Marie Magdalene Kirke

De danske kirker ligger ofte placeret meget markant i landskabet eller som samlingspunkt i en landsby. For at sikre et flot ind- og udsyn til kirken, er kirkernes omgivelser fredet.

Kirkerne er beskyttet gennem de såkaldte provst Exner fredninger og naturbeskyttelseslovens kirkebyggelinje (lovens § 19).

Provst Exner rejste i 1950’erne land og rige rundt for at sikre frivillige fredninger hos lodsejere, der boede tæt op til kirken. Det lykkedes i overvældende grad at indgå frivillige aftaler, så nu findes der ca. 1.100 af disse provst Exner-fredninger.

Senere kom Naturbeskyttelsesloven, hvor der er en række beskyttelseslinjer af søer, åer, skove, fortidsminder og altså kirker. Kirkebyggelinjen betyder, at der inden for en afstand af 300 m fra kirken ikke må bygges højere end 8,5 m, medmindre kirken er omgivet af bymæssig bebyggelse i hele beskyttelseszonen.

Kirkernes omgivelser trues af byggeri som siloer, lader, vindmøller, el-master og sendemaster i det åbne land. Også uhensigtsmæssig beplantning – både skovrejsning og læhegn – kan sløre kirkerne.

Danmarks Naturfredningsforening arbejder for at kirkeomgivelser friholdes for skæmmende byggeri og at myndighederne er restriktive overfor dispensationer indenfor byggelinjen.

Link til fredningskendelse

Marie Magdalene Kirkes omgivelser