Fredningen omfatter værdifulde naturarealer i den nordøstlige ende af den tidligere flyvestation Værløse, samt Præstesø og en stor del af Søndersø. Området ligger i direkte forbindelse med den store slette og de øvrige naturområder på Flyvestation Værløse.
Præstesø, Laanshøj og del af Søndersø
Introduktion
Fredningen omfatter beskyttede naturområder som overdrev, sø, eng, mose, samt skovarealer,
og indeholder levesteder for sjældne arter som markfirben, rørhøg og sommerfuglene dværgblåfugl og violetrandet ildfugl. Skræntarealerne imellem boligområdet Laanshøj og flyvestationens slette er udlagt som levested for markfirben
Fredningen omfatter en større del af Søndersø inkl. de uforstyrrede sump- og skovområder langs søens sydlige bred, nord for Søndersø Vandværk. Området er vigtigt som yngle- og rasteområde for en række fuglearter, herunder rørhøg og rørdrum, der fast yngler i området. Ufremkommeligheden og søens tidligere status som drikkevandsreservoir har medvirket til, at området i mange år har været friholdt for færdsel, og det er således et unikt, uforstyrret naturområde, som med fredningen sikres fremadrettet.
Landskabet
1. Præstesø med omliggende eng- og overdrevsarealer
Præstesø er et tidligere afvandet sø/moseområde, der ved naturgenopretning har fået hævet vandstanden og nu fremstår som en lavvandet sø. Området indeholder lavtliggende mose- og engarealer,
pilekrat og tørvegrave. Mod vest hæver terrænet sig, og her ligger en tidligere råstofgrav, der nu er
beskyttet som overdrev. Arealerne omkring Præstesø henligger som afgræssede, lysåbne arealer.
Der findes artsrige kær, mere kulturprægede enge og tørre overdrev. Der er en varieret flora med
flere ualmindelige arter.
2. Søndersø med bredarealer og skovbræmme
Søndersø er en relativt lavvandet sø, der indtil for få år siden var forbeholdt indvinding af overfladevand, og derfor underlagt restriktioner for brugen af søen. Bredarealerne består af rørsump, sumpskov med el og ask, pilekrat og relativt stejle skrænter både mod nord og mod syd. Ved den sydlige
bred dækker et sumpskovsområde med holme af løvbevoksede øer et område på 10-12 ha. Området
har ikke været offentligt tilgængeligt i mange år og er et unikt, uforstyrret naturområde.
Langs Søndersøs nordvestlige bred har der tidligere været en række fine løv-enge med mange ualmindelige arter som liden frøstjerne, foldfrø og skovkløver.
3. Græsningsarealer syd for Præstesø og Søndersø med Hjortøgaard
Området er en mosaik af mindre mosearealer, småvandhuller, overdrevsarealer i varierende grader
af tilgroning og skovlignende bevoksninger. Området bærer præg af de militære aktiviteter gennem
tiden med flere skrænt- og voldanlæg, bygningsværker og felthangarer. I områdets nordvestlige
ende ligger en bronzealderhøj, Eningshøj, som har været delvist ødelagt, men er blevet restaureret.
Området afgræsses med får og kreaturer. Der har tidligere været store bestande af bjørneklo, som nu
er under kontrol.
Området har navn efter gården Hjortøgaard, som lå centralt i området. Gården blev opført i midten
af 1800-tallet, og var barndomshjem for forfatteren Knud Hjortø. Stuehuset brændte i 2011, og de
resterende længer blev revet ned efterfølgende. I dag har foreningen, Hjortøgaard Naturstøttepunkt,
til huse i området, hvor de afholder aktiviteter og arrangementer med naturformidling som omdrejningspunkt.
4. Skrænt- og naturarealer ved Laanshøj
Området syd for bebyggelsen Laanshøj består af et skræntanlæg med felthangarer som dybe indhak,
der har været brugt som flyverskjul. Skrænten er sydvendt, hvilket giver gode levebetingelser for
arter, som er knyttet til tørre, sandede overdrev, f.eks. markfirben. Længere mod øst består området
af en blanding af moser, vandhuller og træ- og buskbevoksede overdrevsarealer.
En del af området er byzoneareal omfattet af Lokalplan 122 for Laanshøj og er udlagt som grønne
friarealer. Den resterende del af område 4 er omfattet af Landsplandirektiv om afgrænsning og
ramme for anvendelse af den grønne kile gennem Flyvestation Værløse.
Plantelivet
På de fugtige enge rundt om Præstesø vokser blågrå siv, kær-fnokurt og elfenben-padderok. I grøften mellem Præstesø og Søndersø vokser en bestand af den kødædende blærerod. På engene langs
med Søndersø vokser hjertegræs, vild hør, kornet stenbræk og hirsestar.
Dyrelivet
Krybdyr og padder
Markfirben (bilag IV-art) har et veletableret levested langs de tørre skrænter ved fredningsområdets
nordvestlige kant mod Kr. Værløse erhvervsområde. Her findes en gammel, retableret grusgrav med
overdrevsflora og mange gemmesteder. Der er også observeret markfirben på skrænten syd for
Laanshøj, men det er usikkert om der stadig findes en bestand her. Skov-firben findes også flere steder inden for fredningen, ligesom snog og stålorm er observeret, primært langs med Søndersø. Stor
vandsalamander (bilag IV-art) er observeret i vandhullet ved Hjortøgaard, og flere arter af frøer,
bl.a. spidssnudet frø (bilag IV-art) yngler i den gamle pumpesø mellem Søndersø og Præstesø.
Insekter
Sommerfuglearterne dværg-blåfugl, violetrandet ildfugl, lille ildfugl, det hvide W, og en række
mere almindelige dagsommerfuglearter lever indenfor området.
Pattedyr
Der er mindst én grævlingefamilie i området mellem Søndersø og Hjortøgaard, hvor skrænterne, de
gamle løbegrave og feltskjul giver mange muligheder for at grave gange og huler. Her findes også
flagermus (bilag IV), ræve, harer, husmår og rådyr.
Fugle
Der er registreret mere end 200 arter af fugle i området omkring Præstesø og Søndersø igennem de
sidste 30 år. Flere ualmindelige, rødlistede fugle yngler i området, f.eks. rørdrum og rørhøg. Herudover yngler lille flagspætte og sorthalset lappedykker.
Området er et yndet stop for trækfugle, hvor trækkende flokke af gæs, rovfugle, traner og duer kan
observeres forår og efterår. Der er observeret 18 forskellige arter af rovfugle i området, inkl. havørn
og vandrefalk.
I området yngler også grågås, gråstrubet lappedykker, toppet lappedykker, krikand, taffeland, troldand, vibe, vandrikse, gøg, skovhornugle, natugle, nattergal, sjagger og skægmejse.
Området fungerer som overnatningsplads for kragefugle med årlige tællinger på 10-15.000 fugle.
Også stære samles i store flokke under forårstrækket.
Kulturhistorie
–
Ture og seværdigheder
Fredningen ligger lige syd for Værløse, og det er en yndet tur at vandre rundt om Søndersø.Denne rute passer igennem fredningen.
Dette er en tur på 5.6 km – iflg.https://lodahl.dk/kort/ruter/vandrerute-soendersoe-rundt/
Ruten kan tilgås fra flere steder, f.eks. parkeringsplads ved Ballerupvej.
Fra fredningsområdet er endvidere let adgang til at færdes på den gamle flyvestations arealer.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Kør til adressen Sandet 17, 3500 Værløse. Umiddelbart herefter findes på venstre hånd en lille parkeringsplads, som ligger lige i kanten af fredningens område.
Herfra kan man gå mod øst ad stien mod søen og rundt om denne.
Man kan også fortsætte ad vejen "Sandet" mod sydøst ca. 500 meter, til en større parkeringsplads på højre hånd.
Herfra kan man gå et kort stykke tilbage ad vejen og dreje mod vest ad en lille sti ind i et langstrakt naturareal mellem boligområdet Lånshøj og den gamle flyvestation - eller følge en sti lige syd for parkeringspladsen, som giver mulighed for en rundtur på flyvestationens areal.
Kør til adressen Sandet 17, 3500 Værløse. Umiddelbart herefter findes på venstre hånd en lille parkeringsplads, som ligger lige i kanten af fredningens område.
Herfra kan man gå mod øst ad stien mod søen og rundt om denne.
Man kan også fortsætte ad vejen "Sandet" mod sydøst ca. 500 meter, til en større parkeringsplads på højre hånd.
Herfra kan man gå et kort stykke tilbage ad vejen og dreje mod vest ad en lille sti ind i et langstrakt naturareal mellem boligområdet Lånshøj og den gamle flyvestation - eller følge en sti lige syd for parkeringspladsen, som giver mulighed for en rundtur på flyvestationens areal.
Fredningen og dens pleje
Fredningen omfatter 140 hektar.
Furesø kommune er plejemyndighed i området.
Se fredningens dokumenter her:
https://www2.blst.dk/nfr/08229.00.pdf
