Introduktion
Lige vest for Selbjerg Vejle ligge en lille mose, Lynge Mose, der er et ekstremrigkær og fredet i 1990.
Det er en af de mest truede naturtyper i Danmark. Mosen rummer et usædvanligt rigt planteliv med mange arter, herunder sjældne blomster- og karsporeplanter. Randområderne til mosen både dyrkes og græsses og der er foretaget dræning. På arealerne syd for mosen er der givet tilladelse til gødskning imod DNs ønske til fredningsbestemmelser.
Plantelivet
Ekstremrigkæret er karakteriseret ved at der findes i tusindvis af dværgulvefod , kær-mangeløv og sump-hullæbe . Desuden
rige forekomster af en række halvsjældne starer som: loppe-star , tvebo-star og trindstænglet star . Derudover præges vegetationen af et højt indhold af ekstremrigkærets smukkeste blomsterplanter, hvoraf mange er i rivende tilbagegang i vort land. Af sådanne arter kan fremhæves: engblomme , leverurt , den insektædende vibefedt samt orkideerne purpur-gøgeurt , kødfarvet gøgeurt og maj-gøgeurt .
To af arterne er rødlistede – hvilket vil sige særlig sjældne og truede arter: dværgulvefod og purpur-gøgeurt. Begge arter optræder i meget væsentlige bestande. Dværgulvefod, der er en af vore aller sjældneste karsporeplanter, har i det tidl. Viborg amt i øvrigt kun meget få voksepladser. Purpur-gøgeurt er kendt fra en del lokaliteter i det nordlige Jylland, men den individrigdom, som gælder for arten i Lynge Mose, er meget bemærkelsesværdig. Et forhold som også kendetegner sump-hullæbe og denne orkides forekomst.
Den mere eller mindre sammenhængende rørskov, som udbreder sig i vådområdets nordlige del, kan ved en mere overfladisk gennemgang måske forekomme at være ret artsfattig og uden et nævneværdigt indhold af rigkærets karakteristiske plantearter. Det er imidlertid forkert. Hvor der i rørskoven finder pletvis afgræsning sted, er det påfaldende, at mange af ekstremrigkær-plantesamfundets tilsyneladende fortrængte arter hurtigt genindvandrer. En udnyttelsesform, der ikke mindst begunstiger gøgeurterne. Det skal understreges, at rørskoven stedvist er i færd med at udvikle sig i retning af “buskmose”. Tætte, mere end mandshøje krat af grå-pil har allerede etableret sig i rørskoven nord for kerneområdet.

Dværgulvefod vokser i fugtig, lav vegetation i Vest- og Nordjylland. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Vejbeskrivelse
GPS X:57° 3.888', Y: 9° 1.154'
<p> Fra Thisted ad Aalborgvejen mod Bygholm-dæmningen. Drej ad Højstrupvej og igen ad Lyngevej lige vest for Selbjerg Vejle. Der er ikke adgang til det fredede område.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000495cba3290f06c0e32&ll=57.065797,9.017286&spn=0.008166,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?hl=da&ie=UTF8&msa=0&t=h&msid=109072133245204789761.000495cba3290f06c0e32&ll=57.065797,9.017286&spn=0.008166,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lynge Mose </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Lynge Mose, 11 ha, fredet i 1990.
Det var Danmarks Naturfredningsforening, der i 1986 rejste fredningssag, der berører 13 lodsejere. Mosen er omgivet af landbrug og gødskning af marker samt dræning var med til at true rigkæret. DN ønskede derfor indført bestemmelser om anvendelse af pesticider og gødning for at bevare den store og sjældne blomsterflora.
Resultatet blev at den nordlige del af moseområdet skal friholdes for gødskning, mens den sydlige og mere tørre del, godt må foretages gødskning og omlægning af jordbundarealerne.
Link til fredningskendelse
Lynge Mose , 1990
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Thisted Kommune
Asylgade 30
7700 Thisted
Tlf. 99 17 17 17