Odense Å
Introduktion
Odense Å er Fyns længste vandløb. Åen udgår fra Arreskov Sø på Sydfyn og danner et blåt og bugtet bånd op gennem det midtfynske landbrugsland, inden den ved Borreby glider ind gennem Odense Kommune. Efter opstemningen ved Dalum Papirfabrik er Odense Å ganske dyb og har et langsomt løb indtil udløbet i Odense Fjord ved Seden Strand.
Parker, skove, naturområder og bebyggelser danner i dag en mosaik i ådalen og giver landets tredjestørste by et spændende præg med mange muligheder for aktiviteter, motion, vandring, cykling, ridning, kanosejlads samt natur- og kulturoplevelser. Hele strækningen gennem Odense Kommune er omfattet af en fredning, hvis hovedformål er, at beskytte ådalen mod ny bebyggelse. Odense Kommune har siden 1878 opkøbt arealer langs Odense Å og ejer i dag halvdelen af det fredede område.
Strækningen fra Seden Strand til Dalum St. er fredet i et smalt bånd, men der ligger et fredningsforslag til et større sammenhængende område, så åen i sin helhed bliver fredet på denne strækning.
Mellem Vollsmose og Seden har Odense Å nærmest karakter af en flod. I forgrunden blomstrer angilik. Foto: Torben Gang Rasmussen
Landskabet
Odense Ådal er den største ådal på Fyn og vidner om, at der i slutningen af istiden fandtes en smeltevandsflod af betydelige dimensioner. Floden modtog vand fra de store mængder af dødis, som dengang lå på Midtfyn. Dødisen stammede fra et isfremstød fra nordøst. Efterhånden som isen smeltede, blev floden mindre og smallere. Men den fortsatte med at erodere sig ned i den gamle flodbund, der i dag flere steder er terrasseformet.
Mellem Borreby og Bellingebro findes en smuk og uberørt terrasse, som viser de storartede geologiske processer. Her danner Odense Å et naturligt løb omgivet af lave enge i en snæver dal. Mod Dalum præges ådalen i stigende grad af bebyggelse, og efter opstemningen ved Dalum Papirfabrik antager Odense Å et roligt løb inden den glider ind gennem Odense By. Ved Vollsmose præges ådalen atter af åbne, ubebyggede enge og græsmarker, som med stigende saltpåvirkningen fra Odense Fjord, efterhånden får karakter af strandenge. Efter sammenløbet med Odense Gamle Kanal, der medfører kølevand fra Fynsværket, ligner Odense Å nærmest en flod, inden den løber ud i Odense Fjord.
Plantelivet
Kulturpåvirkningen i Odense Ådal er ganske stærk. Anlæg, dræning, gødskning, tilplantning, jordbehandling, indvandring, spredning af indførte arter samt tilgroning har gennem de seneste 100 år ændret den vilde flora radikalt. Den største rigdom af vildtvoksende planter findes udenfor de bebyggede områder. Her er ådalen dækket af mosaikker med småskove, krat, moser, enge, overdrev og landbrugsjord.
Ved Skt. Klemens findes småskove som endnu præges af stævning. Her vokser en forårsflora med hvid- og gul anemone foruden almindelig lungeurt , vorterod , almindelig guldstjerne , bingelurt , hulkravet kodriver og stor fladstjerne . Sidst i 1900-tallet døde mange elme i småskovene langs Odense Å på grund af elmesyge. Elmene i dag flere steder erstattet af selvsået ahorn , birk og hvor jorden er fugtig rødel . I skovene ved Fruens Bøge findes en spændende svampeflora med bl.a. punktstokket indigorørhat , netstokket indigorørhat og rodrørhat foruden træboende svampe som randbæltet hovporesvamp og ægte honningsvamp .
Hvor jorden er lysåben, fugtig og næringsrig dannes en høj og tæt staudevækst af stor nælde , rejnfan , grå-bynke , dunet dueurt og brombær . De få og tilbageværende husdyrgræssede enge syd for Bellinge rummer en artsrig eng- og overdrevsflora Langs Odense Å findes bræmmer med pil og tagrør iblandet smalbladet dunhammer , bittersød natskygge , korbær , brudelys , dusk fredløs og enkelte gifttyde .
Det yderste løb af Odense Å ved Seden Strand omgives af strandsumpe med strand-kvan , tagrør og kær-svinemælk . Ved strandkanten findes lave enge med engelskgræs , kær-trehage , strand-vejbred , jordbær-kløver og harril . Maj-gøgeurt og kødfarvet gøgeurt er registreret tæt ved udløbet.
Brudelys er en flot, høj plante.
Foto: Biopix /Nils Sloth
Dyrelivet
De mange forskellige bevoksningstyper i Odense Ådal giver et artsrigt småfugleliv. Solsort , hvid vipstjert , gærdesmutte , grønirisk , bogfinke og mejsearter forekommer typisk hvor der er huse og haver eller parker. I sommerhalvåret fanger flokke af mursejler og bysvale flyvende insekter i luften over den fugtige ådal. Hvor der er skov og krat kan gransanger, havesanger, munk , skovsanger, broget fluesnapper samt større fugle som tyrkerdue , ringdue , stor flagspætte og skovskade iagttages. Til pilekrattene knytter sig kærsanger , nattergal og gøg .
Åens opstemninger og nærliggende damme er levested for vandfugle. Knopsvane , fiskehejre , blishøne , grønbenet rørhøne samt gråand og troldand forekommer. I de seneste år er den særprægede og let kendelige mandarinand iagttaget ved Fruens Bøge. Isfugl ses af og til og i vinterhalvåret gæster svenske vandstære Odense Å. Desuden er både de ferske og salte enge er vigtige ynglesteder for ande- og vadefugle foruden rørhøg . Her kan desuden forekomme større flokke af grågås .
Egern forekommer hvor der er skovbevoksninger. Desuden er smågnavere og insektædere ganske almindelige. Odense Å har tidligere været levested for odder , men i de senere år har der ikke været helt sikre tegn på dette sjældne pattedyr. Fødegrundlaget for odder er til stede. Af de ca. 40 danske arter af ferskvandsfisk forekommer 20 arter i Odense Å.
Vandstær elsker rindende vand. Foto: Biopix /Nils Sloth
Kulturhistorie
Odense opstod i vikingetiden på en tør banke langs nordsiden af Odense Å. Dengang lå ringborgen Nonnebakken på sydsiden. Her krydsede den øst-vestgående landevej åen og dannede et trafikknudepunkt. Åens første større vandmølle var Ejby Mølle, som blev opført i middelalderen. I den tidlige industrialisme midt i 1800-tallet blev Dalum Papirfabrik etableret syd for byen. Fabrikken behøvede både vandkraft og betydelige vandmængder til fremstilling af papir. Kildekalk fandtes tidligere langs åen ved Kratholm syd for Bellinge samt ved Skt. Klemens. Indvinding har stort set fjernet kalkforekomsterne, men stednavne som Kalkværkshuse vidner om de gamle kalklejer. Endelig har byen brugt Odense Å til udledning af urenset spildevand indtil vandrensning satte ind i sidste halvdel af 1900-tallet bl.a. med opførelse af Ejby Mølle Rensningsanlæg.
Flere steder danner Odense Å i dag sammenhæng med byens parker og anlæg. Syd for byen ligger lystskoven Fruens Bøge og Odense Zoo. Midt i Odense ligger anlæggene Munke Mose, Klosterhaven og Eventyrhaven. Længere østpå er de grønne områder ved åen udnyttet til kolonihaver samt Kulturbotanisk Have. Kulturbotanisk Have fungerede indtil 1990 som Skolebotanisk Have, der producerede frø til skolehaverne knyttet til byens folkeskoler.
Ture og seværdigheder
Download kort over fredningen (PDF-fil)
Odense Ådal strækker sig som et grønt område gennem Odense, og rummer en række seværdigheder bundet sammen af et net af cykel og vandrestier. Det er muligt at vandre eller cykle langs åen fra Kertemindevej i nordøst til Bellinge i sydvest. Blandt seværdighederne kan følgende fremhæves:
Istidsterrasser i Odense Ådal (1) formet af smeltevand under istidens afslutning. Dalumgård (2) med mosaik af ridesportsanlæg, boldbaner, åbne græsarealer og landbrugsjorder. Langs Odense Å findes vekslende krat. Området gennemkrydses af gang-, cykel- og ridestier.
Den Fynske Landsby (3) er et af landets største friluftsmuseer. Udstillingerne omfatter en landsby med bondegårde og husdyr samt teglværk, mølle, skole og smedje. Sommeren igennem er der levendegørelse. Friluftsscenen danner ramme om koncerter, teater og andre folkelige arrangementer.
Fruens Bøge (4) er en gammel løvskov. Tæt ved åen ligger Skovsøen anlagt af arbejdsløse i 1930’erne. Øst for åen findes Hunderup Ege med gamle ege samt indhegning med får og kvæg.
Odense Zoo (5) med mere end 200 forskellige dyr fra hele verden. Siden 2000 har haven udvidet med Oceanium, anlæg til kæmpeskildpadde, træningsplads for tiger samt Europas største voliere, hvor pelikan og flamingo flyver frit.
Munke Mose (6) anvendes til friluftsliv. Legepladsen rummer redskaber formet som fugle, fisk og åkandeblade. Midt i åen ses skulpturen ”havhesten” inspireret af H.C. Andersens digt om “Agnetes Vugge”.
Klosterhaven (7) er omgivet af lave teglstensmure. En jernlåge viser ind til et lille geometrisk haveanlæg med 125 forskellige læge- og krydderurter.
Eventyrhaven eller H.C. Andersenhaven (8) blev i 1876 anlagt af Læseforeningen knyttet til domkirken. Dengang måtte de besøgende have adgangskort. I dag rummer anlægget stier, broer, pergola, ”kinesermuren”, skulpturen papirbåden inspireret af eventyret ”hyrdinden og skorstensfejeren” samt en statue af eventyrforfatteren H.C. Andersen.
Skt. Jørgens Park (9) med åbne græsarealer, krat og skov. Midt i parken findes en skater- og rulleskøjtebane. Parkens net af stier anvendes til friluftsliv og motion.
Kulturbotanisk Have (10) med borde, bænke og te-pavillon. Haven rummer stier og flere spændende vækster blandt andet et tulipantræ, der blomstrer sidst i juni.
Vejbeskrivelse
<p> Der er parkeringsmuligheder mange steder ved stierne, der fører ned i Odense Ådal. P-pladser findes ved Dalumgård, Den Fynske Landsby, Fruens Bøge, Odense Zoo samt Kulturbotanisk Have. P-pladsen på Klosterbakken i Odense Centrum (GPS N 55° 23.627', E 10° 23.340') er et godt udgangspunkt for et besøg i Klosterhaven, Eventyrhaven og Munke Mose.</p><p> Kortet herunder viser til Fruens Bøge.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bf44379fa1d32c12&ll=55.373014,10.376072&spn=0.008535,0.01502&z=15&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048bf44379fa1d32c12&ll=55.373014,10.376072&spn=0.008535,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Odense Å </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningen af Odense Ådal er sket over flere omgange. I 1926 blev et areal langs åen fra Dalum Papirfabrik til Ejby Mølle fredet. I 1982 blev 50 hektar fredet ved Dalumgård. Og i 1999 rejste Fyns Amt og Odense Kommune fredningssag for hele ådalens løb gennem Odense Kommune. Et areal på 911 hektar fordelt på 340 lodsejere er omfattes af fredningen, der strækker sig over 26 kilometer. På grund af sagens omfang behandles fredningssagen i tre etaper. 1. og 3. etape er afgjort i Fredningsnævnet. Endnu mangler 2. etape, som er løbet gennem Odense centrum fra Den Fynske Landsby til Klaregadebroen. By- og landskabsstyrelse og Miljøcenter Odense har overtaget amtets rolle.
Fredningens formål er at friholde ådalen for yderligere bebyggelse, at sikre de landskabelige, kulturhistoriske og geologiske kvaliteter samt at sikre, at ådalen er en spredningskorridor for dyre- og plantelivet. Ved pleje og naturgenopretning skal vilkårene for et artsrigt plante- og dyreliv bedres. Søer, enge, skove, strandenge og moser må ikke omlægges og skovarealet må ikke udvides eller reduceres. Endelig skal arealer med løvtræ bevares og landbrugsjord må dyrkes som hidtil.
Link til fredningskendelser
Dalumgård , 1982
Dalumgård Alléer, 1968
Odense Ådal 1. etape , 2006
Odense Ådal 2. etape, 2008
Odense Ådal, 3 etape, 2011
Åsum, 1962
Yderligere information
Om fredningerne og deres bestemmelser
Odense Kommune
Flakhaven 2
5000 Odense C
Tlf: 66131372
Læs også
13 udflugter i Odense
Odenses Skove
Odense Parkhaver (side 28 om Odense Å)
Miljøministeriet Natura 2000-område: Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å