Introduktion
Langeskov Gods på Sydfyn blev i slutningen af 1700-tallet udskilt fra det østligere beliggende Løjtved. Den hvidkalkede hovedbygning er opført i 1862 og fremstår med et stokværk og kælder samt et fremstående midterparti med svungne gavle.
Ejendommens fredede stengærder danner et sirligt mønster omkring avlsgården, langs Hundstrup Å samt i tilknytning til skovområderne Storskov, Fuglehave og Rødkilde Skov. En lang stengærderuin strækker sig langs et særdeles smukt skovbryn, der danner nordgrænsen af Fuglehave.
Plantelivet
Stengærderne på Langeskov er af stor betydning for den vildtvoksende flora. Bregnearter som engelsød og almindelig mangeløv træffes almindeligt. Stengærderne huser desuden en flora af indførte prydplanter som rød stenurt , hvid stenurt , bjerg-stenurt , gul lærkespore og vedbend-torskemund . Gamle krydderi- og lægeurter forekommer også. Endelig spiller lav- og mosfloraen, som danner en smukke mosaikker af gule, grønne, grå og hvide felter en rolle, forudsat at stengærderne holdes lysåbne og ikke vaskes med klor eller sprøjtes.
Kulturhistorie
Et stengærde er en vold af sten opført med henblik på at danne skel mellem sogne, ejerlav, marker og ejendomme eller for at holde kreaturer ude fra skov eller dyrkede marker. Gærderne giver det fynske landskab karakter og kan fortælle om gamle besiddelser, landsbystrukturer foruden mark- og skovinddelinger. På herregårdene findes de flotteste gærder. De ældste gærder er ofte bugtede og opført i middelalderen mens de snorlige gærder stammer formentlig fra udskiftningen omkring år 1800. På hele Fyn findes ca. 7000 km gærder både sten- og jordgærder, som er beskyttet imod ødelæggelse.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Fra Hundstrupvej midtvejs mellem Hundstrup og Stenstrup fører et net af skov- og markveje ind til Langeskov (1) og de omkringliggende småskove Fuglehave (2) og Storskov (3). En af markvejene følger Hundstrup Å ned til Rødkilde Skov (4). Der er offentlig adgang til fods ad ejendommens private veje.
Vejbeskrivelse
GPS X:55° 7.314', Y: 10° 27.367'
<p> Den sydfynske herregård Langeskov er beliggende umiddelbart nord for Hundstrupvej midtvejs mellem Stenstrup og Hundstrup (GPS N 55° 7.314' E 10° 27.367'). Parkering langs de offentlige veje.</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004838ce8f15e7a1ea00&ll=55.124699,10.453405&spn=0.008589,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004838ce8f15e7a1ea00&ll=55.124699,10.453405&spn=0.008589,0.01502&z=15&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Langeskov Gods stengærde </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
På Herregården Langeskov, hvis jorder dækker 164 hektar, findes hen ved 6 kilometer fredede stengærder. Fredningen blev tilbudt af ejerne og gærderne, som ikke på nogen måde må ødelægges, er fredet ved kendelse i Fredningsnævnet i 1959.
Link til fredningskendelse
Langeskov Gods stengærde , 1959
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Svendborg Kommune
Ramsherred 5
5700 Svendborg
Tlf: 62233000