Magasinbroen ved Vellerup Vig
Introduktion
Ved den lille fjord Vellerup på Hornsherreds vestside ses syd for de mange fritidshuse resterne af den gamle Magasinbro. Broen er stærkt forfalden og man skal vide, hvad det er, man er kørt efter, for at få øje på det.
Store sten, masser af sølvmågeekskrementer er resterne af den noget længere bro, der for længst er drevet til havs.

De sørgelige rester af Magasinbroen. Foto: Poul Henrik Harritz
Ture og seværdigheder
Der er offentlig adgang til kysten ved Magasinbroen, men de mange sommerhuse, der ligger ud til kysten, gør færdsel meget svær.
Tæt på Magasinbroen ligger en campingplads.
Magasinbroen har som megen anden kystkultur sandsynligvis også haft et pakhus placeret nær broen, hvor korn kunne opbevares sikkert og tørt.
Den lille by, Vellerups ældre navn (Wethlæthorp) sigter til et tidligere vadested over Vejlemølleå. Placeringen af landsbyen har været meget strategisk, ved den eneste vejforbindelse mod nord og syd, beskyttet af fjorden og den fugtige ådal. Vellerup er en uregelmæssig fortelandsby, med et stort gadekær på det åbne fællesareal (forten) i midten af landsbyen.
Fjordstien passerer fra nord gennem Vellerup Sommerby og forbi fredningen ”Magasinbroen”.
”Fjordstien 6” – fra Kulhuse til Vellerup – er en ca. 40 km lang rute afmærket med små, blå skilte og har rutenummer 40.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 44.199', Y: 11° 51.799'

Fra rute 53 – mellem Holbæk og Frederikssund – drejes i den lille by Biltris ad Egholmvej. Ved Egholm videre ad Fagerholtvej mod Vellerup. I Vellerup drejes tv. ad Vigvejen, som fortsætter til Magasinbroen.

Magasinbroen ligger på positionen: N 55° 44.199', E 11° 51.799'

Vis  Magasinbroen  på et større kort

Fredningen og dens pleje
Magasinbroen og omgivelser, fredet 1959.
Det er sognerådet i Ferslev-Vellerup sogne, der har anmodet om at den såkaldte Magasinbro bliver fredet.
Rådet henviser til, at Magasinbroen og nærliggende areal gennem årene har været benyttet som et udflugtssted, med ophold på stranden og badning, af såvel sognets beboere som af folk fra andre egne.
Gårdejer P. Christian Nielsen, har i vinteren 1958-59 solgt en del af sin ejendom, herunder Magasinbroen, til maleren Ernst Syberg.
Magasinbroen er i sin tid opført med det formål at tjene som ladeplads for kornhandel fra den sydlige del af Hornsherred, og broen er i sig selv bemærkelsesværdig, som en rest fra en tidsperiode, hvor småskibe spillede en meget stor rolle i transportsystemet.
Den lille, kønne plet har sin egen, diskrete charme og er med til at sikre befolkningen adgang til fjorden. I 1959 bliver området fredet. Området må ikke bebygges, men alle har fri adgang.
Link til fredningskendelse
Magasinbroen , 1959
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Frederikssund Kommune
Torvet 2
3600 Frederikssund
Tlf. 47351000