Kvie Sø
Introduktion
Landskabet
Kvie Sø ligger i et landskab omgivet af landbrug, så langt øjet rækker. Oprindelig lå Kvie Sø i et flyvesandsområde, men som vinden blæste sandet væk, blev der skabt en hulning ned til den faste bund. På grund af denne afblæsning er søbunden dækket af sten. Søen har næsten intet tilløb og modtager vand og næringsstoffer fra atmosfæren. Derfor er søen meget næringsfattig og en naturtype, der er meget følsom over for ændringer i den naturlige balance.
I den sydvestlige del af søen er et lille moseområde, som er adskilt fra søen ved en lille dæmning.
I den nordlige ende ligger en lille campingplads, og der er etableret en badestrand i denne ende, hvor der også er sand. Endvidere er der sommerhusområder på østsiden og der har været tale om at udvide området.
Tue-kæruld i massevis ved Kvie Sø. Foto: Jan Porsgaard
Plantelivet
Lobeliesøer er kendetegnet ved et meget specielt plantesamfund, hvor rosetplantesamfund er fremtræden. Det er f.eks. strandbo , tvepibet lobelie , sortgrøn – og gulgrøn brasenføde . Af andre sjældnere planter, der kan træffes i og ved lobeliesøerne, kan nævnes sekshannet bækarve , hår-tusindblad , nåle-sumpstrå , mangestænglet sumpstrå , pilledrager , krybende ranunkel og høst-vandstjerne .
Brasenfødearterne har et meget højt krav til rent vand efterfulgt af tvepibet lobelie og strandbo, så brasenfødearterne forsvinder først, hvis der sker en opvækst af alger. Øget algevækst kan bl.a. forårsages af atmosfærisk tilført kvælstof eller afstrømning fra nærtliggende landbrugsarealer.
Tvepibet lobelie har fine, tynde stængler over vandet i juli-august og danner med sine lyseblå blomster et yndefuldt tæppe.
Kvie Sø har en af Danmarks største forekomster af gulgrøn brasenføde. På hede og hedemoser omkring søen vokser tue-kæruld , smalbladet kæruld , klokkelyng , klokke ensian , benbræk , liden soldug og pors .
Tvepibet lobelie i vandkanten. Foto: Biopix /Jens Chr. Schou
Dyrelivet
I søen lever almindelige fisk som aborre , gedde og ål . Al fugle kan man se hættemåger , toppet lappedykker , gravand , krikand , troldand , hvinand og taffeland og vadefugle som vibe , rødben og dobbeltbekkasin . Den sorthalsede lappedykker kan man også være heldig at se, selvom den oftest forekommer i det midtjyske søhøjland. Den foretrækker næringsfattige og klare søer, hvor den kan jage insekter blandt bundvegetationen.
Kulturhistorie
Der går et lille sagn om søtrolden ved Kvie Sø:
”Trolde holder ikke bare til i høje, også i søer og vandløb findes trolde, de såkaldte nøkker og søtrolde. En trold der boede i en sø, følte sig helt naturligt som konge af søen, og han forlangte ofte ofre af menneskene på egnen for at holde sig i ro og ikke øve trolddom hos dem.
Sådan en troldkonge boede også i Kvie Sø. Han var sådan set en venlig trold, der ikke generede bønderne på egnen, men han krævede et årligt offer, nemlig en kvie. Hvis ikke han fik sin kvie, tog han selv en. Sådan skete det engang, at et par kvier gik ud i søen, og trolden prøvede at trække den ene til sig med en bådshage. Det mislykkedes imidlertid, kvien stak af og trak bådshagen med sig. Bønderne syntes, at bådshagen var speciel og satte den op ved kirken som dekoration.
Det syntes trolden bestemt ikke om, al den stund at trolde ikke kan fordrage kirker. Så den følgende dag troppede trolden op ved kirken og forlangte sin bådshage igen. Det gik nok ikke så let endda, for han truede med at forlade søen, hvis ikke han fik vilje. Han fik til sidst bådshagen igen, men da var han blevet så vred at han slog den ind i kirkemuren, som revnede derved, – og så fløj han i øvrigt væk og er ikke siden blevet set ved søen.”
Kilde: ”Danske søer og vandløb fra sagn og tro” af Mads Lidegaard.
Ture og seværdigheder
Download kort og turforslag (PDF-fil)
Der er anlagt vandrestier på 2,5 og 3,5 km. Du kan gå en tur omkring søen langs med vandet ad en anlagt natursti på ca. 2,5 km., som starter og ender ved P-plads ved campingplads. I den nærliggende Pølmose er der også en natursti på 2,5 km.
Vejbeskrivelse
<p> Fra Varde kører du ad Vejlevej, rute 487, mod Ansager. I rundkørsel drejes mod Ansager og efter ca. 500 m til venstre ad Kvie Søvej. Efter campingplads stor P-plads.</p><iframe frameborder="0" height="350" marginheight="0" marginwidth="0" scrolling="no" src="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004775e8f9b79dae7407&ll=55.717539,8.77224&spn=0.033842,0.060081&z=13&output=embed" width="350"></iframe><br/><small> Vis <a href="http://maps.google.dk/maps/ms?ie=UTF8&t=h&hl=da&msa=0&msid=109072133245204789761.0004775e8f9b79dae7407&ll=55.717539,8.77224&spn=0.033842,0.060081&z=13&source=embed" style="color:#0000FF;text-align:left"> Kvie Sø </a> på et større kort</small>
Fredningen og dens pleje
Danmarks Naturfredningsforening rejste i 1946 fredningsforslag for Kvie Sø, fordi man havde konstateret, at lokale lodsejere havde sænket vandstanden og man frygtede dræning af en vigtig lobeliesø og forringelse af naturværdierne.
Lodsejerne var interesseret i tørv og i det sydvestlige hjørne af søen lå et moseområde som, hvis der blev bygget en dæmning mellem søen og mosen, kunne udvindes tørv fra. Resultatet blev, at Kvie Sø blev fredet uden erstatning til lodsejerne, dæmningen bygget og med krav om, at der ikke graves tørv i det fredede areal, altså resten af søen.
Som lobeliesø er Kvie Sø en yderst følsom naturtype, hvor der ikke kan ske en forrykkelse af den naturlige balance uden at det får store konsekvenser for søens miljø. I regionplanen er Kvie Sø målsat som ”særligt naturvidenskabeligt interesseområde”. Målsætningen anvendes for at sikre Kvie Sø’s fremtidige eksistens som lobeliesø. Dette indebærer, at søen i videst mulig omfang skal friholdes for menneskelige påvirkninger.
Derfor er det kun lovligt at bade i den nordlige ende af søen. Søen er allerede belastet med colibakterier fra de mange badende og vandkvaliteten betegnes som ikke tilfredsstillende – søen har f.eks. ikke det blå flag som godt badevand. Derfor er der grund til bekymring, hvis der bygges flere sommerhuse i området og der dermed kommer flere badende til.
I 1992 blev der foretaget en ulovlig kalkning og tilførsel af sand til søen nær campingpladsen. Amtet har i en efterfølgende periode frem til 1999 pumpet surt grundvand op i søen for at sænke pH efter kalkforureningen.
En plejeplan for søen bør indeholde regulering af næringsbelastningen af søen og sikre vandstandsforhold i moseområderne, rydning af uønsket trævækst her og på hedeområderne.
Link til fredningskendelse
Kvie Sø , 1947, 30 ha
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Varde Kommune
Bytoften 2
6800 Varde
Tlf: 79946800