusgrave i området syd for Radiomarken. De glaciale lag som ligger under Radiomarken, består primært af sand. De strækker sig bl.a. under hele Radiomarken og helt ned til Lyngby Sø.
Radiomarken består af en overdrevsnatur og en ellesump.
Overdrevsnaturen ligger 12-15 m over ellesumpen, som ligger lidt over Bagsværd Sø og er derfor ikke belastet af det næringsrige vand, som befinder sig i Bagsværd Sø. Overdrevet afvandes kraftigt i retning af ellesumpen, hvilket bl.a. kan erkendes ved sumpkilder i ellesumpen.
Overdrevets jorde er derfor forholdsvis tørre og var ikke den bedste landbrugsjord. Det blev derfor benyttet til græsning, da Danmark var et landbrugsland. I 1980’erne blev der kunstig etableret en lille sø i overdrevsområdet – en såkaldt kovandingshul, som har fået navnet salamanderdammen.
Ellesumpen består af et varierende vådområde med mindst 5 søer. Midt ude i vådområdet ligger en sandknold fra istiden. Den har fået navnet ”Lille Amerika”.
Radiomarken i det tidlige forår med blomstrende hæg. Foto: (c) Kurt Loftkjær
Plantelivet
Plantelivet opdeles efter de to naturtyper: et overdrev samt et lavbundsområde i form af en ellesump.
Især lavbundsområderne med ellesump i Radiomarkens vestlige del er af stor værd plantemæssigt. Ellesump findes derudover enkelte steder langs bredden af Bagsværd Sø, hvor vækstforholdene i de sumpede områder er ideelle for elletræer som f.eks. ved Elletrekanten i Bagsværd Søpark. Både på nationalt og europæisk plan er ellesump en sjælden og truet naturtype.
Radiomarkens øvrige beplantning består af en blanding af selvsåede planter og af dyrkede arter fra tiden som gartneri.
Vedplanter
Træplantningerne er domineret af hjemmehørende, løvfældende arter som tjørn , fuglekirsebær og mirabel , der danner tætte bevoksninger og krat. Endvidere ses gennemgående arter som skov-elm (opvækst), birk , alm. hyld , syren , ahorn og spids løn , mens alm. røn , seljerøn , alm. eg og hassel forekommer mere sporadisk. Af invasive arter ses bl.a. gyldenris , alm. snebær og liguster , som er særligt udbredt langs Bagsværd Møllevej.
Andre planter
I den østlige, højtliggende slettelignende del af Radiomarken er floraen desuden præget af overdrevsarter. Områderne bærer samtidig præg af en vis næringsberigelse, som modvirker en artsrig plantesammensætning.
To mindre arealer, mod henholdsvis nord og syd på slettearealerne, har en særlig interessant vegetation.
Da det sydlige område er et lille kalkrigt overdrevsparti, ses der i området en del gode og karakteristiske overdrevsarter som liden klokke og almindelig kællingetand . Endvidere ses arter som muse-vikke , gul snerre , græsbladet fladstjerne og bugtet kløver .
Det nordlige område er et forholdsvis surt overdrevsparti. Her er set en del gode og karakteristiske arter: Pille-star , hare-kløver , rødknæ , blåmunke og håret høgeurt .
Radiomarken er i områder primært præget at invasive urter og i mindre grad invasive vedplanter. De invasive arter findes særligt i bredzonen, langs hovedstien omkring Bagsværd Sø og på overdrevet. Man ser arterne kæmpe-balsamin , japansk pileurt , kæmpe-pileurt , sildig gyldenris , rød hestehov samt rynket rose er registreret. Derudover er enkelte individer af alm. bjørneklo observeret.
Dyrelivet
Dyrelivet opdeles efter de to naturtyper: et overdrev samt et lavbundsområde i form af en ellesump.
Den meget sammensatte og artsrige fauna i området er i især knyttet til lavbundsområderne og grænseområdet Bagsværd Sø. Særlig interesse har forekomsten af 5 arter af flagermus, som alle er registreret ved Bagsværd Sø. De registrerede flagermus er vandflagermus , brunflagermus, dværgflagermus, troldflagermus, skimmelflagermus og meget sjældent sydflagermusen.
Det formodes at de samme arter kan træffes i Radiomarken, dog er p.t. kun 3 af arterne registreret. Alle flagermus er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV og beskyttet heraf, jfr. afsnit 3.1.
Derudover er den sjældne vandspidsmus registreret i 2007 i tilknytning til lavbundsområderne.
Fuglelivet i Radiomarken omfatter bl.a. en stor og højlydt koloni af fiskehejrer i den sydlige del af lavbundsområderne. Derudover yngler mere almindeligt forekommende vandfugle som blishøne , gråand , grønbenet rørhøne , lille lappedykker , lille flagspætte, natugle , duehøg og meget store flokke af kragefugle , som hver aften samles i området.
Lavbundsområderne har også rig forekomst af padder, bl.a. spidssnudet frø og stor vandsalamander , som begge er omfattet af EF-habitatdirektivets bilag IV. Andre forekommende padder er grøn frø , skrubtudse , butsnudet frø samt lille vandsalamander som alle er fredede.
Kulturhistorie
Radiomarkens område svarer nogenlunde til Nybrogårds jord, hvis man inkluderer jorden, hvor Nybrogård Kollegiet ligger. Gården var en af de oprindelige gårde, som efter udskiftningen flyttede ud på marken. Udflytningen fandt sted i 1810.
Ellesumpen og den skovbevoksede del af området var på daværende tidspunkt blevet fredsskov efter fredskovsforordningen af 1805.
I 1905 oprettedes “ Poulsen og Petersens traadløse Telegrafstation” på en del af gårdens jord. Baggrunden for etablering af stationen var den unge ingeniør-studerende Valdemar Poulsens eksperimenter på marken med henblik på at afprøve sin nyopfundne buesender, der kunne sende trådløst. Inden da havde han eksperimenteret inde på Københavns brokvarterer, hvor han gentagne gange i forbindelse med sine eksperimenter afbrød strømmen hos alle de omkringboende.
Dette var begyndelsen til Lyngby Radio, som i omkring 100 år har været en sikker kontakt til de danske skibe ude på verdenshavene. Baggrunden for navnet ”Lyngby Radio” siges at være, at de ansatte på radioen primært kom med jernbanen via Lyngby Station.
Indtil 1950’erne blev jorden primært brugt som landbrugsjord og senere gartnerivirksomhed. Der findes stadig store mængder af glasskår i området.
I 1970’erne ønskede Telestyrelsen (P&T) at opføre en administrationsbygning til 600 mennesker på den sydlige del af Radiomarken.
En del af området var ejet af Københavns Universitet. I 1978 overtog Gladsaxe kommune dele af disse områder. I 1983 overtog kommunen resten af det tilgængelige areal fra P&T. I den forbindelse blev kommunen gjort opmærksom på, at der ville blive rejst fredningssag på arealerne.
Området blev fredet i 1993 og indgår i dag yderligere i den overordnede planlægning ”Grønne kiler og ringe”.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Gladsaxe Kommune har udgivet en folder med en lille rundtur i Radiomarken på to km.
Vejbeskrivelse
<p> Man kommer til Radiomarken ved f.eks. fra Bagsværdvej at køre ad Bagsværd Møllevej. P-mulighed enten bag ved tankstation eller ved klubhuse for forskellige sejlklubber.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049fca957aeb7cd48b5&ll=55.772421,12.471457&spn=0.016897,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049fca957aeb7cd48b5&ll=55.772421,12.471457&spn=0.016897,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Radiomarken </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Området blev fredet i 1993 og indgår i dag yderligere i den overordnede planlægning ”Grønne kiler og ringe”.
I fredningskendelsen af 1993.11.30 hedder det bl.a.:
Fredningsbestemmelserne er mere vidtgående end naturbeskyttelseslovens § 16, og landskabelige hensyn tilsiger, at fredningen også omfatter ejendommen, der ejes af institutionen Barnets Hus. Hverken fredningen eller naturbeskyttelseslovens § 16 (søbeskyttelseslinjen) bør dog være til hinder for, at der på matr. nr. 7 p og 7 mi opføres bebyggelse på arealet mellem den eksisterende bebyggelse og Bagsværdvej, såfremt Gladsaxe Kommune kan godkende en sådan bebyggelse. Det må også være fredningen uvedkommende, til hvilket formål bebyggelsen på ejendommen anvendes.
Naturplejen i størstedelen af området har hidtil påhvilet Gladsaxe Kommune. Under hensyn til områdets beliggenhed og anvendelse findes det rigtigst at fravige de almindeligt gældende bestemmelser i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 22. juni 1992 og pålægge Gladsaxe Kommunalbestyrelse at lade nødvendig naturpleje udføre og i øvrigt sørge for, at anlagte stier og veje er farbare for offentligheden.
og
§ 1 Fredningens formål
Fredningen har til formål at bevare hovedparten af Radiomarken som et naturområde, hvortil offentligheden har adgang, samt i øvrigt at opretholde områdets landskabelige værdier.
§ 2 Bevaring af området
Fredningsområdet skal bevares i dets nuværende tilstand, medmindre en tilstandsændring er tilladt i de følgende bestemmelser, eller tillades ved en dispensation efter § 9.
Gladsaxe Kommune har endnu ikke udarbejdet en plejeplan.
Link til fredningskendelse
Radiomarken , 1993
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle
2860 Søborg
Tlf: 39575000
Læs også
Rundt på Radioparken (folder fra Gladsaxe Kommune)
Vandområder i Gladsaxe Kommune , rapport.
Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe. Årbøger
Fra det nordlige Sokkelund – noget om geologi, teglværker, grusgrave og tørveskæring. Ole Berthelsen. DGU 1995.
DN Gladsaxes hjemmeside om Radiomarken
Da vi var bønder. Historisk-Topografisk Selskab for Gladsaxe Kommune.
www.sandkrogen.dk