Introduktion
Ørum Kirke ligger 10 km sydvest for Randers på en bakke med imponerende udsigter over Gudenådalen. Den middelalderlige kvadrestenskirke med yngre våbenhus og firesidet tårn med skiffertag markeres af en 1,6 km lang allé af ahorn og lind. Alléen strækker sig langs landevejen fra Jebjerg i syd til Ørum Kirke, hvor den slår et sving østpå ned mod herregården Kristianslund. I 1976 og på initiativ af Danmarks Naturfredningsforening blev alléen, som dengang bestod af 243 træer fredet. Baggrunden for fredning var alléens skønhedsværdi i det omgivende landskab, samt dens betydning for et smukt miljø omkring Ørum Kirke.
I kendelsen hedder det, at Ørum Kirkeallé skal søges bevaret. Træerne må kun beskæres i det omfang, at det følger almindelig vedligeholdelse. Det er tilladt at opretholde en frihøjde på 4 m af hensyn til kørsel med landbrugsmaskiner. Hvis træerne skulle lide af råd, må fældning kun foretages efter aftale med fredningsmyndighederne. Efter fældning skal en genplantning finde sted. Saltning af vejen må kun foretages med en blanding af salt og sand med et saltindholdet på højst 10 %.
Link til fredningskendelse
Ørum Kirkeallé , 1976
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 24' 7.42'', Y: 9° 57' 16.79''
<p> Ørum Kirkeallé ligger 10 km sydvest for Randers mellem landsbyerne Væth og Værum (N 56° 24' 7,42" E 9° 57' 16,79") i krydset mellem Anneksvej/Ørumvej og Frisenvoldvej.</p><p> <a href="http://www.findvej.dk/?latitude=56.4015&longitude=9.95494&zoom=16&maptype=3" target="_blank"> <img alt="" border="0" src="http://www.fredninger.dk/dnressources/DN_Find_heading.png"/> </a></p><p></p>
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelse
Randers Kommune
Laksetorvet
8900 Randers C
Tlf: 89151515