Nydam (Sommersøen)
Introduktion
På vej mod Bagsværd Sø ad Skovalléen møder man to kraftige sving. Her ligger den smukke Nydam mellem den offentlig vej på den sydlige side og i øvrigt omkranset af private villahaver. Som navnet fortæller os, er den private sø et resultat af en opdæmning. Dæmningen ligger mod sydvest ved vejen.
Nydam på en smuk sommerdag. Fotoet er taget fra den offentlige vej Skovalléen. Man aner nogle villaer i baggrunden. Foto: (c) Kurt Loftkjær
Landskabet
Det omgivende terræn er villaer med haver, der skråner ned mod søen. Langs søbredden veksler store skyggende træer med rørsumpbevoksninger.
Nydam modtager vand fra de omkringliggende haver og via bække afstrømmende vand fra Aldershvile Skov øst for søen. En sjælden gang er der overløb fra Gladsaxe Kommunes regnvandsbassin på Skråvej.
Fra sydvest tilstrømmer Svinemosebækken og fra nordøst den rørlagte Højnæsbæk. Søens afløb ligger i østenden, hvor der findes et stigbord i kote 22,17 m over DNN, hvorefter vandet løber til Bagsværd Sø, som har en kote på 18,3 m
Søens middeldybde er ca. 1,0 m med største dybde på 2,0 m. Søens bund består af blødt og næringsrigt dynd dækket af en del døde plante- og bladrester.
Plantelivet
Undervandsvandsvegetation
Den vokser ud til en dybde på 1,5 m og består af udbredte bevoksninger af kransnålalgen bugtet glanstråd og en del bevoksninger af butbladet vandaks , en del undervandsblade af gul åkande og spredte småbevoksninger af kruset vandaks , liden vandaks og kors-andemad . Endvidere ses fåtalligt fladfrugtet vandstjerne og skør kransnål (Chara globularis) samt meget fåtalligt tornfrøet hornblad .
Flydebladsvegetation
Den er domineret af flere store og sammenhængende åkandebevoksninger af gul åkande, hvid åkande og en rødlig hybrid af hvid åkande, som er udsat i søen. Herudover fandtes spredte bevoksninger af vand-pileurt samt lidt liden andemad og stor andemad.
Rørsumpvegetationen
Den findes som strækningsvise, smalle bræmmer langs bredden og består af tagrør samt bevoksninger af høj sødgræs , grenet pindsvineknop , enkelt pindsvineknop , dynd-padderok , smalbladet dunhammer , bredbladet dunhammer , kær-star , stiv star , næb-star , nikkende star , gul iris , vejbred-skeblad , lådden dueurt , kær-dueurt , dusk-fredløs , almindelig fredløs , pengebladet fredløs , bittersød natskygge , eng-forglemmigej , sump-forglemmigej , sværtevæld mv. Blandt ualmindelige arter er der en del undervandsblade af gul åkande og bevoksninger af kalmus . Hertil kan man observere trådalger som mindre bevoksninger af grønalgen dusk-vandhår (Cladophora glomerata), grønalgeslægten slimtråd (Spirogyra sp.), gulgrønalgeslægten Vaucheria og blågrønalgen krybetråd (Oscillatoria sp.).
Dyrelivet
Smådyrsliv
Livet er artsrigt og varieret med en del arter af børsteorme, igler, vandmider, vandtæger, biller, døgnfluer, vårfluer, vandnymfer, guldsmede, dansemyg, snegle og muslinger. Af ualmindelige arter blev registreret vandtægerne stavtæge , vandrøver og værgbugsvømmer (Plea leachi) samt billerne Haliplus flavicollis og stor vandkalv .
Padder og krybdyr
Der er registreret skrubtudse , butsnudet frø , spidssnudet frø , grøn frø , lille vandsalamander og stor vandsalamander . Af disse er skrubtudse , grøn frø og lille vandsalamander forholdsvis almindelige, mens de øvrige er mere fåtallige. Blandt krybdyr er der registreret to snoge og et enkelt individ af markfirben .
Ynglefugle
Blandt vandtilknyttede fugle yngler knopsvane , lille lappedykker , gråand , den sjældent ynglende hvinand (4 par), blishøne , grønbenet rørhøne , rørsanger og rørspurv .
Fisk
Søen rummer skalle , aborre , karusse , suder og regnløje. De to sidstnævnte arter er dominerende. I 1995 blev registreret gedde , hork , rudskalle og brasen , men disse arter er ikke registreret i søen efter en omfattende fiskedød under isvinteren 1995/96. I perioden 2000-2003 fandtes også karpe . I øvrigt blev der registreret enkelte flodkrebs i søen ved undersøgelsen i 2007.
Pattedyr
Af flagermus er registreret dværgflagermus, vandflagermus , skimmelflagermus og brun flagermus.
Kulturhistorie
Omkring 1670 ejede den energiske og praktiske dronning Charlotte Amalie såvel Frederiksdal som Bagsværd. For at øge ejendommens indtægter effektiviserede hun fiskedambruget i bl.a. området ved Store Hulsø, Lille Hulsø, Tuedam, Kobberdam og Nivedam i Frederiksdal Storskov, de tre Kobberdamme i Aldershvile Skov og omtrent samtidig blev nuværende Nydam ved Skovalléen anlagt ved opstemning af en skovbæk. Det var hovedsageligt karper og karusser, der blev avlet i fiskedammene. På et kort fra 1771 kan man desuden se, at Nydam har været tæt omgivet af datidens parforceveje, dvs. konger og adelige har jaget kronhjorte omkring Nydam.
Ejendommen Nydam, tidligere Vesterle på Skovalléen 29, opført af grosserer Hans Sommer. Da Hans Sommer døde i 1937, blev huset og søen solgt til grosserer Johannes Thaning, som ejede det til 1946. Huset er stadig privatejet og fint restaureret. I lågen ved hoveddøren står “Hans Sommer 1916”. 1916 var det år, Hans Sommer overtog grunden og begyndte byggeriet, om end skødet først blev tinglyst i 1917.
Hans Sommer har givet navn til søens andet navn “Sommersøen” Søen, der er »meget smukt beliggende og ved sin ejendommelige form af stor skønhed«, var ved at blive truet med delvis opfyldning.
Derfor blev det bestemt, at det er forbudt at sænke vandstanden ved afledning, foretage opfyldning eller på anden måde gøre indgreb i søens nuværende tilstand.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er ikke turmuligheder ved søen, der dog kan betragtes fra den offentlige vej Skovalleen.
Et turforslag vil dog være at parkere ved Regatta Pavillonen længere nede af Skovalleen, gå tilbage til søen og derefter benytte stien på modsatte side for at komme ned til Aldershvile Slotspark, hvor man kan nyde parken, Bagsværd Sø og følge stien langs søen til Slotspavillonen og videre til roklubbernes lokaler og restaurant Regatta Pavillon, hvorved man er tilbage ved udgangspunktet.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Bagsværdvej drejes ad Skovalléen til Nydam, der ligger hvor vejen foretager to skarpe sving efter hinanden.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049fca840dd92dcc7b3&ll=55.770683,12.445836&spn=0.008449,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049fca840dd92dcc7b3&ll=55.770683,12.445836&spn=0.008449,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Nydam </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Nydam er formentlig efter terrænændringer udført af en tidligere ejer blevet pålagt en fredningsservitut af 1951.10.31.
I fredningen hedder det bl.a.:
“søen er smukt beliggende og ved sin ejendommelig form af stor skønhed” og “Der pålægges den under matr. 14s af Bagsværd By matrikulerede Nydam, også kaldet Sommersøen, samt de arealer af søen, som er udstykket fra denne og sammenlagt med nedennævnte tilgrænsende ejendomme af Bagsværd By matr. nr. 14 y_, 14xx, 14xv, 14xz og — dele af matr.nr. 14-r og 14y. Det skal være forbudt, at foretage afledning af vandet fra søen samt at foretage opfyldning eller anden foranstaltning, der indgriber i søens nuværende tilstand. Dog skal det være tilladt at foretage oprensning af søen. Det skal være forbudt uden Fredningsnævnets tilladelse at anbringe hegn langs søen eller udi denne.
Der foretages ved Gladsaxe Sogneråds foranstaltning og på kommunens bekostning udtynding af bevoksningen på den af kommunen købte, mellem søen og Skovalléen beliggende jordstrimmel af matr.nr. 14u_ af Bagsværd overensstemmende med det ved sognerådets foranstaltning udarbejdede forslag.”
Der foreligger ikke en plejeplan, da søen er privat.
Link til fredningskendelse
Nydam , 1951
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Gladsaxe Kommune
Rådhus Alle
2860 Søborg
Tlf: 39575000
Læs også
Rapport: Vandområder Gladsaxe Kommune (2013)
Historisk-Topografisk Selskab i Gladsaxe. Årbøger
“Fra det nordlige Sokkelund – noget om geologi, teglværker, grusgrave og tørveskæring”. Ole Berthelsen. DGU 1995.
DN Gladsaxes hjemmeside om Nydam (Sommersøen)