Introduktion
Lindetræerne på Torvet i Bogense skaber sammen med de lave byhuse en af de flotteste pladser i Danmark og medvirker til at gøre Bogense til et besøg værd. Træerne blev plantet i 1860’erne. De fleste står endnu, sunde og livskraftige, om end nogle er fældet og erstattet nye træer. Torvet er beskrevet i en stærkt romantisk formulering i fredningskendelsen fra 1966: ”Samspillet mellem kirken, træerne og de lave sammenbyggede huse fremkalder på ejendommelig måde en forestilling om uforstyrret ligevægt og tryghed, som synes knyttet til begreberne om landlig idyl og gamle dages harmoniske købstadsliv”. Desværre ødelægger de parkerede biler torvets idyl i dag.
I alt 26 linde blev fredet i 1966 ved kendelse i Fredningsnævnet.
Desværre ødelægger parkerede biler det smukke bybillede omkring Bogense Torv. Foto: Torben Gang Rasmussen
Ture og seværdigheder
Download kort (PDF-fil)
Bogense er en pragtfuld lille købstad. Ud over et besøg på Torvet (1) anbefales en spadseretur langs Bybækken (2) mellem Adelgade og Skovvej. Desuden kan man gøre et besøg på Nordfyns Museum (3), som er indrettet i den gamle stationsbygning samt en tur på Østre Mole (4) i Bogense Havn. Fra det yderste af havnen er der udsigt til Æbelø og kysterne omkring udmundingen af Vejle Fjord.
Vejbeskrivelse
GPS X:55.56716, Y: 10.088292
<p> P-pladser findes flere steder i Bogense bl.a. i Vestergade (GPS N 55° 33.863', E 10° 5.334'). Herfra er der 500 meter til Torvet ad Vestergade, Jernbanegade og Kirkestræde.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048aeee6351fbd62b36&ll=55.567281,10.08796&spn=0.004247,0.00751&z=16&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.00048aeee6351fbd62b36&ll=55.567281,10.08796&spn=0.004247,0.00751&z=16&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Lindetræer, Bogense </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Fredningssagen omkring Torvet i Bogense blev rejst af Danmarks Naturfredningsforening, som allerede i 1951 tog initiativ til at følge træernes tilstand. Kendelse blev vedtaget i Fredningsnævnet i 1966, og det fremgår, at lindetræerne ikke må fældes, topskæres, grenkappes eller udsættes for en ødelæggende behandling. Ifølge kendelse skal Nordfyns Kommune føre tilsyn med træerne og skal om nødvendigt foretage nyplantninger.
Link til fredningskendelse
Bogense træer , 1966
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Nordfyns Kommune
Østergade 23
5400 Bogense
Tlf: 64828282