Præstø Fjord udsigt
Introduktion
Langs vejen mellem Bækkeskov og Broskov har man en fantastisk udsigt over strandenge ned til fjorden med rastende svømmeænder og store flokke af blishøns om vinteren – op til 10-15.000 fugle. Ind mod land ser man herregårdslandskaber med bølgende marker og overdrev med flere sjældne planter. Fredningen sikrer, at der ikke bebygges på strandengene, så udsigten helt til Præstø Fed kan nydes i godt vejr.
Der er fantastiske udsigter til Feddet langs den smukke vej helt i strandkanten af fjorden. Foto: Thomas Eriksen
Landskabet
Præstø Fjord er oprindelig den inderste del af Fakse Bugt. Fjorden er nu næsten helt adskilt fra bugten af halvøen Feddet, der består af materialer, som havet har transporteret fra nedbrydningen af Stevns Klint.
Flere gletsjerfremstød fra sidste istid kom fra Østersøen hen over området og skrabede materiale op, så der blev dannet den lavning, der nu rummer Præstø Fjord. En flot tunneldal ses også i bunden af fjorden ved Even Sø, hvor de stejle sider, bevidner en sidegren til den store tunneldal i området mod Næstved.
Den lavvandede fjord har et overfladeareal på 22 km². Den inderste, centrale del af fjorden er et afgrænset bassin med dybder på godt 5 meter. Mellem det centrale bassin og den sydlige del er der mange lavvandede områder, der virker som en tærskel for vandskiftet i fjorden.
Det dårlige vandskifte sammen med bl.a. tilførsel af rigelige næringsstofmængder betyder, at vandkvaliteten i fjorden ikke er god. Der er udbredt ”liglagen” i fjorden på dybder over 3 m.
Vandet i fjorden har en lav saltholdighed og derfor kan der i brakvandet leve fisk som gedder, ål og havørreder.
Strandengene ligger beskyttet af Feddet. Engene er vigtige for de rastende vadefugle som her fouragerer. Det kræver dog fortsat afgræsning og at vegetationen holdes nede. Visse steder er den groet til i strandrørsump.
Kyststrækningen af Præstø Fjord i Næstved Kommune er begrænset af Herredsbæk ved Leestrup Skov mod nord og Bøgebæk mod syd. Den vandrigeste å er dog Tubæk Å.
Langs kyststrækningen findes mod landsiden Leestrup Skov, skoven Bredeshave ved institutionen Marjatta og de spændende enge ved Even Sø.
Marjatta, hvor shelter er placeret og Sjællandsleden passerer.
Foto: Thomas Eriksen
Plantelivet
Kystnært er det blomsterplanten havgræs , som dominerer fjordens bundvegetation. Stedvis findes kransnålalger og blæretang . Om sommeren er der problemer med trådalger.
Langs landevejen mellem Fakse og Præstø er der en smal bræmme af strandeng, rørsump og overdrev. Ved græssede arealer ses bl.a. vild selleri og samel , der begge er lyskrævende. I rørsumpen ses tagrør , strand-kogleaks , strand-kvan og den mere sjældne gul frøstjerne .
Ved Marjatta er der overdrevsarter som mark-krageklo , alm. pimpinelle , lav tidsel og gul snerre .
Langs Herredsbæk vokser meget sjældne planter bl.a. nikkende hullæbe , en skovorkidé der vokser i naturskov, og bregnen strudsvinge .
Even Sø, der ligger sydvest for Præstø Fjord ved Broskov, har udbredte forekomster af hængesæk, og i en af disse en bestand af den sjældne orkidé mygblomst . På søens vestside findes veludviklede ellesumpe med el , birk og pil .
Dyrelivet
Ved Præstø Fjord yngler to par havørne i nærliggende skove, et gammelt par i den sydlige del samt et i 2006 nyetableret par i nordenden. De fouragerer især omkring fjordens munding ved Maderne/Feddet og ved Nyord.
Men ellers er fjorden kendt for at man året igennem kan iagttage hovedparten af de vandfuglearter, som raster i Danmark. Af svømmeænder ses gråand , pibeand og krikand , mens det blandt dykænderne er ederfugl , hvinand , troldand , bjergand, toppet skallesluger og stor skallesluger , som der er opsat redekasser til, der er de mest almindelige.
Om efteråret og vinteren er fjorden desuden tilholdssted for gæs og svaner blandt andet grågås , mørkbuget knortegås, kanadagås og bramgås samt knop- og sangsvane . Visse år forekommer også store flokke af blishøne , som kan tælle op til 10-15.000 fugle.
Præstø Fjord, Feddet og Maderne er udpeget som såkaldt EF-fuglebeskyttelsesområde. Danmark har dermed en særlig forpligtigelse til at passe godt på naturområdet og beskytte stedets fugleliv.
I fjordens brakke vand kan man fange både gedde , ål og havørreder .
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Præstø Fjord er et af vores skønneste naturområder og kan opleves fra nærsagt alle sider. Det kan anbefales at tage på en heldagstur ud på Præstø Fed, der også er fredet (se særskilt beskrivelse under Faxe), at cykle langs fjordkysten fra Bækkeskov til Even Bro, at gå på opdagelse i tunneldalsystemet ved Even Sø eller opleve Præstø Overdrev for ikke at tale om området ved Roneklint og Maderne.
Der er bl.a. en shelter, bålhus og das ved Bredeshave/Marjatta, som gratis kan benyttes.
Skov- og Naturstyrelsen er ved at udarbejde en folder for Faksinge Skov.
Vejbeskrivelse
GPS X:55º 9' 33.81" , Y: 12º 1' 11.92"
<p> De fredede strandengsarealer kan opleves langs kysten fra Leestrup Skov til Broskov. Ved Sjolte Strandhuse, ved T-kryds mellem Strandvejen og Bækkeskov Stræde, ligger stor P-plads i tilknytning til kro. Langs kystvejen er der flere andre P-pladser.</p><p> Fra Næstved følges vejen til Præstø. Før byen drejes til venstre ad Faxevej, rute 209, som følger Præstø Fjord langs fredningen.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til P-plads.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.16772&longitude=12.0329&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
<p> De fredede strandengsarealer kan opleves langs kysten fra Leestrup Skov til Broskov. Ved Sjolte Strandhuse, ved T-kryds mellem Strandvejen og Bækkeskov Stræde, ligger stor P-plads i tilknytning til kro. Langs kystvejen er der flere andre P-pladser.</p><p> Fra Næstved følges vejen til Præstø. Før byen drejes til venstre ad Faxevej, rute 209, som følger Præstø Fjord langs fredningen.</p><p> Ovenstående GPS-koordinater viser til P-plads.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=55.16772&longitude=12.0329&zoom=15&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p>
Fredningen og dens pleje
Fredning af strandengsarealer langs fjorden, 1953
Historien bag denne fredning er lidt speciel. Med hjemmel i den dagældende Naturfredningslov fra 1937 havde strandfredningskommissionen ment, at det meste af kyststrækningen langs fjorden fra Herredsbro til Præstø Overdrev faldt ind under den strandbeskyttelseslinje på 100 m, som man ikke måtte bygge inden for langs vore strande. Men matrikelkortene var misvisende og flere steder på strækningen var der over 100 m mellem vejen og kysten, og man frygtede fra Danmarks Naturfredningsforenings side at der flere steder ville ske en tilvækst/tilsanding af strandengene, som ville betyde at det pludseligt ville være lovligt at bygge på arealerne og dermed hindre udsigten fra vejen over fjorden.
Så for at sikre denne udsigt og hindre bebyggelse og beplantning, der ville skæmme udsigten, blev strækningen sikret gennem fredning.
Der foreligger ikke nogen plejeplan for området, men generelt er strandenge, der ikke længere udsættes for græsning og evt. høslæt i fare for at gro til. Visse parceller langs fjorden afgræsses med får og kreaturer, men mange strandengsarealer er helt uden drift. For fortsat at sikre de åbne strandengsarealer bør større arealer indgå i afgræsningen, således at selvsået pil og buske holdes nede.
Link til fredningskendelser
Præstø Fjord Udsigt , 1956
Bredeshave , 1964
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Næstved Kommune
Rådmandshaven 20
4700 Næstved
Tlf: 55885588
Læs også
Bestemmelser for vildtreservatet Præstø Fjord
Miljøministeriet Natura2000-området: Havet og kysten mellem Præstø Fjord og Grønsund
