Oksevejen fra Hjordkær til Bommerlund Plantage

Oksevejs-strækningen fra Nybøl til Hjordkær, fredet 1959.

Urnehoved Tingsted, fredet 1957.

Hjernishøj, fredet 1927

Oksevejs-strækningen fra Nybøl til Hjordkær , fredet 1959.

Der blev hurtigt opnået enighed med de to sogneråd, om at fredningen skulle omfatte såvel hærvejen som rabatter på hver side. I de to kommuner fandt man heller ikke noget behov for at asfaltere oksevejen. Det har ellers været et vældigt diskussionsemne på andre strækninger af denne vej. Flere sognekommuner ville se asfalt på Hærvejen, så den også kunne bruges af den stadig stigende landevejstrafik.

Der blev ikke fremsat krav om erstatning.

Urnehoved Tingsted, fredet 1957.

Andelsselskabet Urnehoved erhvervede et landbrugsareal, og foreningen har som formål at bevare mindet om det gamle sønderjyske landsting, Urnehoved, og de historiske begivenheder som knytter sig til stedet og at bevare og etablere en national mødepark på stedet. Det Danske Hedeselskab forærede foreningen 7000 træer, først og fremmest eg og bøg, og Hedeselskabet har efterfølgende ført tilsyn med parken – vederlagsfrit.

Området er blevet fredet, og de to lokale sogneråd ville gerne vedligeholde stedet, men det må dog ikke koste mere end 500 kroner om året.

Fredningsnævnet freder Tingstedet for at bevare de historiske og landskabelige elementer i landskabet omkring Urnehoved. Et andet mål med fredningen er at indrette mindeparken der ligger i en ellers skovfattig egn.

Hærvejen ved Oksekær , fredet 1962.

Fredning af vejens strækninger gennem Uge, Kliplev Holbøl og Bov sogne, i alt 17,4 kilometer.

Nogle få steder på denne fredede strækning er Oksevejen asfaltbelagt, men ellers var man også her enige om, at strækningen ikke skulle asfalteres.

På den gamle grænse mellem Uge og Kliplev sogne føres vejen over Povls Bro ved Bjerndrup Mølleå.

Povls Bro er den ene af tre velbevarede stenbroer. Den er bygget i 1844, og den fører Hærvejen over Bjerndrup Mølleå. Som konstruktion mellem kampestenene er der brugt mos og jord som tillader regnvandet at sive igennem. På den måde undgår man frostsprængninger, hvad det let kunne opstå hvis man i stedet brugte mørtel.

Ved Povls Bro blev, som ved så mange andre steder ved vadesteder, opført en kro.

Hjernishøj er stor og græsbeklædt. Dele af den er tidligere bortgravet. Der er blevet fundet et smukt ravsmykke ved højen, men arkæologer mener ikke det kommer fra selve højen, men på anden vis er bragt dertil.

I den sydlige ende af vejstrækket, fire kilometer syd for Kliplev, står to vejsten der viser vejen til henholdsvis Aabenraa og Haderslev. Disse to sten blev fredet i 1926.

På sognegrænsen mellem Holbøl og Bov står den dobbeltbuede Gejlå Bro. Stenbroen er fra 1818 og fører hærvejen over Gejl Å. Broen består af to tøndehvælvinger, opmuret af kløvede kampesten ved hjælp af mørtel. Førhen lå her primitive træbroer.

Syd for Gejlåbroen er et længere stykke af Hærvejen bevaret og her ses endnu stendiger som afgrænsede vejen og sikrede at kreaturer fra de store drifter som skulle sydpå ikke løb ind på markerne langs vejen.

Link til fredningskendelser

Hærvej gennem Hjordkær og Bolderslev, 1930

Urnehoved , 1957

Oksevejen , 1959

Hærvej i Uge , 1962

Henrishøj , 1927

Oksevejen , 1962

Gravhøj i Gejlå , 1969

Gejlå, 1962

Gejlå – bro og vadested, 1941

Gejlå vadested , 1926

Gejlå Vadested, 1926

Vejvisersten, 1926

Egetræ ved Hærvejen, Bov, 1962

Vejsten, 1926

Wiesherredstenen, 1926