Orøs østkyst lå engang under havets overflade. Dette lave forland gemmer på helt særlige naturværdier.
Orøs marine forland
Introduktion
Fredningen er først og fremmest motiveret i et ønske om at sikre grundlaget for naturpleje i området, således at øens særegne kystnatur sikres varigt. Strandengene langs kysten er flere steder groet til i tagrør på bekostning af de lyskrævende plantearter. Ved at pleje området bliver leveforholdene for de lyskrævende arter på strandengen forbedret, og det vil blandt andet gavne de sjældne rigkærsarter men også grønbroget tudse, hvis bestand på Orø er i tilbagegang primært på grund af tilgroningen.
Et særligt fokusområde er naturen i det område, der kaldes Forklædet, hvor den sjældne orkidé mygblomst har sit levested. Lokaliteten har national betydning, fordi bestanden af mygblomst her er Sjællands 2. største bestand. Mygblomst er opført som en truet art i Den danske Rødliste over de plante- og dyrearter, der er i risiko for at uddø i Danmark.
Et andet formål med fredningen er at forbedre adgangen med nye trampespor. endelig sikrer fredningen forstyrrelsesfrie yngleområder for kystfugle på og omkring øer og holme tæt på det marine forland.
Landskabet
Orø har et let kuperet morænelandskab dannet under sidste istid. Det landområde, der ligger mellem den nuværende kystlinje og den stejle kystskrænt er skabt af aflejringer, der stammer fra erosion af kystskrænterne og af sedimenterer, der føres langs kysten og aflejres i takt med at vandspejlet i fjorden stiger. Efter afsmeltningen af den sidste istids kolossale ismasser er området ved Orø hævet, men denne hævningen modsvares af et stigende havniveau. Området benævnes marint forland, og det er et lavbundsområde med en vegetation som er salttålende og kan trives ved høj fugtighed. Fraværet af græsning bevirker, at disse strandengsarealer har udviklet sig til rørskov. Det marine forland i fredningsområdet ligger over middelhøjvande og oversvømmes ved ekstraordinære højvander.
Plantelivet
I Forklædet er tre rigkærspartier. Rigkær er en grundvandsafhængig mosetype, der udgør et af de mest artsrige plantesamfund, og mange rigkærsarter er enten sjældne, truede eller begrænsede til netop denne naturtype. Arealer med rigkær er gået markant tilbage som følge af dræning, og nøjsomme rigkærsarter bliver trængt tilbage af mere konkurrencestærke arter. Mygblomst (Liparis loeselii) er eksklusivt knyttet til rigkær, og hvor den vokser, er der ofte en stor andel af andre typiske rigkærsarter. Derfor giver det mening at have et særligt fokus på mygblomst, når plejen i Forklædet skal tilrettelægges.
I 2006 blev mygblomst genfundet i alle tre kærpartier i Forklædet, og bestanden på Orø udgør i dag Sjællands andenstørste bestand. Antallet af både vegetative og blomstrende individer svinger meget fra år til år, og i 2015 blev der registreret 232 individer, heraf 123 i blomst.
Hele vådbundsområdet henligger svært fremkommeligt med tagrør-sumpe på trods af, at arealet afgræsses. Det sydligste kærområde er tilgroet med rødel – en tilgroning, der har accelereret i perioden uden græsning. Ud imod kysten findes en bræmme af strandeng af mere eller mindre sammenhængende karakter. Floraen knyttet hertil er forholdsvis fattig på arter, hvilket bl.a. skyldes den skyggende effekt, som rørskoven har.
I rigkærene er der partier med lavere vegetation, og i 2015 har botaniker Flemming Thorning-Lund undersøgt kærene nærmere. Han registrerede stor artsrigdom af meget sjældne og ualmindelige plantearter som fx mygblomst, sump-hullæbe, eng-troldurt, djævelsbid, leverurt, vibefedt, hjertegræs og krognæb-star. I øvrigt er 19 af de 20 bedste følgearter for forekomst af mygblomst registreret på arealet.
Dyrelivet
Fuglelivet på øerne og holmene
Øerne og holmene i Isefjorden syd og vest for Orø har et meget rigt fugleliv. Her yngler der store bestande af især ederfugle, sølvmåger og stormmåger.
Da Achton Friis i ”Rejsen 1923” beskriver sit besøg på holmene, var der også et rigt fugleliv: ”… et overmåde indviklet virvar af små bitte holme, som ligger hulter til bulter mellem hinanden. De henimod tredve største af dem er på omtrent en skæppe land, og tæller man de mindste med, findes her i hundredvis. De fleste af dem er yderligere gennemfuret af laguner. Imellem dem rager som nye øer de vældige kampestensblokke op af fladvandet. Det er ét roderi af græs, sten og vand. … Store bede af strandmalurt, kokleare og strandmælde finder vi herude mellem ranunklers og smørblomsters mængde. … Imellem det blomstrende engelskgræs, som dækker fladerne, fandt vi mænger af smådamme, hvoraf enkelte er omtrent ferske, og omkring hvilke vi så hundredvis af rugende hættemåger. Også stormmåger fandtes ynglende i store masser, og luften omkring os vibrerede af deres ustandselige skrigen”. Om Lindholm hedder det: ”Stormmågernes reder ligger så tæt, at man næppe kan træde imellem dem. Foruden disse og hættemågerne ses kun enkelte strandskader, og i randen af hættemågekolonien en lille koloni af ynglende fjordterner”. Der har været mange ynglende fugle på øerne og holmene, og Achton Friis beretter, at Anneksgård i gennemsnit har kunnet indsamle 40.000 mågeæg årligt.
Forekomsterne af ynglende kystfugle er også i dag talrig, og området har international betydning særligt for edderfuglebestandene på Rønø og Lindholm inkl. Langø. Andre arter forekommer i mindre antal, men bestandene er dog så store, at de har national betydning. Det gælder stormmågebestandene på Lindholm inkl. Langø samt Eskildsholm, og det gælder havternebestanden på Lindholm inkl. Langø.
Udover disse særligt vigtige ynglefugle yngler der bl.a. skeand, toppet skallesluger, grågås og knopsvaner, ligesom der findes en lille skarvkoloni på Lindholm. Ynglende vadefugle repræsenteres af bl.a. strandskade, stor præstekrave, rødben og klyde. Ud over de talrige sølv- og stormmåger yngler både svartbag og sildemåge i mindre antal, og blandt spurvefuglene kan man høre sanglærke og engpiber synge på øerne.
Færdslen til øerne og holmene i fredningsområdet er begrænset. Der yngler mange fugle på øerne, og disse fugle er meget sårbare over for forstyrrelse i yngletiden. For fuglene vil det være en forstyrrelse, hvis man går i land på øen og kommer for tæt på rederne. Det kan betyde, at de rugende fugle forlader rederne før de får dækket æggene til med dun. Herved bliver æggene afkølede, og måske bliver æggene ædt af andre fugle, alt sammen med en negativ påvirkning af fuglenes ynglesucces. Sejlads helt tæt ind på øerne kan også være med til at stresse fuglene og dermed påvirke deres overlevelse negativt samt få fuglene på vingerne til skade for æggene.
Tidligere blev øer og holme afgræsset af køer, som kom fra Orø. En førerko ledte flokken over på øerne, hvor de gik og græssede. I dag menes græsningen at være ophørt.
Grønbroget tudse – en sjælden art
Den sjældne grønbroget tudse, også kaldet fløjtetudse på grund af sin kraftige trillende stemme, var indtil 1950’erne måske 1960’erne vidt udbredt og talrig over hele Orø. Den kunne på lune forårsaftener høres hele øen rundt og i fredningsområdet særligt på strandengene ved Anneksgård og ved Østre Færge. Størstedelen af strandengene blev dengang afgræsset, og der var mange gode ynglesteder, sandsynligvis mindst 12-20 totalt på øen.
I 2008 viste en ny undersøgelse iværksat af Holbæk Kommune, at bestanden var kraftigt reduceret, og at der blot var under 5 vandhuller med yngleforsøg/ynglesucces tilbage. Tilbagegangen skyldes overvejende begrænset afgræsning, dræning og eutrofiering. I samarbejde med lodsejerne og Limno Consult fik Holbæk Kommune etableret/genskabt 7 ynglelokaliteter, og der blev etableret græsning omkring 2 eksisterende vandhuller. Alle vandhuller er beliggende i eller ved standengene. I 2013 blev der udsat haletudser i 2 vandhuller. På trods af de nævnte indsatser, er arten fortsat i tilbagegang.
Naturpleje
Pleje af naturen i fredningsområdet er afgørende for den biologiske mangfoldighed. I visse dele af området afgræsses arealerne tilstrækkeligt, fx strandengene øst for Næsgård, øst for Svalegård og syd for Anneksgård, men på store strækninger er græsningen utilstrækkelig eller helt ophørt, og strandengene er groet til i ufremkommelig rørskov. Desuden er der opvækst af rynket rose, som hurtigt breder sig ud på arealet, og disse bevoksninger bør fjernes hurtigst muligt.
Forklædets historik
I 1992 genhegnede Vestsjællands Amt Forklædet, som blev græsset frem til 2002. Området havde stor betydning for vade- og andefugle, grønbroget tudse og mange fine rigkærsarter som fx mygblomst, salep-gøgeurt, loppe-star og tvebo star. Amtet ville dog ikke give tilladelse til at vedligeholde grøfterne, og derfor sumpede området til og græsningen ophørte. Som følge heraf groede området til.
I perioden 2012-2014 gennemførte Holbæk Kommune i samarbejde med Natur & Landbrug ApS og Orø Natur AMBA et græsningsprojekt med henblik på naturforbedringer for rigkær, mygblomst og grønbroget tudse.
Kulturhistorie
Tre fredede gravhøje og talrige enkeltfund viser, at Orø har været beboet siden stenalderen. Her har skiftende tiders mennesker haft gode muligheder både for at dyrke jorden og for at drive jagt og fiskeri på fjorden.
Der findes dog ingen synlige fortidsminder inden for fredningsområdet, men til gengæld er de udstrakte strandenge og strandoverdrev ikke blot interessante ud fra et natursynspunkt. De er også et kulturlandskab, hvor man nogle steder stadig kan se, hvordan landskabet blev brugt gennem århundreder, og andre steder kan opleve, hvordan den udvikling, der har fundet sted inden for landbruget især siden 2. Verdenskrig, har påvirket og stadigt påvirker landskabet.
I det gamle, selvforsynende landbrug havde engene og overdrevene stor økonomisk betydning. Her var der græsning til husdyrene, bl.a. de mange heste, som var nødvendige for markarbejdet. De fleste enge skulle dog have fred i forårets og forsommerens vigtige væksperiode, så deres græs og urter kunne høstes og tørres til hø omkring midsommer. Husdyrene blev holdt på stald og fodret med hø om vinteren. Det var nødvendigt for deres overlevelse og samtidig havde man styr på deres gødning, som man om foråret spredte ud på markerne. Det er baggrunden for det gamle udtryk ”Eng er agers moder”, da man ikke ville kunne bevare markernes frugtbarhed uden husdyrenes gødning. Tang (ålegræs) kan også have haft betydning som gødning. I de vådeste dele af strandengene kunne man hente tagrør til tækningen af øens huse. Det var græsningen og det årlige høslet, der gav livsbetingelserne for de mange lyskrævende planter, som stadig gror i området, og som er beskrevet i afsnittet ovenfor.
I 1900-tallet og især efter 2. Verdenskrig blev hestene udskiftet med traktorer og der blev adgang til at bruge handelsgødning i stedet for dyregødning. Nu hvor der ikke længere var det samme behov for selvproduceret foder, mistede engene og overdrevene den økonomiske betydning, de havde haft tidligere. Hvis de ikke kunne opdyrkes eller lejes ud til andre landmænd, der havde brug for græsningsarealer, blev de ikke længere behandlet, med det resultat at mange af arealerne groede til.
Fredningsområdet rummer på den måde en vigtig, konkret fortælling om samspillet mellem natur og kultur og illustrerer nødvendigheden af, at der skal gøres en indsats i form af målrettet pleje, såfremt man vil sikre og udvide de tilbageværende naturarealer.
Ture og seværdigheder
Der er en del offentlige stier i fredningsområdet. Det gør det muligt at færdes langs hele østkysten af Orø, dels ad stier og dels langs med strandkanten og herved opleve Isefjorden på nært hold.
Et trampespor gør det muligt at komme fra Østre Færgevej og via en klaplåge på matr. nr. 2q Gamløse By, Orø gå for foden af kystskrænten indtil det nord-sydgående sten- og jorddige, som sporet fortsætter parallelt med. Herefter kan man bevæge sig oven for kystskrænten, hvor der er der en fantastisk udsigt over øerne og holmene i fredningsområdet. Sporet fortsætter, til det knytter an til den eksisterende markvej ved Sletgård.
Turen ind i fredningsområdet nord for Gamløse starter ved matr. nr. 3e Gamløse By, Orø, hvor der langs med skellet og videre langs kysten på de umatrikulerede arealer er et trampespor. På Hegnegårdens matr. nr. 8a Næsby By, Orø er der nogle meget smukke udsigter over Isefjorden, og derfor er området egnet til en rundtur.
En sti fører rundt om Næsset, hvor adgangsforholdene er gode. På spidsen af Næsset skiftes niveau, så man ledes op ad skrænten, og turen rundt om Næsset fortsætter herfra på toppen af skrænten. Adgangsforholdene på den vestlige sti af Næsset er generelt også gode.
Øerne og holmene
Af hensyn til ynglefuglene er der et færdselsforbud i fuglenes yngletid i perioden 1. marts til 15. juli på øerne og holmene samt i en bufferzone på det tilhørende søterritorium på 50 m.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Fredningen og dens pleje
- Fredningens målsætning er:
At fjerne uønsket opvækst af selvsåede træer og buske på de lysåbne arealer med henblik på at opretholde arealernes tilstand. Enkeltstående, karaktergivende træer og buske eller trægrupper kan dog bevares. Afslået materiale fjernes fra fredningsområdet.
At træffe foranstaltninger for at sikre og fremme plantesamfund med arter, der er karakteristiske for strandenge, bl.a. ved at fremme en lavtvoksende græs- og urtevegetation og et rigt og varieret dyreliv, herunder især at sikre og forbedre levevilkårene for sjældne plante- og dyrearter som mygblomst og grønbroget tudse.
At sikre, at stier og trampespor holdes åbne ved regelmæssig slåning af sporene og afmærke stier og spor i terrænet, så de er synlige for publikum.
At bekæmpe arter, der er angivet på Styrelsen for Vand- og Naturforvaltnings Sortliste.
Se fredningen her: Orøs marine forland
