Olmerdiget
Introduktion
Det er de færreste der er klar over, at der i Sønderjylland ligger et langt forsvarsdige, som først og fremmest skulle forsvare fjender der kom nordfra!
Diget er kun synligt på ganske få strækninger, men absolut et besøg værd.
Kulturhistorie
Olmerdiget er en 12-15 km lang gammel grænsemarkering fra ca. år 200-300, som blev opført for at hindre indtrængen sandsynligvis fra nord. Anlæggets centrale del har bestået af en vold og en grav samt op til tre palisaderækker, som under jordoverfladen er veldokumenteret i form af pælerester. Nye, afsluttede undersøgelser ved Ligård har dokumenteret, at sikringen nogle steder har haft flere faser, ved Ligård helt op til tre forskellige forløb. En væsentlig iagttagelse herfra er, at grøfterne og palisaderne her har flere ophold/gennemgange. Disse gennemgange er interessante set i forbindelse med en afdækket landsby fra 2. århundrede e.Kr. ved Johannesminde blot 1000 meter nordvest herfor, altså ud for gennemgangene.
Man regner med, at Olmerdiget er opført med forbillede i den romerske grænseforstærkning Limes. Diget forløber over to hovedstrækninger henholdsvis nord og syd for Tinglev Mose, hvoraf den nordligste er den mest velbevarede. Tinglev Mose har fungeret som en integreret del af forsvarsanlægget. Den sydlige del har fungeret som sikring mod indtrængen mellem den uvejsomme Tinglev Mose og Sønderå. Denne del er mindre velbevaret. Den nordlige del, der er mere velbevaret, starter fra Tinglev Mose og kan følges næsten op til Urnehoved.
Digets hovedforløb er gennemgående fastlagt ved hjælp af stedvist udlagte tværgående søgegrøfter langs digeforløbet. Digets nordlige afslutning “Skansen” op mod Urnehoved er endnu ikke sikkert afgrænset, men er fastlagt så langt som til Skovsminde.
Kun et bevaret voldafsnit i et hegn ved Skovsminde samt en kortere strækning syd for Almstrup er fredet. Herudover er der under pløjelagsniveau endnu bevaret rester af grav og palisadespor mange steder langs forløbet. De stedvist bevarede trærester fra palisaderne er dog truede og under stærk nedbrydning som følge af dræning. I det hele taget er Olmerdiget truet som følge af den meget intensive råstofindvinding, som pågår i området i form af grus- og lergravning.
Olmerdiget udgør en meget vigtig kilde til forståelsen af den tidlige rigsdannelse og er derfor en væsentlig del af den nationale kulturarv. De nyligt afsluttede undersøgelser ved Ligård har her også dokumenteret, at de arkæologiske informationer omkring diget langtfra er udtømte.
Ture og seværdigheder
Der er ingen deciderede vandreture langs diget, der kun er synligt på få strækninger.
Vejbeskrivelse

Tag afkørsel 73 fra motorvej E45. Drej til højre mod Tinglev ad rute 481 (Bjerndrupvej).

En af få strækninger, hvor Olmerdiget er synligt, er ved vejen mellem Kliplev og Tinglev- Bjerndrupvej. Lige inden 2. rundkørsel før Tinglev ved positionen N 54º 56' 30.35" E 09º 17' 34.53" skiltes til venstre til Olmerdiget, og for enden af denne vej kan parkeres. Diget ligger da i et fugtigt engareal vest for vejens afslutning.

Vis  Olmerdiget  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Del af Olmerdiget, 1,7 ha, fredet 1987.
Kun et bevaret voldafsnit i et hegn ved Skovsminde samt en kortere strækning syd for Almstrup er fredet.
Det daværende Sønderjyllands Amt ønskede dele af diget fredet og rejste fredningssag i 1986.
Formålet er at bevare de underjordiske rester af diget over en ca. 200 lang strækning, der er en del af det 12-15 kilometer lange dige, der strækker sig fra Urnehoved til Tinglev Sø.
Fredningens bestemmelser medfører, at jorden over palisaderækkerne ikke må fjernes i en bredde af to meter, og må ikke afdækkes, men ellers er arealet beskyttet som anden jord.
En synlig strækning med forsvarsgrav skal henligge i sin nuværende skikkelse, men må godt benyttes til græsning.
Flere steder langs Olmerdiget har jorden sat sig og palisadepælene er kommet frem i dagslyset.
Der er så stor interesse for Olmerdiget, og der jævnligt foretages arkæologiske undersøgelser omkring det, så det bør fredes, afgjorde fredningsnævnet.
Link til fredningskendelse
Olmersdiget, 1987
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Aabenraa Kommune
Skelbækvej 2
6200 Aabenraa
Tlf: 73767676