Krogens og Hørbylund Møllebække
Introduktion
Krogens og Hørbylund Møllebække er begge en del af et større forgrenet ådalssystem, der samles i Sæby Å og munder ud Kattegat. Ådalene gennemskærer et smukt, bakket morænelandskab og snor sig med de stejle skrænter på tværs af morænefladen. Vandløbene er dertil begge ureguleret, hvilket medvirker til at give ådalene et ’vildt’ og smukt landskabeligt udtryk.
Landskabet
Krogens og Hørby Møllebække vurderes til at være naturperler, der tilsammen udgør en botanisk lokalitet af national værdi. Begge ådale rummer en mosaik af flere særlige bevaringsværdige naturtyper og særegne habitater. I dalbunden dominerer eng, mose og sø, stedvis optræder væld, herunder det meget sjældne paludella-væld – navngivet efter forekomsten af den sjældne piberensermos (Paludella squarrosa). Ådalenes skrænter udmærker sig ved tilstedeværelsen af de mange overdrev og smukke gamle skovpartier.
Plantelivet
Udover piberensermos findes der en yderst interessant flora. Flere af områdets sjældne arter har Danmark en international forpligtigelse til at værne om, ligesom flere af arterne er fredet. Det er arter som gul stenbræk, blank seglmos, engblomme og flere forskellige orkideer (pyramide-læbeløs, maj-gøgeurt og bakke-gøgelilje) – arter der alle er følsomme over for tilgroning.
Kulturhistorie
Ådalene har højst sandsynligt aldrig været opdyrket. I stedet har de været ekstensivt udnyttet til husdyrgræsning og høslet, og dermed været en vigtig ressource for landbruget.
Landbruget var tidligere dybt afhængige af netop ådalene. Men i takt med landbrugets effektivisering og intensivering, er disse arealer i dag blevet overflødiggjort. Græsning og produktion af hø er dermed ikke længere rentabel og derfor blevet indstillet. Konsekvensen heraf er, at ådalene gror til med træer og buske, og at de lysåbne naturtyper på lang sigt forsvinder.
Mølledrift
Både Krogens og Hørbylund Møllebække ligger, som navnet angiver, nedstrøms hver deres vandmølle. Krogens mølle kan dateres til sidst i 1600-tallet og var aktiv helt op til omkring starten af 1900-tallet. Landskabet omkring fredningsområdet er i dag domineret af dyrkede marker, men kornet males dog ikke længere på de lokale vandmøller. Møllerne har udtjent deres rolle og kun navnet møllebæk og selve mølledammene er tilbage. Ikke desto mindre udgør de stadig en vigtig kulturhistorisk fortælling.
Ture og seværdigheder
Stort set hele fredningsområdet er privatejet og underlagt naturbeskyttelseslovens bestemmelser om offentlighedens adgang. Der findes ikke eksisterende stier i området. Fredningsområdet kan tilgås fra henholdsvis Højstrupvej, der gennemskærer den vestlige gren af fredningen, fra Brønderslevvej og Lendumvej, der udgør fredningens vestlige grænse, og fra Kirkevej der udgør fredningens sydlige grænse.
Vejbeskrivelse
GPS X:, Y:
Området er mestendels privatejet, så indkig til området kan ske ved Kirkevej ved Kuhr, ved Lendumvej eller ved Højstrupvej, hvor man kan se til området på begge sider af vejen.
Fredningen og dens pleje
Fredningen blev gennemført i 2020 og omfatter et areal på ca. 70 ha.
Krogens og Hørbylund Møllebække fremstår i dag som to meget smukke og velbevarede ådale.
Der skal foretages naturpleje for at bevare og fremme et plantesamfund med arter, der er karakteristiske for de naturtyper der er samt i videst muligt omfang fremme et rigt og varieret dyreliv. Plejen skal i særlig grad tage sigte på bevaring af sårbare og sjældne arter. Invasive arter kan bekæmpes overalt inden for fredningsområdet. Såfremt en lodsejer ikke foretager bekæmpelse, gennemføres denne af plejemyndigheden.
Fredningskendelse
Krogens og Hørbylund Møllebække, 2020 (pdf)
Yderligere information
Om fredningen og dens bestemmelser
Frederikshavn Kommune
Rådhus Alle 100
9900 Frederikshavn
Tlf. 98455000
