Introduktion
Fredet enekrat med skyggende træer – flot udsigt til de lave enge ved Limfjorden.
Landskabet
På fredningstidspunktet (sidst i 1930’erne) var der på skrænterne til det marine forland et flot, åbent krat, domineret af ene. Dette åbne græsningsoverdrev har i tidens løb udviklet sig til en åben skov med nogle levende ener i randen og mange døde ener i træernes skygge. Kun langs den nordvestlige kant af fredningen er der stadig flotte kig til enge mod Limfjorden. I 1955 beskrev man arealet således: Arealet er af stor landskabelig virkning og betydelig naturhistorisk interesse.
Plantelivet
I 1955 blev plantevæksten beskrevet således: ”Et typisk jydsk magerbundsoverdrev med et snart tættere, snart mere spredt krat af enebær med iblandet asp, tjørn , alm. røn , abild , alm. hyld , roser m.v. og på de åbne partier bevokset med et tæt græs-urtedække, i hvilke adskillige skovbundsarter endnu kan ses”.
Det er i dag tydeligt, at de småtræer, der for 60 år siden var spiret under de beskyttende ene-buske, nu er blevet store, og i mange tilfælde skygger de nu de gamle enebuske ihjel. Ene-krattet er næsten gået tabt. Det lysåbne enekrat har udviklet sig til en åben egeblandingsskov med kraftige brombær , der også skygger enerne. I dag ved vi, at overdrev med ene er et resultat af vedvarende græsning, altså et kulturpræget plantesamfund. Bevarelsen af enekrattet forudsætter hård græsning og fjernelse af skyggegivende træer.
Dyrelivet
De store ændringer i plantevæksten har også givet ændringer i sammensætninger i dyrelivet. De varmekrævende insekter fra det solåbne overdrev, som f.eks. sandspringer , er forsvundet. Insekterne er nu arter knyttet til planterne i halvskygge – f.eks. brombær.
Kulturhistorie
Fredningen af enekrattet og dens forskrifter for bevarelsen har vist sig at være en fiasko. Lodsejernes egen interesse for at pleje området er aftaget i takt med at græsningen har fået mindre betydning.
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Der er ikke egentlige turmuligheder i fredningen, der ligger på privat jord. Men enekrattet / egeskoven ses fint fra Løgstørvej.
National cykelrute 12 (Limfjordsruten) passerer lige forbi fredningen og det gør regionalcykelrute 36 (Ertebølleruten) også.
Vejbeskrivelse
GPS X:56° 57.208', Y: 9° 35.057'
<p> Fra Aalborg køres til Nibe, hvor der fortsættes mod syd af Løgstørvej. Kort før broen drejes til venstre ad Løgstørvej, der går over i Sebbersundvej. Fredningen ligger på privat jord.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dd1bd077fbbb25a8&ll=56.957612,9.580936&spn=0.01638,0.030041&z=14&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&hl=da&msa=0&t=h&msid=213685801281432675902.00049dd1bd077fbbb25a8&ll=56.957612,9.580936&spn=0.01638,0.030041&z=14&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lundbæk Enekrat </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Enebærkrattet ved Lundbæk er fredet i 1939 og ved deklaration i 1955.
Ved udstykningen af Lundbæk Hovedgård blev det fredede areal fordelt på fire ejendomme, som skulle hegne hver deres del af enekrattet, så de fire arealer fortsat kunne blive afgræsset af kreaturer. Ved fredningen enedes man om, at arealet fremover skulle ligge i naturtilstand – dvs. de mindre træer under opvækst skulle ikke fjernes.
I 1955 kunne man godt se behovet for afgræsning i området, men fredningsmyndigheden foretog ikke en effektiv justering af plejebestemmelserne.
Man kan sige, at denne gamle fredning uden klare bestemmelser om pleje er mislykket. Man har i dag stort set mistet det, man ønskede at beskytte og bevare!
En moderne fredning skal altid rumme et afsnit om de metoder, man vil bruge til at fastholde den natur, man ønsker at bevare eller udvikle. Kommunen har tilsynspligt med fredningsbestemmelserne.
Deklarationen giver ikke offentligheden adgang til fredningen.
Link til fredningskendelse
Lundbæk Enekrat , 1939, 1955
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser:
Aalborg Kommune
Boulevarden 13
9100 Aalborg
Tlf. 99313131