Landbohøjskolens Have
Introduktion
Denne forholdsvis ukendte park blev grundlagt i forbindelse med opførelsen af Den Kongelige Veterinær- og Landsbohøjskole i 1858. Parken er fredet og består af flere studiehaver, der under ét kaldes Universitetshaverne. Den centrale er Den Romantiske Have med Rosenhaven, som ligger på det fredede areal. Interessant er også Sommerblomsthaven med en lægeplantehave og en krydderurtehave. En vandretur ad de anlagte stier er en rejse gennem sjældne vækster med farvestrålende blomster fra fjerne verdenshjørner, som giver et afvekslende naturindtryk. Midt i haven ligger en dam med ænder og karper, og i sommerhalvåret tilbyder Cafe Væksthuset kaffe og kage. Havens mange solbadere, boglæsere og haveelskere synes alle at respektere stedets fred og idyl ved at tale stille og sagte.
Landskabet
Da man anlagde haven og skolen, var det på nogle marker langt væk fra København, og haven blev kaldt Landbohøjskolens Have. I dag findes der flere haver på området, og både haverne og de grønne områder omkring bygningerne på Frederiksberg Campus er samlet under navnet Universitetshaverne. Frederiksberg Campus strækker sig fra Grundtvigsvej mod vest til Ågade mod øst og afgrænses af Bülowsvej mod syd og Den Grønne Sti mod nord.
Landbohøjskolens Have blev anlagt efter tidens toner i romantisk stil med mange elementer fra landskabshaverne. Haven indeholder mange af de have- og parkrum, der hører til stilarten: en dam, en bæk, en stenhøj, en rosenhave, en skov, lunde og åbne arealer, tæppebede og blomsterbede. I dag hedder den centrale del af haven Den Romantiske Have, hvor der er rig mulighed for at se, hvordan planterne skifter med årstiderne fra udspring til blomstring, frugtsætning, efterårsfarver og vinterdvale. Det meste af året findes her blomstrende træer og buske.
Plantelivet
Træer og buske fra 1858 er bevaret og suppleret med nye bede og samlinger, blandt andet rododendron, andre surbundsplanter, en lægeplantesamling og en stor græssamling. Alle havens 7000 forskellige planter er forsynet med skilte, der oplyser det latinske og det danske navn, samt plantens oprindelsesland. Der er derfor fine muligheder for at studere planternes mangfoldighed og finde inspiration til den hjemlige have eller altankasse.
Hele året kan man nyde blomstrende planter, for eksempel gule, hvide og blå løgplæner i det tidlige forår, tulipaner , magnolia , japanske kirsebær , rododendron og ikke mindst bedene med den store, farverige samling af sommerblomster. I Sommerblomsthaven findes måske Danmarks største samlinger af sommerblomster, i alt cirka 500 forskellige sorter, som bruges i botanikundervisning.
De store, gamle træer er en seværdighed for sig selv, blandt andet duetræet med de lommetørklædestore hvide blomster. Eller tempeltræet , der benyttes til alternativ medicin, og rabarberpoplens enorme mængder af frøuld, som giver kunstigt snevejr, når det blæser. Efterårets kulører er overvældende, og man overraskes over tæpperne af nøgen jomfru og andre efterårsblomstrende løgvækster.
Dyrelivet
De mange blomster tiltrækker en del sommerfugle, blandt andet sørgekåbe , citronsommerfugl , admiral , det hvide C og skovblåfugl , foruden de tre kålsommerfugle, stor , lille og grønåret . Natsommerfuglene duehale og gammaugle og guldsmedene stor hedelibel og lille rødøjet vandnymfe er blandt de mange andre insekter, der er fundet her. Egernet er aktivt i dagtimerne, og ræven dukker op i skumningen.
På grund af de gamle træer holder flere hulrugende fugle til her, blandt andet grå fluesnapper og stor flagspætte . Af andre småfugle kan nævnes gærdesmutte , rødhals , sjagger , gærdesanger, gransanger, fuglekonge , bogfinke , grønsisken og musvit . Undertiden slår spurvehøgen til blandt småfuglene. Gråand , grågås og fiskehejre er andre af havens fugle, foruden de allestedsnærværende husskader , skovskader og ringduer .
Kulturhistorie
Det store bygningskompleks på Bülowsvej med Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole stod færdigt 1858. Indtil da havde undervisningen af dyrlæger, landbrugere, have- og forstfolk været spredt forskellige steder i København. Arkitekten var M.G. Bindesbøll, men udvidelserne i 1890’erne blev foretaget af J.E. Gnudtzmann. De herregårdsagtige bygningers stil befinder sig på grænsen af den enkle nyklassicisme og den mere pompøse historicisme. I 1995 blev Det Biovidenskabelige Fakultetsbibliotek bygget til.
Siden 1856 har Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole været et selvstændigt universitet, men fra 1. januar 2007 blev Landbohøjskolen fusioneret med Danmarks Farmaceutiske Universitet og Københavns Universitet. Landbohøjskolen er dermed nu et fakultet på Københavns Universitet, og som en konsekvens heraf skiftede Landbohøjskolen navn til Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer (Faculty of Life Sciences).
Ture og seværdigheder
Download folder over haven (PDF-fil)
Der er åbent fra solopgang til solnedgang hele året. Ophold og færdsel til fods er tilladt på stier og plæner, dog undtaget plæner med løgplanter. Der afholdes gratis rundvisninger alle onsdage i juni, juli og august kl. 13, og de starter ved springvandet på Forpladsen på Bülowsvej 17. Tilmelding er ikke nødvendig.
Ordensregler (uddrag)
• Hunde og andre husdyr må ikke medbringes.
• Blomster og grene må ikke plukkes, afskæres eller brækkes.
• Cykling er ikke tilladt.
• Det er forbudt at klatre i træer og at træde i bede og stenpartier.
• Brug af grill og afbrænding af bål er ikke tilladt.
• Det er ikke tilladt at spille bold, frisbee, musik og lignende.
Seværdigheder
Se på kortet, som du kan downloade foroven.
Sommerblomsthaven. Her findes måske Danmarks største samling af sommerblomster, foruden en lægeplante- og krydderurtehave, samt Café Væksthuset.
Rosenhaven. Anlagt i 1929 og roserne er plantet efter farve. Den er med sine kvadratiske bede, buksbomblokke og flise- og græsgange en tidstypisk rosenhave.
Æghaven. Anlagt i 2009 som en solhave omkranset af buksbom og kornel med stauder i afstemte farver. Den æggeformede plæne i midten har givet navn til haven.
Blodbøg. Den store, gamle blodbøg er plantet i 1858, da haven blev anlagt. Der findes flere træer og buske fra den tid.
Hovedbygning. Bindesbølls oprindelige hovedbygning fra 1856-58 er tydeligvis italiensk inspireret, med søjler beklædt med vinranker.
Skulpturhaven. Kendetegnet ved gamle asketræer, masser af mistelten, hortensiabede og flere små skulpturer, de såkaldte havenymfer.
Vejbeskrivelse
<p> Landbohøjskolens Have ligger på Frederiksberg, nord for Gammel Kongevej (Frederiksbergs hovedgade). Bülowsvej (en hovedfærdelsåre) løber på østsiden af haven.</p><p> <i> Offentlig transport <br/> </i> Flere busruter har stoppesteder omkring eller i nærheden af haven. Busrute 29 kører fra Rådhuspladsen til hjørnet af Bülowsvej og Thorvaldsensvej, hvor der er indgang til haven. Frederiksberg Station (metro) ligger cirka 300 meter fra haven.</p><p> <i> GPS-koordinater <br/> </i> Nedenstående koordinater viser hovedindgangen på Bülowsvej: <br/> N 55° 40.771', E 12° 32.555'</p><p> <iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049e76371ef59d6e1f9&ll=55.681093,12.542782&spn=0.008468,0.01502&z=15&output=embed" width="350"> </iframe> <br/> <small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=213685801281432675902.00049e76371ef59d6e1f9&ll=55.681093,12.542782&spn=0.008468,0.01502&z=15&source=embed" style="text-align: left; color: #0000ff"> Landbohøjskolens have </a> på et større kort </small></p>
Fredningen og dens pleje
Det fredede areal er på knap 3 hektar, og det blev fredet i 1965. Det skete for at bevare haven som et ”rekreativt grønt område, tilgængeligt for offentligheden som nu, idet der ved dens parkmæssige, forstmæssige og botaniske røgt og udvikling stedse vil være at tage hensyn til dens historiske tradition.”
Link til fredningskendelse
Landbohøjskolens Have , 1965
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Frederiksberg Kommune
Frederiksberg Rådhus
Vej- og Parkafdelingen
Smallegade 1
2000 Frederiksberg
Universitetshaverne
Grønnegårdsvej 15
1870 Frederiksberg C
Tlf. 35 33 21 82
Læs mere
Folder: Universitetshaverne på Frederiksberg, Det Biovidenskabelige Fakultet.
